Den store verden skræmmer Frankrig, men nu vil Macron lukke op

16x9
Præsident Macron er på besøg i Danmark og erhvervslivet håber på, at præsidentens reformbølge vil åbne landet mere op for udenlandske virksomheder. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Med præsidentens besøg ser Dansk Industri en lysere fremtid for dansk eksport. Økonom er mere skeptisk og savner opgør med fransk protektionisme.

Præsident Emmanuel Macron er den yngste leder af Frankrig siden Napoleon, og han har store visioner for sit moderland. 

Højt på hans liste ligger at åbne Frankrig mere op overfor udlandet. I særdeleshed indenfor EU, hvor han gerne vil have, at franskmændene skal spille en langt mere progressiv rolle, som The Economist har beskrevet det i flere artikler. 

Ligesom flere udenlandske virksomheder i Frankrig vil være et tiltrængt frisk pust til det forstokkede franske erhvervsliv. 

Frankrig har længe været et smertensbarn

Claus Kragh, europaredaktør på Mandag Morgen

Som landet ligger i dag, er det nemlig ofte ganske svært både at eksportere til Frankrig og oprette produktion eller virksomhed dér. Det forklarer Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri. 

- Frankrig har været rimelig lukket for udlandet og lavet en masse besværlige regler, siger chefanalytikeren, som peger på, at både franske virksomheder og arbejdere har haft en tendens til at være lidt bange for udlandet.

Erhvervslivets hovedpine

Det franske bolværk kan mærkes på Danmarks eksport til Frankrig, hvor eksporten stort set er stagneret siden finanskrisen.

I 2007 toppede den med 34 milliarder kroner, og i 2017 var den på 32 milliarder - endda efter at være steget fra 29 milliarder i 2015. Det viser tal fra Dansk Erhverv og Danmarks Statistik. 

Selvom Frankrig er vores ottende største eksportmarked, er det også et af de markeder, hvor danske virksomheder har haft den svageste vækst, forklarer Allan Sørensen.

Af de varer, Danmark dog eksporterer, tæller forskellige maskindele for en stor del samt produkter inden for sundheds- og medicinalindustrien, nogle få fødevarer og så luksusprodukter, især møbler. 

Taget i betragtning af, hvor tæt Frankrig ligger på Danmark, hvor meget vi har til fælles med dem, og hvor folkerigt det er, så burde vi helt klart kunne sælge mere, fortæller Allan Sørensen. 

En undren som deles af Claus Kragh, europaredaktør hos Mandag Morgen:

- Frankrig har længe været et smertensbarn, hvor mange har kigget på eksporttallene og sagt: "De burde være større, end de er". 

Den store, lukkede økonomi i Europa

Skønt Frankrig sammen med Danmark og 25 andre lande har sagt ja til EU – Storbritannien er her ikke medregnet – har virksomheder udenfor Frankrig altid haft svært ved at få fodfæste i landet.

Det er ikke toldmure, der er problemet, men mure af bureaukrati, bøvlet lovgivning og kulturelle barrierer, som ligger sig mellem de danske virksomheder og eurozonens næststørste økonomi.

Sådan lyder det enstemmigt fra Claus Kragh og Christian Bjørnskov, professor i Økonomi ved Aarhus Universitet. 

Det billede kan Dansk Industris medlemmer sagtens genkende, fortæller Allan Sørensen, men tilføjer, at de med Macron har set nogle positive tendenser. 

Manden, der vil reformere Frankrig 

Den unge statsleder blev valgt ind med en jordskredssejr, hvor hans nyligt dannede parti - En Marche! - fik 66,1 procent af stemmerne i maj 2017. Dermed havde vælgerne givet ham et stærkt mandat til at føre de reformer igennem, han måtte finde nødvendige. 

Og præsidenten har haft travlt.

- Det, vi har set fra ham på det seneste, er, at han er gået reformamok. Han pumper dem ud i et voldsomt tempo, siger Claus Kragh. 

Hvilket, til manges overraskelse, den ellers så militante franske fagbevægelse giver ham nogenlunde arbejdsro til at køre igennem med, forklarer Claus Kragh.

Frankrig er kendt som den mindst frihandelsvenlige nation i EU

Christian Bjørnskov, professor i økonomi

Han tilføjer, at det kan være et tegn på, at franskmændene er klar til de omfattende reformer, som tidligere præsidenter forgæves også har forsøgt sig med. 

Efterlyser mere handling 

Den arbejdsmarkedmodel, Macron ønsker at gøre op med, har især den konsekvens, at det er meget dyrt at fyre. Hvilket betyder, at virksomheder ofte tøver med at ansætte folk.

Dette ufleksible system er blevet udskældt af erhvervslivet i Frankrig såvel som udlandet. Dansk Industri finder derfor opgøret med arbejdsmodellen positivt og et kæmpe cadeau til Danmark, at Macron som erstatning finder meget inspiration i den danske flexicurity-model. 

En reform af arbejdsmarkedet er dog kun et skridt på vejen, hvis Frankrig vil åbne sig mere op for udlandske virksomheder. Det kan ikke stå alene, og her mangler Macron at sende et meget stærkere signal om, at han vil gøre op med fransk protektionisme. 

Det mener økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov: 

- Frankrig er kendt som den mindst frihandelsvenlige nation i EU. Macron er nok anderledes, men han har også sendt signaler internt i Frankrig om værdien af protektionisme.

På eksportfronten gør Macrons besøg derfor ikke den store forskel, mener Christian Bjørnskov. 

Gode muligheder lige nu

Hos Dansk Industri mener man dog, at Macrons besøg sender et vigtigt budskab til de danske virksomheder om, at den fastlåste situation i Frankrig er ved at bløde op. 

Et Frankrig, hvor det går bedre med økonomien, og hvor man er i gang med omfattende reformer. Så hvis et dansk selskab vil prøve lykken i EU's næststørste økonomi, er muligheden lige nu gunstig, oplyser Allan Sørensen fra Dansk Industri. Især på baggrund af, at Danmark snart mister en anden stor handelspartner i EU, nemlig Storbritannien. 

Claus Kragh tilslutter sig, at Frankrig byder på store muligheder. Men landets vej væk fra protektionisme og tyngende bureaukrati vil tage noget tid endnu og bliver heller ikke nem.  

- Men alt andet lige bliver det lettere for danske virksomheder, med alt det Macron har gang i.