12,7 milliarder forsvandt ud af den danske statskasse - nu kommer britisk domstol til undsætning

Kampen for at genvinde nogle af de tabte penge i sagen om udbyttesvindel for 12,7 milliarder kroner skrider frem.

12,7 milliarder. Så mange penge forsvandt ud af den danske statskasse i forbindelse med det nok største tyveri i danmarkshistorien. Her tre år efter er Skat i gang med forsøget på at vinde nogle af de tabte udbyttemilliarder tilbage igen, og de danske myndigheder har allerede vundet den første sejr.

Den britiske High Court har nemlig udstedt en global ordre om fastfrysning af 11,2 milliarder kroner mod de personer, der ifølge Skattestyrelsen står bag udbyttesvindel for 12,7 milliarder kroner.

Ordren blev udstedt i første omgang i juni i år, og fredag skal den behandles på et retsmøde ved High Court i London.

Her skal Skats advokater argumentere for, at fastfrysningen skal fortsætte, mens de sagsøgte vil kæmpe for at få adgang til deres midler.

Milliarder er fortsat væk

I centrum for sagen står den 48-årige hovedmistænkte, britiske Sanjay Shah. Han alene har fået fastfrosset 4,1 milliarder kroner i Storbritannien, Tyskland og Dubai, hvor han bor.

Derudover er en række personer og selskaber med tilknytning til Sanjay Shah blevet ramt af fastfrysningen, men det er uvist, hvor mange penge der helt præcist er blevet fundet.

Retsdokumenter fra sagen viser, at Skat har været i stand til at kortlægge, hvor otte milliarder kroner er endt. Den endelige destination for de resterende 4,7 milliarder kroner efterforskes fortsat, fortæller Skat.

Engelske dommere har beskrevet dem som et atomvåben

Bill Dixon, Field Seymour Parkes

Efterforsket i tre år

Udbyttesagen kom frem i august 2015. Her fortalte Skat, at en række selskaber i udlandet havde forfalsket anmodninger om refusion af udbytteskat på danske aktier. Svindlen stod på i tre år, før den blev opdaget, og på den tid var 12,7 milliarder kroner forsvundet.

Refusion af udbytteskat

Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, indeholdes der en dansk udbytteskat på 27 procent.

Udenlandske aktionærer fra EU eller aktionærer, der er omfattet af visse dobbeltbeskatningsaftaler, kan søge Skat om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.

Skat anmeldte i 2015 formodet svindel med refusion af udbytteskat i en størrelsesorden på omkring 6,2 mia. kr. Senere er beløbet steget til 12,7 mia. kr.

Det er foreløbigt lykkedes den såkaldte Sporingsgruppe i Bagmandspolitiet at få beslaglagt i alt ca. 2,5 mia. kr., størstedelen i Tyskland.

Siden da har Skat og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, arbejdet på at finde pengene og stille bagmændene til ansvar.

Arbejdet har været svært, og Bagmandspolitiet har endnu ikke fundet beviser nok til at rejse en straffesag. Men i løbet af 2018 har Skat haft hundredvis af civile sager med krav om de 12,7 milliarder kroner mod personer og selskaber verden over.

Sanjay Shah er blandt de 71 stævnede ved High Court i London i sagen om udbyttesvindel. SKAT kræver over 8 milliarder kroner fra Shah og flere af hans forretningsforbindelser.
Sanjay Shah er blandt de 71 stævnede ved High Court i London i sagen om udbyttesvindel. SKAT kræver over 8 milliarder kroner fra Shah og flere af hans forretningsforbindelser. Foto: PR-billede / TV 2

Selskaber i USA, Malaysia, Canada, Luxembourg og UK 

Den seneste udmelding er, at der er rejst 388 sager, og flere er på vej. Alene i Storbritannien har Skat rejst sager mod selskaber, der ifølge Skat uberettiget har opkrævet refusion af udbytteskat på danske aktier på vegne af 306 selskaber: 277 pensionskasser i USA, 24 selskaber i Malaysia, tre pensionskasser fra Canada, en britisk pensionskasse og et selskab fra Luxembourg.

Derudover har Skat sagsøgt en række banker, heriblandt de britiske storbanker Barclays og National Westminster, der er blevet brugt i udbyttesvindlen.

Et voldsomt våben

Ordren om fastfrysningen fra den britiske dommer viser, at Skat har gode kort på hånden. I hvert fald forklarer partner Bill Dixon fra advokatkontoret Field Seymour Parks, at der skal meget til at få en dommer til at udstede en ordre af den karakter.

- Det er et meget stærkt våben. Engelske dommere har beskrevet dem som et atomvåben, fordi de kan være meget ødelæggende, skriver han i en mail til TV 2. 

- Sagsøgerne skal have en stærk sag, og der skal være en reel risiko for, at de sagsøgte midler vil forsvinde, før en egentlig retssag begynder, uddyber den britiske advokat.

Skat: Et nødvendigt skridt

Hos Skattestyrelsen medgiver Steen Bechmann Jacobsen, der er direktør for Særlig Kontrol, at det er et vidtrækkende våben.

- Vi mener dog, at sagens alvor og de store milliardbeløb, som vi mener, den danske stat er blevet svindlet for, nødvendiggør et retsligt skridt af denne karakter, skriver han i en mail.

Rent lavpraktisk betyder en freezing order, at en sagsøger overbeviser en dommer om, at han skal fryse aktiver hos en modpart.

Hvis dommerne mener, at der er hold nok i sagen, bliver midlerne frosset umiddelbart efter, uden at de sagsøgte kan gøre andet end at udfordre fastfrysningen ved den samme dommer.