Ekspert: Hvidvask i Danske Bank kunne være blevet opdaget langt tidligere

Finanstilsynet har efter eget udsagn været "tilbageholdende" med at anvende alle muligheder for at kontrollere Danske Bank.

Kunne den omfattende hvidvask i Danske Bank have været opdaget tidligere, end tilfældet var? Eller kunne hvidvasken i den danske storbank måske helt have været undgået?

De spørgsmål stiller både politikere og eksperter sig, efter det er kommet frem, at Finanstilsynet, som er bankernes vagthund, ikke har benyttet alle de værktøjer, som er til rådighed for at kontrollere bankerne.

Det skriver Jyllands-Posten torsdag med henvisning til et internt notat fra 2017, som Finanstilsynet selv har udarbejdet.

Morten Bødskov (S), formand for Folketingets Erhvervsudvalg, mener, at regeringen har et forklaringsproblem.

- Jeg synes, at det er meget klart, at Finanstilsynet ikke har gjort deres arbejde godt nok. Der er behov for, at vi får skærpet Finanstilsynet. Det synes helt åbenlyst for alle.

- Derfor skal vi selvfølgelig have det her papir på bordet nu og have gang i nye forhandlinger om, hvordan vi kan skærpe det her område, således at vi kan gøre overhovedet alt, hvad vi kan, for, at vi ikke kommer i samme situation igen, siger han til TV 2.

Forskel til andre lande

Morten Bødskov kræver, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) forklarer, hvad der er op og ned i sagen.

- Det må ministeren svare på i samråd nu. Hvorfor har vi ikke fået det her papir at se, og hvem er det, der har truffet beslutningen om, at vi ikke skulle se det? Og hvilke konsekvenser har det haft, at Finanstilsynet ikke har brugt de værktøjer, de har, lyder det fra Bødskov.

Ifølge notatet har Finanstilsynet efter eget udsagn været "tilbageholdende" med at anvende alle sine muligheder for at kontrollere bankerne, herunder Danske Bank. Også i sammenligning med andre europæiske lande, der benytter de såkaldte 'Fit and proper'-regler.

I Holland sidder myndighederne eksempelvis med ved bordet, når landets største banker holder bestyrelsesmøder. Og i Storbritannien er tilsynet med inde over, når kandidater til topposter i storbankerne skal vurderes og endeligt godkendes.

I notatet fra 2017 skriver Finanstilsynet selv, at man må konstatere, at:

- Danmarks måde at håndtere kravene på er anderledes og til dels mindre indgribende end i en række af vores nabolande og i forhold til, hvad der følger af internationale vejledninger.

Ekspert: Problemerne i Danske Bank kunne have været opdaget tidligere Video: Anders Hjort

Danske Bank var "fodslæbende"

Historien om hvidvask i Danske Bank tog sin begyndelse, efter Berlingske begyndte at grave i sagen. De kunne hurtigt fortælle, at bankens estiske filial var blevet brugt til at hvidvaske penge.

Siden er det kommet frem, at der er tale om hvidvask i omegnen af 1500 milliarder kroner.

Danske Bank har senere erkendt, at den var for længe om at opdage problemerne og sætte en stopper for ulovlighederne. I en intern undersøgelse frikender de dog ledelsen for juridisk ansvar. Ikke desto mindre valgte Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen i september at trække sig fra posten.

Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvask og direktør i firmaet Complivacy, vurderer, at hvidvasken i Danske Bank kunne have været opdaget langt tidligere, hvis Finanstilsynet generelt havde været skrappere over for bankerne.

- Konkret i forhold til Danske Bank-skandalen kunne man have opdaget problemerne noget før. Det er konkret i 2014, hvor milliarderne fossede igennem, og hvor banken var fodslæbende med at få gjort noget ved det. Og hvor Finanstilsynet ingenting vidste. Havde de fulgt arbejdet i ledelsen og i bestyrelsen noget tættere, så kunne man have sat hælene i, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til TV 2.

Jarlov: Tilsyn skal styrkes

Det kommer bag på erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at Finanstilsynet ikke har udnyttet alle de redskaber, som var til rådighed til at kontrollere bankerne.

- Det er åbenlyst, at tilsynet skal styrkes og føres på en anden måde, end det har været gjort i perioden 2007-2015, når vi kan konstatere, at Europas største hvidvasksag ikke er blevet opdaget, skriver Rasmus Jarlov i et Facebook-opslag.

Erhvervsministeren mener, at Finanstilsynet skal være "mere aktivistisk".

- Det virker, som om tilsynet i for høj grad er baseret på bankernes egne vurderinger af, hvordan de selv synes, de bekæmper hvidvask. Det er åbenlyst ikke nok, skriver Rasmus Jarlov.

Dette notat er også nyt for mig. Men man kan være helt sikker på, at det vil indgå i arbejdet med at styrke...

Posted by Rasmus Jarlov on Wednesday, October 24, 2018

Danske Bank har tabt 100 milliarder i værdi

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft må læren af Danske Bank-sagen nødvendigvis være, at Finanstilsynet fremover forholder sig mere kritisk til bankerne.

- Hvis tilsynet havde fulgt arbejdet i Danske Bank tættere, så havde de sagt, "det går altså ikke det her, venner". Man har gået ud fra, at tingene har været i orden, hvis ikke man har hørt andet.

- Danske Bank-sagen har jo været helt unik, og det er nemt at sidde bagefter og være klog og sige, hvad man skulle have gjort eller ikke gjort. Men der har været informationer fra Danske Bank, som har vist sig at være direkte forkerte, og der skulle tilsynet have boret lidt mere i tingene. Man bliver nødt til at skifte om og være mere kritiske og i stedet betrygges i, at tingene er i orden, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til TV 2.

Siden årsskiftet har Danske Bank tabt 100 milliarder kroner - knap 47 procent - i markedsværdi. Og både de amerikanske og britiske myndigheder har åbnet undersøgelser af, hvad der egentlig foregik i Dansk Banks estiske filial.