Borgen var det friske pust, der skulle rette op på bankens dårlige ry

16x9
Onsdag meddelte Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, at han fratræder sin stilling, så snart der er fundet en afløser. Det sker som konsekvens af hvidvaskskandalen. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Læs her 4. og sidste kapitel i TV 2s historie om hvidvaskernes bank. Find links til de tidligere kapitler nederst i artiklen.

For Danske Banks aktionærer kan Thomas Borgens tid som administrerende direktør for banken opsummeres med to tal:

120 procent og 35 procent.

Det første tal viser, hvor meget Danske Bank-aktien steg, fra han indtog chefstolen den 16. september 2013, til den 21. september 2017, hvor Danske Bank meddelte, at de vil indlede en intern undersøgelse af aktiviteterne i filialen i Estland.

Danske Banks interne undersøgelse har kigget på 15.000 kundeforhold i Danske Banks estiske afdeling for udenlandske kunder.
Danske Banks interne undersøgelse har kigget på 15.000 kundeforhold i Danske Banks estiske afdeling for udenlandske kunder. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det sidste tal viser, hvor meget aktien er faldet det efterfølgende år – til og med den 19. september, hvor Thomas Borgen fortalte, at han vil fratræde sin stilling.

En klassisk, men moderne bankmand

Den tidligere administrerende direktør Eivind Kolding fik en brat afsked med Danske Bank efter kun halvandet år på posten.

Eksperimentet med for første gang at hive en topchef ind udefra gik ikke denne gang, fortæller David Bentow, redaktør på Finanswatch, som har fulgt bankbranchen og Danske Bank i over 20 år.

Manden, som oprindelig kom fra Mærsk, blev skiftet ud med Thomas Borgen. Et friskt pust, men fra egne rækker.

- Han er ikke vanvittig sprudlende, men er en meget klassisk bankmand med en filosofi om, at man skal være velklædt, velforberedt og være kontant, siger David Bentow.

Danske Bank var nogenlunde ved at komme sig oven på finanskrisen, som havde ramt hårdt. Og fordi Thomas Borgen indtil da havde været chef for bankens forretninger i Norge, som han havde kørt efter en meget forsigtig strategi, mente man i koncernen, at nordmanden også var et sikkert valg som topchef.

Fåmælt rebel

Danmarks største bank var ved Thomas Borgens tiltrædelse også ved at ryste en anden krise af sig.

En imagekrise, hvor Danske Bank med dets ”New normal – new standards”-kampagne ville skabe et billede af sig selv, som en anderledes bank. En bank, som tog problemer som klimaforandringer og ulighed alvorligt. En bank på folkets side.

Men det var et budskab, som rungede lidt hult, efter at de danske skatteydere lige havde betalt et trecifret milliardbeløb for at redde en stribe banker, herunder storbanken selv. Og kritikken haglede derfor ned over Danske Bank. De fleste mente, at banken var arrogant.

Et mærkat, som har fulgt Danske Bank gennem det meste af historien, og som skiftende ledelser gennem tiden i banken ikke har gjort sig de store bestræbelser på at ændre. Snarere tværtimod.

Billede af Thomas Borgen fra 2013 hvor han indtræder som ny administrerende direktør i Danske Bank.
Billede af Thomas Borgen fra 2013 hvor han indtræder som ny administrerende direktør i Danske Bank. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Thomas Borgen satte sig for, at med ham ved roret skulle banken smide arrogancen af sig. Mest af alt skal en bank være troværdig, og for en moderne bankmand kræver det, at kunne møde folk i øjnehøjde.

Forandringen skulle starte indefra. Den nye direktør gjorde derfor op med en århundrede år gammel tradition, hvor direktionen og de ansatte spiste frokost hver for sig. Direktørerne skulle nu rykke ned i kantinen. 

Skandalen og løgnen om den

Den nye topchef blev taget godt imod af medarbejderne, og han blev rost for at være en god kommunikatør både over for de ansatte og for omverdenen.

Et ry, som skulle blive mere kortlivet, end hans samlede tid som direktør.

Historier om, at Danske Banks filial i Estland betjente suspekte, kriminelle kunder og var involveret i hvidvask for milliarder, begyndte at dukke op i pressen.

Først og fremmest i Berlingske, som efterhånden også kunne berette, at Thomas Borgen havde givet dem en urigtig forklaring på, hvornår han først havde fået besked om problemerne i filialen. Senere kom det frem, at både ledelsen i Estland og direktionen i København var blevet advaret flere gange.

Thomas Borgens forhåbninger om at gøre op med det arrogante renomme var skudt til jorden.

Fra orden til kaos

Det hele kulminerede onsdag i sidste uge, hvor Danske Bank lagde sin rapport på bordet, og samtidig røg bankens selvforståelse som en ordentlig bank for alvor på gulvet, fortæller David Bentow.

Rapporten har konkluderet, at de har ført 200 milliarder euro - små 1500 milliarder kroner - igennem filialen fra 2007 til 2015. En stor del af disse anses for mistænkelige.
Rapporten har konkluderet, at de har ført 200 milliarder euro - små 1500 milliarder kroner - igennem filialen fra 2007 til 2015. En stor del af disse anses for mistænkelige. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

I banken har de ansatte altid haft troen på, at de netop var en ordentlig bank. 

