Trump vil med ny told ramme Kina, hvor det gør mest ondt

16x9
Trump har set sig sur på stormagten Kina og vil ramme landet, hvor det gør ondt. Foto: Jim Watson / Scanpix Denmark

Planen er at tvinge kineserne til forhandlingsbordet. Men USA har fundet sig en rank og stærk modstander, som ikke finder sig i hvad som helst.

Fredag blev endnu et kapitel skrevet i bogen om Trumps handelskrig mod resten af verden. 

Det skete klokken seks fredag morgen dansk tid, hvor USA pålagde udvalgte varer fra Kina en told på 25 procent.

Den nye told svarer til cirka 218 milliarder kroner og kommer oven i, at Trump tidligere i år lagde en importtold på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium, og som også rammer Kina.

Den seneste told er dog langt mere omfattende og nøjere planlagt. En notits fra den 20. juni fra Kontoret for USA’s Handelsrepræsentantskab under Det Hvide Hus beskriver, hvordan USA særligt vil gå efter produkter af høj industriel og teknologisk betydning.

Tidslinje for Trumps handelskrig

Handelskrigen tog sit første skridt den 1. marts, hvor Trump annoncerede, at han ville lægge 25 procents told på import af stål og 10 procent på aluminium.

Den 6. marts meldte EU ud, at de som modsvar ville lægge 25 procents told på blandt andet amerikanske motorcykler og whiskey.

Trump kom den 3. april med en ny udmelding: Nu ville han også lægge 25 procents told på kinesiske produkter - primært fra teknologisektoren.

Dagen efter kom Kinas modsvar om told på blandt andet amerikanske landbrugsprodukter. Det er disse to varslinger fra april måned, der er trådt i kraft fredag.

Herunder også de 10 sektorer, som Kina har investeret massivt på at være verdensledende indenfor inden 2025.

Kina er blevet voksen

Under Kinas daværende præsident Deng Xiaping i 80’erne og 90’erne undergik landet en række markedsreformer, som forvandlede økonomien til den hurtigst voksende i verden.

Udviklingen i Kina er gået så stærkt, at det i dag blot er et spørgsmål om få år, før landet overhaler USA som den største økonomi i verden. Selvom den kinesiske økonomi i disse år vokser langsommere, udgør væksten stadig omkring en tredjedel af verdens samlede BNP.  

Kinas succes har primært været drevet af at være verdens fabriksgulv, hvor landet med sin lavtlønnede arbejdskraft har kunnet producere billige varer for alverdens selskaber.

Den model holder dog ikke meget længere, forklarer kinaekspert og forfatter Christina Boutrup.

Det skyldes, at den kinesiske arbejder kræver stadig højere løn. Men også at Kina har alvorlige problemer med forurening og derfor er tvunget til at finde nye veje til vækst.

Det er årsagen til, at Kina satser på, at kinesiske virksomheder fremover kan klatre højere op i den globale værdikæde ved at udvikle og designe mere avancerede produkter. Det er præcis, hvad Made in China 2025, går ud på.

Kinas spidse albuer

2025-planen blev lanceret i 2015 og indeholder mange elementer. Hovedfokus er dog, at styret har udpeget 10 forskellige sektorer, som landet skal være verdensførende indenfor.

Det drejer sig om:

  1. Informationsteknologi
  2. Robotter
  3. Luftfartsteknologi
  4. Havteknologi og højteknologiske skibe
  5. Jernbaneudstyr og højhastighedstog
  6. Vedvarende energi og bæredygtige køretøjer
  7. El-teknologi
  8. Udviklingen af nye materiale, som eksempelvis kan erstatte stål
  9. Medicin og medicinsk udstyr
  10. Landbrugsmaskiner og -teknologi

- Lykkes det Kina at blive dominerende på disse områder, og det er meget sandsynligt, så vil det betyde, at kinesiske virksomheder på længere sigt vil oversvømme verdensmarkedet med billig højteknologi. Det vil udfordre mange af verdens traditionelt førende virksomheder, inklusive de danske, fordi de får et forklaringsproblem, når deres produkter er 20-30 procent dyrere, lyder vurderingen fra Christina Boutrup.  

