Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side efter hvidvaskskandale

Danske Bank bekræfter desuden, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium som følge af hvidvasksagen.

Finanstilsynet har bedt Danske Bank lægge endnu fem milliarder kroner til side i lyset af sagen om hvidvask i Estland, skriver banken i en meddelelse.

I starten af maj præsenterede Finanstilsynet sin afgørelse af ledelsen i Danske Banks ageren i den meget omtalte hvidvasksag i Estland.

Tilsynet foreslog ingen konsekvenser, men udtalte stærk kritik. Der blev dog udstedt otte påbud til Danske Bank, og et af disse var, at banken skulle sætte flere penge til side til dårlige tider.

Her var det forventet, at det beløb skulle løbe op i fem milliarder kroner. Men den efterfølgende udvikling i hvidvasksagen betyder, at Finanstilsynet nu vil have banken til at lægge det dobbelte til side.

Vil stoppe aktietilbagekøbsprogram

Danske Bank er dog allerede godt polstret, siger Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank:

- Man skal huske på, at Danske Bank længe har haft en solid kapitalposition, og den har de stadigvæk. Så det, at Finanstilsynet siger, at der skal lægges yderligere penge til side i form af et højere kapitalkrav, betyder sådan set ikke, at Danske Bank nødvendigvis skal lægge flere penge til side, fordi de allerede opfylder de nye krav, siger han.

Mikkel Emil Jensen uddyber, at det nye krav lander i nærheden af 12 procent, mens Danske Bank i det seneste regnskab leverede 16 procent - og i næste kvartal forventes det at stige.

- Så deres muligheder for at indfri de her krav er allerede til stede, men Danske Bank har en intention om at holde en vis afstand til de her nye krav, og det har betydet, at de selv har hævet deres kapitalmålsætning et procentpoint, siger Mikkel Emil Jensen.

Bankens midlertidige administrerende direktør, Jesper Nielsen, tager tilsynets afgørelse til efterretning:

- Som tilsynet anfører, har Danske Bank med undtagelse af ét påbud, der kræver yderligere tiltag, enten opfyldt eller iværksat egnede tiltag med henblik på at opfylde de påbud, vi fik i maj måned, siger han i meddelelsen.

Som følge af påbuddet har Danske Bank besluttet at stoppe det igangværende aktietilbagekøbsprogram.

Ved et aktietilbagekøb køber selskabet aktier tilbage fra dets aktionærer. Der sendes altså penge tilbage til investorerne, mens kursen for de resterende aktier kan stige.

Det løb ellers til februar næste år. Der var med udgangen af uge 39 brugt cirka 6,8 milliarder kroner, oplyser banken.

- Ud over de tiltag, vi allerede har taget, vil vi fortsætte vores konstruktive dialog med Finanstilsynet og opfylde de resterende påbud, siger Jesper Nielsen.

Er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium

Danske Bank er desuden blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium som følge af sagen om hvidvask i Estland.

Ministeriet undersøger blandt andet, om der er foregået noget strafbart. Det oplyser banken i en meddelelse. 

- Vi samarbejder med de myndighedsundersøgelser, der er i gang som følge af sagen.

- Det er imidlertid for tidligt at sige noget nærmere om, hvad udfaldet af disse undersøgelser vil være, siger Jesper Nielsen.

At det amerikanske justitsministerium går ind i sagen, øger sandsynligheden for en milliardbøde til banken.

Det vurderer aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

- Det er de amerikanske myndigheder, som historisk set har udskrevet store bøder i den slags sager, så sandsynligheden for bøder er helt klart steget, siger han.

Mikkel Emil Jensen tror imidlertid, at de danske myndigheder kan finde på at tage forbehold:

- Jeg tror, at de tager hensyn til Dansk Banks muligheder for at absorbere en bøde. Der er jo ikke nogen, der er interesseret i, at Danske Bank kommer i finansiel ustabilitet – og dermed skaber finansiel ustabilitet. Derfor tror jeg, at i og med at Danske Bank har så solid en kapitalposition, så tager man hensyn til, hvad de har af reserver, siger han.

Der er endnu ikke sat en tidsramme for, hvornår undersøgelsen er afsluttet.

Forstå hvidvasksagen i Danske Bank
2012
Marts-april
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
April
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.
September
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
Oktober
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
December
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Februar
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Thomas Borgen modtog et referat af brevet.
Juli
Estisk finanstilsyn revser Danske Bank
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.
2016
Ved årsskiftet 2015/2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
September
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  
Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
April
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Maj
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Juli
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Juli
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
August
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
September
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
USA undersøger Danske Bank
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
19. september
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
26. september
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
1 oktober.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
4. oktober
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.
1. november
Danske Bank fremlægger skuffende regnskab
Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.
19. november
Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget
Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.
20. november
Stort søgsmål mod Danske Bank
En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.
Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.
19. december
Flere anholdelser i Estland
De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner. 
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
2019
11. januar
Sag mod Danske Bank i Frankrig
Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.
22. januar
Endnu et investor-søgsmål
Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask. 
17. februar
Ude af Rusland og Baltikum
Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trække sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes. 
 
12. april
Revisionsfirma politianmeldt
Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK. 
17. april
Vagthund frikendt
Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial. 
 
30. april
Overskuddet dykker og kunderne forsvinder
Danske Bank fik et overskud på tre milliarder kroner i første kvartal. Det er et fald på 39 procent sammenlignet med året før.
Derudover måtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.