En selvforståelse, der ikke længere er berettiget, siger redaktøren. Han peger på et særligt kritisk sted i Danske Banks rapport, som beskriver, hvordan Finanstilsynet sidste år havde problemer med at få udleveret det materiale, de bad om.

- Her skriver advokaterne, at det var en proces præget af kaos. Og det er ikke noget, der foregår i banken i 2013 eller 2014. Det er noget, der sket på hovedsædet i København i 2017.

- Og I sidste ende er det topchefens ansvar, at en virksomhed kører ordentligt, siger David Bentow.

Det store svigt

Et ansvarsprincip som i allerhøjeste grad også falder tilbage på Thomas Borgen, når det gælder selve hvidvasksagen.

- Der er tale om massive svigt på rigtig mange planer i forhold til hvidvasklovgivningen, hvor ingen i banken tilsyneladende undrede sig over, at der blev tjent så mange penge, eller at så enorme pengestrømme løb igennem systemet.

Grunden til, at svigtet – som er slemt nok i forvejen – bliver ekstra stort og kritisk, er, at banken i Estland ikke var et søster- eller datterselskab. Der var tale om en filial, påpeger redaktøren. Det betyder praktisk talt, at banken lige så godt kunne have ligget i Hellerup.

- Og kunne man forestille sig, at en filial her eller i Nakskov lige pludselig fik nogle kunder ind, som begyndte at lave mistænkelige overførelser for milliarder af kroner, uden der var nogen, der opdagede det? Nej, det kan man nok ikke.

Loven kræver nemlig, at en bank har tre forsvarsværn, når det gælder hvidvask. Men alle brød fuldstændig sammen. Det konstaterede først Finanstilsynet i deres rapport i maj, og det samme nåede Danske Banks advokater frem til i deres undersøgelse.

Overblikket var ikke nok

Præcis hvilken rolle Thomas Borgen har haft i hvidvasksagen, og hvorfor han handlede, som han gjorde, må den kommende efterforskning vise, lyder det fra David Bentow.

Han kan dog pege på et punkt, hvor det nok glippede for den snart forhenværende direktør. Thomas Borgen har i linje med sin moderne ledelsesstil været alt for fokuseret på at have det store overblik.

- Til forskel fra den tidligere direktør Peter Straaup, som havde et legendarisk kendskab til og interesse for detaljer, fortæller David Bentow.  

Til TV 2 News-magasinet Lippert forklarede Thomas Borgen onsdag aften, at han selv og den øvrige ledelse i hovedsædet stolede for meget på den information, de fik fra Estland.

- Vi blev beroliget af, at tingene var under kontrol. Men det er klart, at havde vi vidst, det vi ved i dag, så havde vi været meget mere kraftfulde.

Han indrømmede dog også – som han gjorde det meste af onsdagen – at han og banken havde fejlet på en række områder, og det beklagede han dybt.

Direktørens eftermæle

Tilbage står David Bentow med et billede af en topchef, som startede ud med at leve op til bankens mantra om ordentlighed. En leder, der altid vil vælge det rigtige fremfor det smarte. Men som alligevel vil blive husket for det modsatte.

I en søgen efter en umiddelbar forklaring på denne forfaldshistorie, spekulerer redaktøren på, om den klassiske bankmand gik lidt for meget op i fortællingen om sig selv.

Danske Banks store frelser, som vandt både investorernes og kundernes tillid og drev aktiekursen op, lyder det eftertænksomt fra David Bentow.

- Vi er nok tilbage ved det med aktiekursen, som han måske har haft lidt for meget fokus på. Jeg ved i hvert fald, at man har gjort meget for at få omkostningerne ned under Thomas Borgen, så måske det også har betydet meget for ham at få indtægterne op.

David Bentow tvivler stærkt, at Thomas Borgen med en alder af 54 år kommer til at gøre et comeback i toppen af dansk erhvervsliv. Måske hvis han havde været 10 år yngre.
David Bentow tvivler stærkt, at Thomas Borgen med en alder af 54 år kommer til at gøre et comeback i toppen af dansk erhvervsliv. Måske hvis han havde været 10 år yngre. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Uanset hvad der ligger bag bankens gigantiske svigt, mener David Bentow, at der formodentligt er tale om grov uagtsomhed.

- Jeg tror ikke, at hverken Thomas Borgen eller den øvrige ledelse har haft fantasi til at forestille sig det vilde vesten, de gik ind i, da de i sin tid købte filialen i Estland.

'Hvidvaskernes bank' er en artikelserie i fire kapitler:

  1. Hvidvaskskandalen i Danske Bank begynder med den døde advokat
  2. Manden de kalder hvidvaskjægeren er rystet og rasende over Danske Bank
  3. Danske Bank var diktatorens springbræt ind i Europa
  4. Borgen var det friske pust, der skulle rette op på bankens dårlige ry