Blockchain er fremtidens bolværk mod økonomisk kriminalitet

16x9
Kryptovalutaer er usikre, utroværdige og et middel for spekulanter, men den underliggende teknologi - blockchain - rummer store potentialer, lyder vurderingen fra Nationalbanken. Eksperter er enige. Foto: Lars Hagberg / Ritzau Scanpix

Teknologien ligger klar, men lovgivningen mangler, siger ekspert.

Torsdag kan DR og Politiken sammen med 17 internationale medier afsløre, at bedrageriet med udbytteskat ikke kun har ramt Danmark, men er en del af et omfattende internationalt komplot. 

I alt har bagmændene bestående af advokater og bankfolk fra finansverdenens top alene snydt Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien for op mod 410 milliarder kroner. 

For Danmarks vedkommende drejer det sig om 12,7 milliarder kroner, som bagmænd stjal fra den danske statskasse mellem 2013 til 2015.

Sagen er blot den seneste af en række store sager om økonomisk kriminalitet. 

I flæng kan nævnes:

Anna Britta Troelsgaard Nielsen blev i september efterlyst internationalt af Bagmandspolitiet. Hun var indtil for nylig kontorfunktionær hos Socialstyrelsen og er mistænkt for at have stjålet 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne siden 2002.

Danske Bank, der i sidste måned fortalte, at deres estiske filial i perioden 2007 til 2015 havde håndteret en svimlende pengestrøm på 1492 milliarder kroner. Ifølge bankens egen undersøgelse stammer en stor del af pengene formodentlig fra hvidvask.  

Og Stein Bagger, der i 2008 blev taget for at have svindlet for 800 millioner kroner.

Det bedst tænkelig våben mod økonomisk kriminalitet

Listen kunne blive ved, men i fremtiden kan den blive væsentligt kortere, lyder det fra Jan Damsgaard, professor ved Institut for digitalisering på Copenhagen Business School.

Ifølge ham vil man i fremtiden kunne bekæmpe økonomisk kriminalitet ved hjælp af blockchain-teknologien væsentligt nemmere. 

- Ved et blockchain-system ved alle, hvor alle penge er, og hvor alle penge har været.

Mistænkelige penge kan derfor blive stemplet som betændte, og dermed kan man ikke handle med dem, da ingen ønsker at brænde inde med penge, de ikke kan bruge. 

- Det er lidt ligesom at have en GPS-sporing i sin bil. Den vil ikke forhindre, at den bliver stjålet, men det vil gøre det meget nemmere at finde den igen, siger CBS-professoren, der altså understreger, at det ikke vil gøre økonomisk kriminalitet umuligt, men at det unægteligt vil blive meget svære at slippe af sted med.  

Og han er ikke alene med den vurdering.

Det amerikanske analysebureau Forrester konkluderede i en rapport om blockchain tidligere på året, at teknologien er ideel til at kunne opfylde mange, nye statslige krav om bekæmpelse af svindel og hvidvask samt sikre persondatabeskyttelse, fordi systemet både er "sikkert og umuligt at manipulere med".

Et decentralt system

Et netværk af computere, der er forbundet til hinanden via internettet for derved sikkert at kunne udveksle informationer eller penge direkte med hinanden.

Sådan lyder den simple forklaring på Blockchain. 

Fordelen er, at informationerne ikke opbevares ét sted, men er fordelt ud på alle computerne i netværket. Dermed er der ikke én stor spiller, der sidder og vogter over adgangen til informationerne.  

Mellemmændene skæres fra

En blockchain er bygget op af en lang række blokke af data, der skabes med korte tidsintervaller. Eksempelvis seks blokke i timen. Blokkene eksisterer ikke i virkeligheden, men kun på internettet.    

Billedet af blokke eller kasser bundet sammen af en kæde giver faktisk en meget god idé om, hvad en blockchain er. 

En blok i kæden består af tusindvis af transaktioner, hvor penge og andre former for informationer overføres direkte til modtageren uden mellemled.

Teknologien har indtil videre mest været brugt til pengeoverførelser, hvor det berømte - og berygtede - eksempel er bitcoin, der som andre blockchain-baserede pengesystemer kaldes for en kryptovaluta.   

De tre forsvarsværker

Når en person i netværket ønsker at overføre penge til en anden, foregår det via et udførligt godkendelsessystem.  

Først bliver informationerne på afsender og modtager samt beløbets størrelse kodet ind i den næste blok, som skal sendes ud i kæden.

Blokken får et ID-nummer, en såkaldt hash, der er lige så unik som et fingeraftryk. Hver blok i kæden har således sit eget ID-nummer.

square to 16x9

Udover sit eget ID-nummer indeholder blokken også ID-nummeret på den blok, der gik forud.