Kina i førertrøjen

Denne trussel mod USA og de øvrige industrialiserede landes økonomier bliver endnu mere presserende ved, at den kinesiske regering har opsat et mål om, at Kina skal være verdens førende inden for kunstig intelligens i 2030.

Kina er allerede førende inden for den praktiske anvendelse af kunstig intelligens, for eksempel indenfor ansigtsgenkendelse.

Kunstig intelligens bliver nemlig afgørende for udviklingen af mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid, tilføjer kinaeksperten og beskriver dette som den vigtigste frontlinje i det store teknologiske kapløb.

Ifølge den uafhængige økonom ved Bie Research, Ulrik Bie, er der også god grund til, at de kinesiske ambitioner bekymrer både USA og EU.

- Det vil jo primært gå ud over vestlige virksomheder i forhold til i dag.

En nervøsitet, som også afspejler sig i den liste over de kinesiske varer, som amerikanerne har pålagt told. Hvor det er tydeligt, at Det Hvide Hus går efter Beijings 2025-plan.

Du kan se en sammenfatning af de over 500 varenumre i en liste nederst i artiklen.

Silkevejen 2.0

Trumps nyeste told mod Kina er dog ikke kun møntet på 2025-planen. Den er også tænkt som et slag mod kinesernes meget ambitiøse projekt om at genskabe silkevejen, der udgjorde handlen med krydderier og silke fra Kina til Europa fra omkring år 200 til cirka 1300-tallet.  

Projektet er derfor blevet døbt Silkevejen 2.0, men mere formelt hedder det OBOR. En forkortelse for One belt, one road – et bælte, en vej.

De samlede kinesiske investeringer i den nye silkevej løber op i mellem fire og otte billioner dollars fordelt på 65 lande. De største investeringer bliver dog lagt i centralasien.

Nu er der for det meste ikke tale om pengegaver, men om penge de enkelte lande kan låne af kinesiske banker.

Silkevejen består af tre dele:

  • Silkevejen over landjorden
  • Den maritime silkevej
  • De to genveje til den maritime silkevej, som skal forbinde den vestlige del af Kina med strategisk udvalgte havnebyer.

Investeringerne går derfor til udvikling og udbedring af tusindvis af kilometer vejnet og togbaner til højhastighedstog, hundredvis af broer og tunneller og udbygningen af topmoderne havne langs kysterne ved Asien, Indonesien og den afrikanske østkyst.   

Ifølge Christina Boutrup kan man aflæse af listen, at USA også forsøger at stikke en kæp i hjulpet på silkevejsprojektet og dermed genere kineserne endnu mere.  

Kortet nedenunder viser, hvordan Silkevejen 2.0 binder Kina sammen med euroasien, når det engang står færdigt.

square to 16x9

Et vakkelvornt forhandlingsbord

Hensigten er klokkeklart at ramme kineserne, hvor det kan mærkes. Spørgsmålet er bare, om det virker?

I første omgang skal det i hvert fald nok kunne presse Kina til forhandlingsbordet, lyder det samstemmende fra Christina Boutrup og Ulrik Bie.  

- Men det er vigtigt at huske, at Trump ikke har til hensigt at give kineserne større indrømmelser, siger Ulrik Bie.

I Trumps optik skal kommende forhandlinger i stedet dreje sig om, hvor meget Kina skal levere for at få lov til fortsat at have adgang til det amerikanske marked.

For Trump er USA’s handel med Kina problematisk på to områder. Det giver amerikanerne et stort handelsunderskud. I 2017 var det på 375 milliarder dollars.

Men det, der for alvor giver præsidenten rynker i panden, er, at Kina gennem årene har forlangt, at udenlandske selskaber skulle dele viden og teknologi med kinesiske samarbejdspartnere, som de mere eller mindre bliver pålagt.

En frustration, EU, Canada, Japan og andre lande tager del i. Christina Boutrup forklarer, at Kina dog er blødt mere op på det punkt i den seneste tid.

