Manden de kalder hvidvaskjægeren er rystet og rasende over Danske Bank

16x9
William Browder er på ottende år på en mission for at hævne det, han anser som drabet på sin tidligere advokat, der omkom i et russisk fængsel. Og han har kun foragt til overs for Danske Banks ledelse på grund af deres ageren i hvidvaskskandalen. Foto: Drew Angerer / Scanpix Denmark

Læs her 2. kapitel i TV 2s historie om hvidvaskernes bank.

Tilbage i juli stod to af verdens mægtigste mænd samlet foran verdenspressen.

Foran amerikanske og russiske flag informerede de kort om, hvad de havde diskuteret bag lukkede døre.

Med en nikkende og alvorlig præsident Donald Trump ved siden af sig, forklarede det russiske statsoverhoved, Vladimir Putin, at det kunne blive muligt for amerikanske efterforskere at komme til Rusland og afhøre de russere, man havde mistænkt for at have blandet sig i præsidentvalget i 2016.  

Men…

- Vi vil forvente, at amerikanerne så vil gengælde, sagde Putin.

Putin er nemlig langt fra tilfreds med, hvordan nogle i USA – og Vesten i øvrigt - politisk modarbejder Rusland. Den tidligere KGB-mand fremhævede her kun én person:

- For eksempel mister Browder.

Ideen blev dog hurtigt skudt ned hjemme i Washington.

Efter at have mødtes bag lukkede døre på det bilaterale møde mellem Rusland og USA i juli i år, fremlagde præsidenterne et resume om, hvad de havde diskuteret.
Efter at have mødtes bag lukkede døre på det bilaterale møde mellem Rusland og USA i juli i år, fremlagde præsidenterne et resume om, hvad de havde diskuteret. Foto: Grigory Dukor / Ritzau Scanpix

Fra rig til super-rig

Mr. Browders fornavn er William, men han foretrækker Bill. Han bor i London sammen med sin kone, to børn og et halvt dusin livvagter.

Som en af de første så han, at der kunne tjenes en formue på det kaotiske Rusland, som var ved at komme sig oven på murbrokkerne af Sovjetunionen.

Med sit firma gik han i 1996 ind i landet og i løbet af to år forvandlede han 25 million dollar til én milliard. 

William Browder er direktør for investeringsfonden Hermitage Capital, der i 2007 led store tab efter tyveri af 1,4 milliarder kroner, der var betalt i skat i Rusland.
William Browder er direktør for investeringsfonden Hermitage Capital, der i 2007 led store tab efter tyveri af 1,4 milliarder kroner, der var betalt i skat i Rusland. Foto: Wikimedia Commons

Rusland var så en god forretning, at han sammen med sin medstifter fik omregistreret sit selskab til det britiske skattely Guernsey.

Men der er lovlige måder at undgå skat på, og der er de ulovlige. William Browder er bestemt ikke fan af sidstnævnte.

Fra ven til fjende

Gennem sin tid i Rusland oplevede han ofte svindel og korruption fra højeste sted. Når investoren opdagede usselt spil, anmeldte han det.

De dræbte min mand

William Browder, milliardær, investor og hvidvaskjæger

Direktører, embedsmænd og politikere. Den amerikanske kapitalist angav dem alle. Dermed fik Putin nogle af sine fjender serveret på et sølvfad. Det havde den nyvalgte præsident ikke noget imod.

Lige indtil de fleste af fjenderne var væk, og den nye elite havde travlt med at fylde Putins lommer. I det øjeblik blev William Browder en trussel, og i 2005 blev han til en fjende.

Det opdagede finansmanden, da han i Moskvas lufthavn blev afvist indrejse. Permanent.

Fra støtte til nemesis

Det var måske ikke så meget, at William Browder angav folk, men mere det at han kritiserede hele oligarkiet, der gjorde, han kom på kant med regimet.

Frustreret over den kæde af bedrageri, som strakte sig fra fabriksgulvet til den politiske top, og som ifølge ham selv kvalte effektiviteten, kunne William Browder finde på at holde offentlige pressekonferencer, hvor han vredt fremlagde beviser for korruptionen.

Eksilet fra sit vigtigste marked var et slag for finansmanden, men til at starte med anklagede han ikke Putin, hvis politik han støttede. Det skulle ændre sig i 2008 efter en fatal magtdemonstration.

- De dræbte min mand, siger han til TV 2.

”Manden” var hans 37-årig advokat Sergei Magnitskij, som efter næsten et år i fængsel under barske forhold blev alvorligt syg. I fængslet blev han nægtet lægehjælp. Han døde uden på noget tidspunkt at være blevet stillet for en dommer.

”De” var en gruppe embedsmænd og politifolk, som Sergei Magnitskij påstod havde snydt den russiske stat for 230 millioner dollar og vasket hvide gennem udenlandske banker.

Siden den dag har al William Browders viljekraft været rettet mod én ting.

Sådan så Sergei Magnitskij ud i 2006 - før de russiske myndigheder smed ham i fængslet.
Sådan så Sergei Magnitskij ud i 2006 - før de russiske myndigheder smed ham i fængslet. Foto: Ho / Scanpix Denmark

- En ung mand døde i min tjeneste, og jeg har en pligt over for hans minde, hans familie og mig selv om seriøst at gå efter hans mordere, og dem som profiterede på den svindel, han afslørede.

Tråden til Danske Bank

William Browder har sammen med en gruppe ansatte fra sit firma Hermitage Capital samarbejdet med 15 forskellige myndigheder om at optrevle de kriminelle netværk, som kan forbindes med Sergei Magnitskijs død. 

Han fortæller, at det, de efterhånden blev klar over, var, at Sergei Magnitskij havde opdaget toppen af et snedigt og komplekst system af svindel og hvidvask.