Blokkenes ID-numre er altså den kæde, der forbinder alle blokkene sammen. Det er en af de forsvarsværker, der skal forhindre snyd, da det vil kræve, at man ændrer i alle kædens mange tusinder af blokke.  

square to 16x9

Udover sit eget ID-nummer har hver blok en kryptering, der skal løses, før blokken kan accepteres i kæden. Det er det andet vigtige forsvarsværk.

Det er folk i selve netværket, der konkurrerer med hinanden om at løse krypteringskoden. Den person eller gruppe, der først løser koden, får en belønning. Typisk i form af kryptovaluta. 

square to 16x9

Et tredje forsvarsværk er selve netværket, hvor nogle frivillige har til opgave at sikre, at der ikke er blevet manipuleret med den nye blok. De begynder at godkende, så snart krypteringskoden er løst.

Netværket er nemlig baseret på et system af konsensus. Der betyder, at en blok skal blåstemples af minimum 50 procent af de frivillige, før den kan blive integreret i kæden.

Svindel med blockchain kræver altså, at man skal kunne bryde alle tre forsvarsværker, hvilket er meget svært. Og for store netværk med tusindvis af brugere er det stort set umuligt. 

Det næste skridt

Ovenstående tager udgangspunkt i, hvordan teknologien anvendes mellem privatpersoner. Det skyldes, at det i store træk er almindelige mennesker, der har ført an i udbredelsen af blockchain, i løbet af de ni år det har eksisteret. 

Men ifølge Jan Damsgaard fra Copenhagen Business School er der intet, der hindrer for, at virksomheder og myndigheder ikke også kan anvende blockchain-teknologien. Det vil give dem en større kontrol og sikkerhed med de varer, de køber, sælger og fragter rundt i verden, samt de penge de bruger.

En række store virksomheder har allerede fået øjnene op for, de muligheder teknologien rummer. Herhjemme gælder det eksempelvis Mærsk og Danish Crown.

Jan Damsgaard forklarer, at der heller ikke er nogen tvivl om, at blockchain er på vej til at blive ligeså udbredt som de andre internetteknologier, og om nogle år vil være integreret hos først de store virksomheder og senere de offentlige myndigheder. 

Derfor må vi væbne os med tålmodighed, før blockchain for alvor kan tages i anvendelse til bekæmpelsen mod økonomisk kriminalitet.

Kræver omfattende lovgivning 

I mellemtiden må politikerne hellere trække i arbejdstøjet. For hvis myndighederne skal kunne bruge blockchain-teknologien i praksis, skal den nødvendige lovgivning først på plads. Ligesom det vil kræve, at der oprettes offentlige instanser, der skal undersøge mistænkelige transaktioner.

Sådan lyder vurderingen fra kriminolog David Sausdal, der er postdoc. ved Institut for antropologi på Københavns Universitet.

Når han kigger, hvordan kriminelle i dag udnytter kryptovalutaer til deres kriminelle aktiviteter, er han skeptisk over for, hvordan teknologien pludselig skal kunne bruges til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, uden at politikerne stiller det nødvendige maskineri op.

- Det har jeg ikke set noget bud på indtil videre, så indtil da vil jeg være skeptisk og tror ikke, det får den store virkning.

Jan Damsgaard er enig. For ligesom politikerne har måtte lave love til de andre internet-teknologier, må de også gøre det, når det kommer til blockchain. 

En præventiv effekt

Teknologien vil ifølge David Sausdal ikke i sig selv gøre noget positivt, hvis ikke den inddæmmes og kontrolleres af de rette interesser. Men han medgiver, at dens potentialer for at bekæmpe kriminalitet er ret store. 

- Jeg kan godt se, at det er lovende. For det, kriminalitet i bund og grund handler om, er ikke at blive opdaget.

Det vil også have en præventiv effekt, forklarer kriminologen, da den automatiske registrering af de kriminelles pengespor, vil være en enorm hindring for dem. Livet for de organiserede kriminelle vil dermed blive sværere, ligesom den øget risiko for at blive opdaget vil virke afskrækkende for en del andre kriminelle typer.

Nationalbanken er optimistisk

Danmarks Nationalbank har også kigget på blockchain-teknologien og mener, den rummer spændende potentialer, der sagtens kan finde anvendelse i fremtidens banksystem.  

Til gengæld er de helt og holdent afvisende overfor, at den måde, kryptovalutaer fungerer på nu, kan have nogen gang på jord i fremtidens samfund, da de ikke lever op til kravene for en sikker og troværdig valuta.