Eksempelvis vil elbilsselskaber inden længe kunne producere i Kina uden at være tvangsindlagt til vidensdeling. En lempelse, der betyder, at Tesla står på spring for at få lov til at bygge en fabrik i Kina.   

Ifølge kinaeksperten betyder det, at det kinesiske styre er meget bevidst om, at Kina er tvunget til at åbne det kinesiske marked mere op for udenlandske virksomheder og vil være villig til at strække sig et stykke mod at få løftet handelssanktionerne.

Kinas hemmelige våben

Kinesernes velvillighed har dog også en grænse, og man skal ikke glemme, tilføjer Christina Boutrup, at de sidder med den helt store joker: Nøglen til verdens største marked.

Oveni det har Kina også nogle våben i sit handelskrigsarsenal, som USA ikke har. Det bureaukratiske styre kan nemlig uden videre få containere med amerikanske varer til at strande i kinesiske havne eller sende inspektører ud til de amerikanske selskaber i Kina i tide og utide.

Alt sammen noget, som kan koste amerikanere langt flere penge end de faktiske toldbarrierer, forklarer kinaeksperten.

Kina A/S

Amerikanerne kan derfor ikke uden videre koste rundt med styret i Beijing. 

En vigtig ting i forhold til det er også, at mens USA under Trump har lukket sig om sig selv og revet traktater og alliancer i stykker, har Kina travlt med at styrke landets anseelse ude i verden og skabe alliancer.

Her ligger den helt store nerve i handelskrigen mellem USA og Kina. For den handler nemlig i højere grad om hightechkapløbet og politisk indflydelse, end om handelsunderskud, forklarer Christina Boutrup.

Ulrik Bie forklarer, at den tanke er meget udpræget hos den ene af to fløje i Det Hvide Hus. Hvor den anden er ensidigt optaget af problemet med handelsbalancen.

Skal der falde en løsning på plads må kineserne altså komme med tilnærmelser til den første fløj.

- Kina må også indse, at man ikke kan have ambitioner om at være førende i alle vækstsektorer og samtidig gemme sig bag toldmure og tvungen overførsel af teknologi, lyder det fra Ulrik Bie, der fortsætter: 

- Kina er ikke længere et uland og må dermed også påtage sig de forpligtelser, der følger med at være en avanceret økonomi.  

Her er de forskellige typer kinesiske varer, som bliver ramt af USA's told

Flydæk

Atomreaktorer

Materialer til konstruktionen af atomreaktorer

Bådmotorer

Kraner og andet løfteudstyr

Bulldozere, rendegravere, vejtromlere, boringsmaskiner og andre store bygningsmaskiner.

Bulldozer, rendegravere, vejtromlere, tunnelboremaskiner og andre store bygningsmaskiner

Luft- og gasdrevede kompressorer, som blandt andet bruges i køleskabe

Dele til bygning af olie- og gasplatforme

Landbrugsmaskiner

Radar og radioudstyr

Litiumbatterier, som blandt andet bruges i computere og mobiltelefoner

LED-pærer, som også er en vigtig komponent i skærme til blandt andet fjernsyn og mobiltelefoner

Dele til fjernsyn og videoudstyr

Elektroniske trafikskilte

Tog og dele til togbaner

Store køretøjer

Udvalgte typer af biler, lastbiler, motorcykler, helikoptere, fly og rumfartøjer

Mikroskoper og teleskoper

Lasere

Medicinsk udstyr, som eksempelvis røntgen og pacemakers

Maskineri og maskindele til at lave pap og andre papirprodukter

Dele til printere og kopimaskiner

Kuglelejer

Industrielle magneter

Forskellig højteknologisk, videnskabeligt udstyr

Industrielle ovne

Vægte til vejning af tungt industrielt materiel

Forskellige typer af strømturbiner og – generatorer

Maskineri til smeltning og fremstilling af metaller og cement

Maskineri til fremstilling af glas og lyspærer

Maskineri til fremstilling af gummi og plastik