Knap 1000 milliarder bliver undersøgt i Danske Banks hvidvasksag, skriver amerikansk medie

Det er den anden store afsløring om hvidvaskskandalen i denne uge.

Omfanget af hvidvaskskandalen i Danske Banks filial i Estland er for anden gang i denne uge vokset til nye højder. 

Wall Street Journal erfarer, at pengestrømme fra Rusland i perioden 2007 til 2015 er på i alt 150 milliarder dollar - eller det, der svarer til knap 1000 milliarder kroner.

Dermed har sanktionsramte russere haft rig mulighed for at få vasket deres penge hvide og få dem ud af Rusland.

Det skal dog understreges, at det ikke vides, hvor mange af de omkring 1000 milliarder kroner der knytter sig til hvidvask.

Men til sammenligning er det samlede beløb for alle indestående penge i bankerne i Estland på 19 milliarder dollar. 

Anden afsløring på en uge

Afsløringen sker blot få dage efter, at Financial Times kunne løfte sløret fra en intern rapport om Danske Bank.

Her berettede det britiske medie, at der alene i 2013 var transaktioner fra Rusland på i alt 192 milliarder kroner.

Igen skal det understreges, at det endnu ikke vides, hvor mange af disse penge, der er blevet hvidvasket, og hvor mange der er almindelige, lovlige transaktioner.

Bestyrelsesformand for Danske Bank Ole Andersen kommenterede ikke direkte på Financial Times' oplysninger, men i en kommentar til avisen sagde han:

- Vi har forpligtet os til at forstå det fulde billede, og jeg tror, at det er i alles interesse, at de konklusioner, der drages, er baseret på bekræftede fakta og ikke fragmenterede stykker af information, der er taget ud af kontekst.

- Vi er i den afsluttende proces med rapporterne, men som vi allerede har udtalt, så er det klart, at problemerne med den (estiske, red.) portefølje er større, end vi tidligere havde forventet.

Længe ventet rapport på trapperne

Senere i september vil Danske Bank offentliggøre sin egen rapport om omfanget af hvidvaskningen i den estiske filial. Den rapport, som Financial Times har set et udkast af.

Det er det eksterne konsulentfirma Promontory Financial, som står for at udarbejde rapporten.

Den interne rapport kommer knap fem måneder efter, at Finanstilsynet udgav deres rapport om Danske Banks aktiviteter i Estland.

Ny rapport får stor betydning

Selvom Finanstilsynet kommer med skarp kritik af både ledelse og bestyrelse, konkluderer de i rapporten, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse mod nogen i ledelsen.

I stedet gav Finanstilsynet i dets rapport Danske Bank otte påbud og en række påtaler. Men tilsynet skriver dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".

Til radioprogrammet 'Følg Pengene' på P1 uddybede Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i maj den formulering:

- Vi afventer ikke alene Danske Banks rapport, vi afventer også alle de andre oplysninger, som kommer frem i forbindelse med det her.

Bagmandspolitiet undersøger sagen

Finanstilsynsdirektøren tilføjede hertil, at det vil være "frygteligt naivt" af ham, hvis han ikke forventer, at der dukker flere oplysninger frem i sagen.

Forløbet har nemlig i Finanstilsynets øjne i høj grad været præget af, at oplysninger, som ikke har været tilgængelige for dem, er dukket op løbende.

I starten af august besluttede bagmandspolitiet, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.

Skandalen, der bliver ved med at vokse

Det var i marts 2017, at offentligheden første gang fik kendskab til, at det russiske oligarki under Putin, herunder præsidentens egen fætter, hvidvaskede penge gennem en stribe banker i Østeuropa.

Foruden Danske Bank tæller disse banker storbankerne Deutsche Bank, britiske HSBC og investeringskæmpen Citibank.

I alt blev 732 banker afsløret af et konsortium af russiske og internationale journalister i at have hvidvasket russiske penge for 20 til 80 milliarder dollar i perioden 2011 til 2014.

Efterfølgende har Berlingskes gravergruppe løbende afsløret yderligere forhold vedrørende hvidvaskningen i Danske Banks filial i Estland.

Berlingske har blandt andet gennem en whistleblower erfaret, at Danske Banks topledelse ikke tog advarslerne om hvidvask fra Estland alvorligt. En konklusion, som Finanstilsynet også når til i deres rapport.

Efter dagens afsløringer stikker graverchefen hos Berlingske, Lars Nørgaard, til spørgsmålet om, hvordan topledelsen i Danske Bank kunne overse hvidvask for så enorme summer.

Minister rystet

Fredagens afsløring fra The Wall Street journal ryster erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

- Jeg er selvfølgelig meget, meget forarget over, at der kan foregå sådan noget her i Danmarks største bank, siger ministeren.

- Der tegner sig et billede af en enormt stor sag og en meget alvorlig sag.

Erhvervsministeren understreger, at man tager det meget seriøst fra politisk hold.

Ifølge Rasmus Jarlov kompliceres sagen af, at den ligger et stykke tilbage i tiden og er foregået i Estland, hvorfor det er de estiske myndigheder, som har tilsynspligten.

- Men fra dansk side er vi også meget opmærksom på, hvad vi kan gøre.