Finanstilsynet: Vi stolede for meget på Danske Bank

Finanstilsynet genåbnede deres undersøgelse af Danske Bank i september.

I et svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg oplyser erhvervminister Rasmus Jarlov, at Finanstilsynet har været for blåøjede.

For i forbindelse med undersøgelsen af Danske Bank indhentede tilsynet dokumentation fra banken. Her er der blandt andet tale om beslutningsoplæg, mødereferater og emails, fremgår det af svaret, der er underskrevet af erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Og det er dem, man har stolet for meget på:

- Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav, og skulle have forholdt sig mere kritisk overfor oplysningerne. Finanstilsynet erkender ligeledes, at man har lært af sagen, og at der er et behov for at tjekke væsentlige oplysninger i betydeligt større omfang, end det er sket i denne sag, står der i svaret til udvalget.

Spørgsmålet er stillet af Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, der ønskede at få ministerens vurdering på, om man havde benyttet sig af mulighederne i hvidvaskloven:

Han kalder det ”meget usædvanligt” og rystende, at en offentlig myndighed siger, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok. Og at det burde være oplagt, at tilsynet ikke stoler på de oplysninger, som man har fået af nogen, der er mistænkt i sagen.

- Det er meget overraskende. Det er besynderligt, at man har så alvorlig en undersøgelse og så få måneder efter siger de, at de i selvsamme undersøgelse har stolet for meget på banken. Det hører jo ingen steder hjemme.

- Det er helt åbenlyst, at det her er alvorligt, og derfor stiller det her spørgsmål ved den undersøgelse, der er lavet af Danske Bank, når de ikke har benyttet sig af at indhente oplysninger selv,  siger Morten Bødskov (S), der på et samråd i dag vil spørge ministeren om, hvordan det kan hænge sammen.

I et svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg oplyser erhvervminister Rasmus Jarlov, at Finanstilsynet har været for blåøjede.

Fik advarsler - og stolede på Danske Banks svar

I maj fremlagde Finanstilsynet en rapport, hvor de gav Danske Bank otte påbud og otte påtaler, efter det kom frem, at bankens estiske afdeling var blevet brugt til ulovlige transaktioner og hvidvaskning for milliarder af kroner.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov siger til TV 2, at det ikke er i forbindelse med denne undersøgelse, at man har stolet for meget på banken.

- Der er tale om tidligere forløb, hvor der har været nogle advarsler, der er røget ind til Finanstilsynet. Og her har man så spurgt banken om at få et svar på de advarsler, hvortil de har svaret, at alt var i orden, hvilket Finanstilsynet har taget for gode varer.

- Det har Finanstilsynet erkendt, at man ikke skulle have gjort, og det skal vi have kigget på, så vi undgår at stole for meget på bankerne selv uden at få det efterprøvet, siger Rasmus Jarlov (K).

Rasmus Jarlov slår fast, at myndighederne ikke ’har ventet’ på Danske Banks egen undersøgelse, der blev fremlagt i september, og at Finanstilsynet, Bagmandspolitiet og Erhvervstyrelsen lige nu undersøger Danske Bank.

I september oplyste Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at man ville genåbne undersøgelsen af banken.

Og i forbindelse med denne genåbning af Danske Banks ledelse og styring i sagen skal Finanstilsynet blandt andet undersøge, om banken har afgivet urigtige oplysninger til Finanstilsynet, oplyser Rasmus Jarlov i svaret til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Desuden skal Finanstilsynet redegøre for, hvilke erfaringer det har gjort sig, og om der er behov for yderligere ressourcer i fremtiden, så "en lignende sag kan undgås". 

Amerikanske myndigheder går ind i sagen

Historien om hvidvask i Danske Bank tog sin begyndelse, efter at Berlingske begyndte at grave i sagen. De kunne hurtigt fortælle, at bankens estiske filial var blevet brugt til at hvidvaske penge.

Siden er det kommet frem, at der er tale om milliarder. I en fondsbørsmeddelelse skrev banken, at de ikke kender det præcise omfang af mistænkelige transaktioner i Estland i perioden 2007 til 2015, hvor banken lukkede ned for overførslerne.

Banken har senere erkendt, at den var for længe om at opdage problemerne og sætte en stopper for ulovlighederne. I en intern undersøgelse frikender de dog ledelsen for juridisk ansvar.

Med sagens omfang in mente er der fortsat en stor risiko for, at Danske Bank kan løbe ind i en stor bøde fra både danske og udenlandske myndigheder.

Danske Bank har selv oplyst, at amerikanske myndigheder nu undersøger sagen. 

Det fik Finanstilsynet til at kræve, at Danske Bank skal lægge yderligere fem milliarder til side. Mere præcist har de nu et kapitalkrav på 10 milliarder.

Flere kommuner har siden udtrykt et ønske om at opsige deres samarbejde med Danske Bank. Senest Københavns Kommune. Få overblikket her. Kortet nedenfor viser, hvilke banker kommunerne har i dag.

OVERBLIK: Denne bank bruger din kommune