Rusland er klar til at gå ind i Danske Bank-sag

16x9
Det russiske finanstilsyn er klar til at gå ind i sagen om hvidvask Danske Bank. Foto: Maxim Shipenkov / Ritzau Scanpix

De russiske myndigheder sidder med nøglen til Pandoras æske i hvidvasksagen, og Danmark og Estland bør derfor bede dem om hjælp, siger ekspert.

Hvis Danmark eller Estland henvender sig, er Rusland parat til at hjælpe med at opklare hvidvasksagen i Danske Bank.

Det fortæller vicedirektør Alexander S. Klimechenok fra det russiske finanstilsyn, Rosfinmonitoring, i en mail til TV 2.

- Rosfinmonitoring vil helt klart og uforbeholdent bistå vores kolleger i det omfang, det er os muligt, og fortsat samarbejde med henblik på at bekæmpe hvidvaskning, såfremt vi ad officielle kanaler bliver anmodet om det, skriver han.

Rusland er helt central

Det er endnu uvist, hvor mange af de 1500 milliarder kroner, som fossede gennem Danske Banks estiske filial, der stammer fra hvidvask.

Det er samlet set 15.000 kunder, der står bag den knap 1500 milliarder store pengestrøm i årene 2007 til 2015. I Danske Banks interne undersøgelse er det lykkedes banken at gennemgå 6200 af disse kunder, hvoraf banken vurderer, at de fleste er mistænkelige.

En væsentlig del af disse kunder stammer fra Rusland. I Danske Banks rapport er russerne mindst noteret for mistænkelige penstrømme på 196 milliarder kroner.

Ifølge hvidvaskekspert og forfatter Oliver Bollough er det højst sandsynligt, at en større del af de 1500 milliarder har sit oprindelige udgangspunkt i Rusland. Pengene er blevet ført til den estiske filial via skuffeselskaber og skyggebanker gennem andre lande som for eksempel Cypern, hvor 77 milliarder af pengestrømmen stammer fra.  

Blandt de personer, som har hvidvasket penge gennem den estiske filial er Putins fætter Igor Putin og den russiske efterretningstjeneste FSB.

Direktør: Danmark eller Estland har ikke bedt om hjælp

Ifølge vicedirektøren i det russiske finanstilsyn har han og kollegerne i det russiske tilsyn endnu til gode at høre fra Danmark eller Estland.

Det til trods for, at både Finanstilsynet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet, har undersøgt sagen længe.

- Hvad angår Rosfinmonitorings deltagelse i den nuværende efterforskning af Danske Banks estiske afdeling kan vi anføre, at vi indtil videre ikke har fået nogen officiel anmodning fra estisk eller dansk politi om assistance i henhold til gældende internationale aftaler, skriver A.S. Klimechenok.

Ekspert: Danmark bør tage kontakt

Finanstilsynet er endnu ikke vendt tilbage på TV 2s forespørgsel om en kommentar, men tilsynet bør tage imod den russiske opfordring, mener hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra Revisorjura.

- Når det er så alvorligt, kan man ikke sidde og tænke, at det ikke nytter noget at rette henvendelse, det skal man selvfølgelig prøve, siger han til TV 2.

Hvad betyder det for Danske Bank i den her sag, at det russiske tilsyn erklærer sig klar til at gå ind i det?

- Det kan klargøre situationen, og man kan finde ud af, hvad der egentlig er sket. Det, tror jeg, Danske Bank vil være glade for, for der er ingen, der ved præcist, hvad der er sket i Rusland. Samtidig vil det også være med til at kaste lys over Danske Banks ansvar, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Britiske hvidvaskrådgiver: Kan være svært

Den uafhængige hvidvaskrådgiver Graham Barrow tvivler imidlertid på, at imødekommenheden fra Rusland kan bruges til ret meget. Barrow henviser til, at en stor del af pengestrømmene gennem Danske Bank er sket gennem obligationshandler, hvor rubler veksles til euro, dollar eller anden valuta.

Det er teknisk set lovligt, påpeger Barrow.

- Derfor vil de russiske myndigheder, der har notorisk strenge regler for databeskyttelse, formentlig sige, at der ikke er brudt nogle russiske regler, og at de ikke kan afsløre detaljer om disse fuldstændig lovlige obligationshandler.

Danske Bank: Kun positivt hvis de kan hjælpe

Det er kun myndighederne, der kan afgøre om, der har været tale om hvidvask, når bankerne har indberettet en mistænkelig overførelse. 

Det understreger pressechef hos Danske Bank, Kenni Leth, i en skriftlig kommentar til TV 2.

- Derfor er det kun godt, hvis der nu er flere myndigheder, som bidrager til at belyse dette, skriver pressechefen.

TV 2 har herudover forsøgt at få en kommentar fra Bagmandspolitiet, men de er endnu ikke vendt tilbage.

Forstå hvidvask-sagen i Danske Bank
2012
Marts-april
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
April
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særlig seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvask-området.
September
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser indenfor finansielkriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask,
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
Oktober
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankes estiske filial som mistænkelig høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu engang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
December
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018, fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Februar
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Thomas Borgen modtog et referat af brevet.
Juli
Estisk finanstilsyn revser Danske Bank
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lysky kundeforbindelser.
2016
Ved årsskiftet 2015/2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
September
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  
Penge, som ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
April
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Maj
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for, at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Juli
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Juli
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
August
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
September
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonational produkt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank rapport. Det skal understreges at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
USA undersøger Danske Bank
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, som er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal, vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
19. september
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
26. september
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
1 oktober.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
4. oktober
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på 10 milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.