Her er de nye regler for andelsboliger

Det skal være slut med uigennemskuelige andelsboligpriser og penge under bordet, har et bredt flertal i Folketinget bestemt.

Den 1. juli 2018 trådte en ny lov for andelsboligmarkedet i kraft. 

Det betyder tydeligere regler, bedre vilkår for købere og nye betingelser for konkursramte foreninger. Alt sammen tiltag, der skal skabe et trygt boligmarked, men mens nogle vil opleve større økonomisk sikkerhed, vil andre få flere boligudgifter.

De nye regler for andelsboliger

Krav om egenfinansiering på fem procent ved boligkøb

Ligesom det allerede er et krav ved ejerboliger, skal andelsboligejere nu også stille med fem procent af købesummen.

Krav om egenfinansiering på fem procent ved stiftelse af forening

Beboerne i en ejendom skal også selv betale fem procent, når de stifter en andelsboligforening.

Loft for afdragsfrihed på 40 procent

Det vil fremover kun være muligt at få afdragsfrihed på op til 40 procent af lånet i en ny andelsboligforening.

Faste regler for valuarer

Der er også nye krav til dem, der vurderer prisen på boligerne, altså valuarerne. De skal følge en række faste vurderingsprincipper, så prisen ikke sættes for højt.

Længere klagetid

De nye regler sikrer længere tid til at klage, hvis der er mistanke om, at køber har betalt overpris. Med de nye regler stiger muligheden for at klage fra seks måneder til tre år.

De nye regler vil give andelsboligkøberne større sikkerhed for, hvad de køber sig ind i, vurderer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

- Dermed får man en større gennemsigtighed på markedet, som gerne skulle komme hele markedet til gode.

Lise Nytoft Bergmann er dog ikke overbevist om, at de nye regler vil løse alle problemer.

- Men vi er i hvert fald kommet et stort skridt i den rigtige retning.

Kan ikke forhindre penge under bordet

En af de udfordringer, som andelsmarkedet kæmper med, er, at købere ofte opfordres, direkte eller indirekte, til at betale sælger penge under bordet.

Det kan være i form af møbler eller hvidevarer, som sælger overdrager til køber for en alt for høj pris. Til gengæld får køberen lov at købe den eftertragtede bolig.

- Der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal forhindre det her, og der er mange gode forslag på bordet. Det kan for eksempel være ventelister, så sælger ikke blot kan gå ud at finde den køber, der er mest villig til at give 40.000 kroner for en gammel sofa, siger Nordea Kredits boligøkonom.

- Det har været lidt Klondyke på andelsboligområdet, siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

- Nu har man grebet ind og dermed sikret, at man også fremover kan få en billig finansiering til andelsboligområdet.

Men det betyder ikke, at andelsboligmarkedet er fremtidssikret, mener direktøren.

- Andelsboligen er udfordret som boligform, fordi andelsboligerne stiger i pris. Det vil de også gøre i fremtiden, også med de nye regler for valuarvurderinger og i takt med, at andelsboligerne bliver dyrere og dyrere, og prisen nærmer sig ejerlejlighedernes, så er andelsboligformen selvfølgelig udfordret.

Kun første skridt

Men den nye aftale skal også kun ses som første skridt i en proces, der skal føre til endnu bedre forhold på andelsboligmarkedet, mener Lise Nytoft Bergmann.

- Det er ikke så simpelt, som man gerne vil gøre det til. Der er for eksempel mange andelsboligforeninger, der ikke har en venteliste, så jeg tror, man er derude, hvor man lytter lidt til alle synspunkter, så man kan finde en løsning, hvor sorte penge bliver noget, vi ikke kommer til at kende til på andelsboligmarkedet.