Dansk olieeventyr lakker mod enden - og det sker på et godt tidspunkt

16x9
Nordsøolien har tjent os godt, men vi har hele tiden vidst, at festen ville stoppe på et tidspunkt, og derfor er Danmark forberedt - godt hjulpet på vej af det økonomiske opsving og den grønne omstilling. Sådan lyder det fra Anders Eldrup og Hans Engell. Foto: Scanpix / Scanpix

Vi kunne formodentligt have brugt oliemilliarderne mere fornuftigt, mener tidligere Dong-direktør Anders Eldrup.

De danske oliefelter i Nordsøen har længe været gaven, der blev ved med at give. 

Endda i længere tid end nogen havde regnet med, da Danmark sendte de første boreplatforme ud på havet.

Det fortæller Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i Dong Energy og forhenværende departementschef i Finansministeriet. 

Men 2017 blev det sidste år, hvor kongeriget selv hentede den olie, vi havde brug for. I 2018 skal vi for første gang i 25 år ud og købe det sorte guld i udlandet.

Det kunne Energistyrelsen oplyse om i en pressemeddelelse torsdag. 

Olien gjorde os energi-uafhængige 

Milliarderne fra Nordsøolien har gennem årene været med til at give statsfinanserne et boost.  

Men mindst ligeså vigtigt har pengene været en solid buffer for, at vi ikke fik underskud på betalingsbalancen. Altså regnskabet for Danmarks handel med udlandet. 

Før i tiden kæmpede Danmark med store underskud på den konto, og det skyldtes især vores afhængighed af at købe olie fra andre lande.  

Nu er vægten altså tippet den anden vej igen - dog kun en smule, for vi producerer stadig rigtig meget olie i Nordsøen. Vi bruger bare mere, end vi kan pumpe op. Det forklarer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea.   

God timing

Dermed kan vi også begynde at vinke farvel til de rare oliepenge, tilføjer chefanalytikeren.

Først og fremmest er det ikke noget, den enkelte danske vil komme til at mærke, fortæller Jan Størup Nielsen. Derudover vil det heller ikke kunne mærkes på handelsbalancen, da vi har et rigtig godt overskud, eller på de offentlige budgetter, da dansk økonomi er inde i en rigtig stærk periode. 

En analyse som politisk kommentator og tidligere minister Hans Engell erklærer sig enig i. Faktisk mener han, at timingen næsten ikke kunne være bedre, selvom olieindtægterne i mange år har været med til at lægge en god bud i statskassen:

- Men nyheden kommer ikke som en tyv om natten. Det er noget, man har vidst længe og har kunnet tage de nødvendige forholdsregler overfor.

Af den årsag var indtægerne fra nordsøolien heller ikke noget tema, da finansminister Kristians Jensen torsdag præsenterede regeringens finanslovsforslag, fremhæver Hans Engell. 

En redningsvest, der forsvinder

Når det så er sagt, tilføjer kommentatoren, vil situationen være en helt anden, hvis der kommer en ny økonomisk krise.

For så vil vi kunne mærke, vi ikke længere har have oliemilliarderne at skyde ind i økonomien. Noget, der kom Danmark til hjælp under den forrige finanskrise, forklarer Hans Engell. 

- Politikerne vil i stedet være nødt til at føre en langt strammere politik og se på pengene på en helt anden måde, end man har gjort hidtil. Så det vil betyde offentlige besparelser, nedskæringer og højere skatter og afgifter.   

Vi skal takke vores grønne omstilling

Selvom Danmark nu skal til at importere olie fra udlandet, er det ikke ensbetydende med, at olieindtægerne forsvinder fra den ene dag til den anden, understreger Anders Eldrup, der nu er bestyrelsesformand i Offshoreenergy. 

Forandring vil ske gradvist over de kommende år, og her er Danmarks helt stærke es, at vi allerede har omstillet en stor del af den sorte energi til grøn, tilføjer bestyrelsesformanden. 

Dermed undgår vi en tilbagevenden til de gamle dage, hvor kul og olie udgjorde en stor post på vores importbudget. 

- Så her er det jo heldigt, at vores grønne energikilder kommer ind og kan aflaste den byrde, siger Anders Eldrup. 

Milliarderne kunne være blevet brugt bedre  

I modsætning til vores norske broderfolk, har Danmark ikke valgt at sætte oliepengene i en investeringsfond. Det skyldes ifølge Anders Eldrup, at man i starten slet ikke regnede med, at nordsøolien ville være så givende. 

Derfor valgte man en model, hvor pengene hvert år indgik i statsbudgettet.

25 år senere kan man så stille spørgsmål ved, om det var den rigtige beslutning, lyder det fra Hans Engell.

Ikke mindst fordi Danmark faktisk har fundet andre måder at finansiere en række infrastrukturprojekter på - altså uafhængigt af olien. Kommentatoren nævner Storebæltsbroen som et eksempel, hvor hvor staten byggede et selvstændigt selskab op, lånte det penge, og som selskabet så tilbagebetalte via broafgifterne. 

I bagklogskabens lys mener Anders Eldrup, at det nok havde været mere fornuftigt at gøre som Norge og lade olieindtægerne forrente i en fond. 

Men, understreger Anders Eldrup igen, vidste man jo ikke, at olieeventyret ville vare så længe. Og som Hans Engell slutter af med at sige: 

- Nu er det jo historie.