Hvidvask-sagerne i Danske Banks estiske filial

Siden marts 2017 har Berlingske afsløret tre store hvidvasksager vedrørende bankens filial i Estland.

  • Moldova-sagen: 7 milliarder kroner
  • Aserbajdsjan-sagen: 18 milliarder kroner 
  • Magintskij-sagen: 28 milliarder kroner

Det gav 53 milliarder kroner i alt.

Danske Banks egen undersøgelse har vist, at der fra 2007 til 2015 er strømmet omkring 1500 milliarder kroner gennem filialen.

Omfanget er dog så stort, at de ikke kan sige, hvor mange der er forbundet til hvidvask. Men en stor del er mistænkelige, har Danske Bank forklaret. 

Jyske Bank formoder, at 1300 ud af de 1500 milliarder er mistænkelige.

  

Investoren og hans folk har også kig på andre hvidvasksager og påstår, at omkring 8,3 milliarder dollar fra organiseret kriminalitet og korruption ”helt sikkert” er løbet gennem Danske Banks estiske filial.

Derudover siger han, at man også har fundet ud af, at nogle af de oprindeligt 230 millioner dollar i sin tid gik igennem Danske Banks nyindkøbte filial i Estland, som dengang hed Sampo Bank.

TV 2 har ikke haft mulighed for at faktatjekke disse oplysninger.

En del af noget større

En anden del af de 230 millioner, påstår William Browder, blev i februar 2008 overført fra en ukendt russisk bank til tre selskaber i Moldova.

Hvilket, ifølge investoren, muligvis var starten på det hidtil største hvidvasksyndikat, som offentligheden kender til.

Billede udenfor Danske Banks filial i Tallinn i Estland.
Billede udenfor Danske Banks filial i Tallinn i Estland. Foto: Raigo Pajula / Scanpix Denmark

- Vi mener, at svindlen, der involverede Hermitage, formodentligt var det første forsøg på at bruge det moldoviske finanssystem til russisk hvidvaskning, har William Browder fortalt til finansmagasinet Forbes.

William Browder henviser til the Russian Laundromat – det russiske møntvaskeri. Eller sagen som i Berlingskes optrevling af sagen er kendt som Moldova-sagen.

En underverden af skyggebanker

Inden vi går videre til den store hvidvasksag – som Danske Bank i Estland blev dybt involveret i – skal det understreges, at man ved meget lidt om de her, oftest russiske, hvidvasksyndikater.

Men det ligger helt fast, forklarer den britiske forfatter og hvidvaskekspert Oliver Bullough, at der findes et meget omfattende system af skyggebanker, som primært beskæftiger sig med at hvidvaske penge og sælge tomme selskaber.

Et tomt selskab er et, som kun findes på papiret, ikke har nogen reel forretning, og hvis rigtige ejerskab ikke kan spores. Det kaldes også for et skuffeselskab.

En skyggebank kan i mange henseender fungere ligesom en almindelig bank, men med den store forskel, at den ikke er underlagt loven. I den mest simple form kan en skyggebank sammenlignes med en lånehaj. 

Oliver Bullough forklarer til TV 2, at hvidvask især er udbredt i Rusland, hvor alle med en smule formue nemt kan komme i kontakt med nogen, som kan vaske deres penge hvide. Mod betaling naturligvis.

Disse skyggebanker og tomme selskaber er første led i hvidvaskernes fødekæde.

Målet er, at pengene i sidste ende bliver sat ind på en bankkonto i et skattelyland, hvorfra pengenes ejer kan investere dem eller bare shoppe løs, uden at myndighederne stiller spørgsmål ved formuens ophav.

Den store hvidvasksag

I 2014 fik verden et indblik i snedigheden, kompleksiteten og omfanget af, hvad disse hvidvasksyndikater formår.

Her afslørede det internationale konsortium af journalister OCCRP hvidvask for 20,8 milliarder dollar – knap 132 milliarder kroner.

Det gjorde de i samarbejde med medier verden over.

I 2017 kunne Berlingske i samarbejde med OCCRP yderligere afsløre, at det 'russiske møntvaskeri', havde kanaliseret syv milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland.

Dermed blev Danske Bank en central bank i syndikatet, kun overgået af to andre banker i henholdsvis Letland og Moldova, som var rygraden i hele hvidvask-møllen. Deraf benævnelsen Moldova-sagen.

Anmeldte Danske Bank for at være hovedkanal

Selv efter at have kæmpet mod Putin i over otte år, er William Browder – stadigvæk – rystet over, hvor ligeglade, han synes Danske Bank har været over dens store rolle i hvidvask for milliarder i årevis.

I sommer indgav William Browder en anmeldelse mod Danske Bank for deres rolle i hvidvask af de 8,3 milliarder dollar til henholdsvis det estiske og det danske bagmandspoliti. 

Finansmanden anklager banken for - gennem den estiske filial - i perioden 2007 til 2014 at have været en af hovedkanalerne for hvidvask i Europa. 

Investorens endelige mål rækker dog videre end at anmelde storbanker. Visionen er, at det skal være umuligt for bagmænd i Rusland og i andre tidligere sovjet-stater at hvidvaske penge.

Men for at nå dertil kræver det ifølge hvidvaskjægeren blandt andet meget strengere straffe til de banker og bankdirektører, der bistår de kriminelle med hvidvask.  

'Hvidvaskernes bank' er en artikelserie i fire kapitler:

  1. Hvidvaskskandalen i Danske Bank begynder med den døde advokat
  2. Manden de kalder hvidvaskjægeren er rystet og rasende over Danske Bank
  3. Danske Bank var diktatorens springbræt ind i Europa
  4. Borgen var det friske pust, der skulle rette op på bankens dårlige ry