Russere advarede Danske Bank om mistænkelige kunder allerede i 2007

Banken blev fra flere sider advaret om kunder, der brugte banken til skattesnyd og hvidvask. Men der gik adskillige år, før banken greb ind.

Allerede i 2007 blev Danske Bank advaret om mistænkelige kunder, der brugte bankens estiske filial til skattesnyd og hvidvask. Men banken reagerede ikke på advarslerne.

Det viser Danske Banks interne undersøgelse af sagen om hvidvask for milliarder, der er offentliggjort onsdag.

Advarslerne kom dels i en kritisk inspektion fra det estiske finanstilsyn og dels fra den russiske centralbank, der rettede en bekymret henvendelse til det danske finanstilsyn.

Den russiske centralbank skrev om tvivlsomme transaktioner gennem den estiske filial for milliarder af rubler hver måned, som kunne bestå i både skatteunddragelse og hvidvask.

I Danske Banks svar henviste banken til rapporten fra det estiske tilsyn. Men Danske Bank skrev fejlagtigt, at man ifølge rapporten "overholdt gældende regler" i Estland, og at det estiske tilsyn ikke havde haft nogen "væsentlige observationer".

- Det var urigtigt, og det er kritisabelt. Banken forbigik en mulighed for at få indsigt og for at lukke ned for non-resident-porteføljen (særlig kundegruppe, red.). For det, som den russiske centralbank skrev i 2007, var en god del af det, der senere blev afdækket i 2014, siger Ole Spiermann fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der har stået i spidsen for den interne undersøgelse.

Fik ikke sat stopper for mistænkelige overførsler

Danske Bank købte i slutningen af 2006 den finske bank Sampo for 30 milliarder kroner. Med i handlen var den estiske filial, der har været centrum i sagen.

I den interne undersøgelse har banken og advokatfirmaet undersøgt forholdene i Estland helt tilbage til 2007, og de har derved undersøgt en periode, der går længere tilbage end den periode, som Finanstilsynet i Danmark tidligere har undersøgt.

Men i stedet for at sætte en stopper for kundernes mistænkelige overførsler efter advarslen i 2007 blev den særlige portefølje i perioden 2007-2014 en integreret del af Danske Bank.

Bankkoncernen undlod også at overføre de baltiske filialer til bankens fælles it-platform, og derfor kunne den estiske filial ikke bruge de systemer, som Danske Bank havde på hvidvaskområdet, fastslår rapporten.

Danske Bank får kritik på fem punkter

I 2012 og 2013 kontaktede det estiske finanstilsyn igen det danske tilsyn, og esterne fortalte, at risikoprofilen i Danske Banks estiske filial var usædvanlig høj.

Det blev koncernen bedt om at svare på, og på baggrund af oplysninger fra filialen i Estland lykkedes det igen at berolige både det danske og estiske tilsyn.

I efteråret 2013 blev der endelig igangsat en gennemgang af porteføljen, men gennemgangen blev aldrig afsluttet. I stedet stod en whistleblower i december 2013 frem med beskyldninger rettet mod porteføljen - beskyldninger, som blev bekræftet af en intern revision i starten af 2014.

Ifølge den interne undersøgelse var det først her, at tilsidesættelsen af hvidvaskreglerne i Estland gik op for Danske Bank-koncernen.

- Svaret fra banken var at nedsætte en arbejdsgruppe og igangsætte en række initiativer, men de viste sig at være utilstrækkelige, fastslår advokat Ole Spiermann.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle retter i sin rapport derfor kritik af Danske Banks ageren i 2014 på fem punkter:

  • Man fik ikke berigtiget de fejlagtige oplysninger, man havde givet til det danske tilsyn de forgange år, om at der var gode hvidvaskprocedurer i Estland.
  • Man fik ikke undersøgt whistleblowerens beskyldninger til bunds.
  • Man fik ikke gennemgået de eksisterende kunder i porteføljen tilstrækkeligt grundigt.
  • Man drog ingen konsekvenser over for filialledelsen, selvom den gennem årene havde givet forkerte oplysninger.
  • Man håndterede ikke den betydelige risiko for hvidvask, som var blevet konstateret, og man undlod at kigge tilbage på aktiviteten i porteføljen.

Den estiske portefølje af mistænkelige kunder blev igen diskuteret i andet halvår 2014, hvor bankens topchef, Thomas F. Borgen, på et bestyrelsesmøde anbefalede, at man hurtigt lukkede ned for de udenlandske kunder.

Efterfølgende råbte Danske Banks interne revision vagt i gevær, og i 2015 blev der lukket ned for kunderne i den estiske filial.

Først i 2017 kom sagen frem i offentligheden, da Berlingske Business gravede den frem, og siden da blev den interne undersøgelse igangsat.

Den afgående Danske Bank-direktør Thomas Borgen stiller i aften op til interview i magasinet 'Lippert' på TV 2 News. Han bliver her spurgt, om det var grådighed, der drev det så vidt. Se med fra klokken 19.21 på TV 2 News.