Trump har startet en femfrontskrig, han umuligt kan vinde – og dog!

16x9
Så gode venner var de. Men Harley Davidsons beslutning om at udflytte arbejdspladser til Europa er ikke faldet i god jord hos Donald Trump Foto: Nicholas Kamm / Ritzau Scanpix

Krig er politik med andre midler. Sådan definerede den politiske tænker Carl von Clausewitz krig tilbage i den 19. århundrede.

Romerne led under det. Det samme gjorde Napoloen, og der skulle hele to verdenskrige til, før tyskerne lærte lektien om, at et land har meget svært ved at vinde en flerfrontskrig.

Noget tyder dog på, at den historiske lektie ikke har indfundet sig hos Donald Trump, som i løbet af få måneder har indledt en krig på flere fronter.

Det er ganske vist ikke en konventionel krig med våben. Men en handelskrig er immervæk en krig, hvor den politiske tænker Carl von Clausewitzs definition stadig gælder. 

Trump har således åbnet én front mod Kina, én mod Japan, én mod EU og én mod USA’s naboer Canada og Mexico. I alt fire fronter.

Men der er også en femte front. En intern front. Den er mod de amerikanske eksportselskaber, som ikke deler Trumps begejstring for handelskrige.

For det første går det ud over deres forretning, men det skaber også usikkerhed på aktiemarkedet og vil på længere sigt ramme USA’s økonomi.

Det fortæller Andreas Østerheden, som er investeringsstrateg i Nordea.

Linjen er blevet kappet

Trump har dog valgt at vende det døve øren til eksportselskabernes bekymringer. Det ses især ved, at der i løbet af kort tid er blevet langt mellem støtterne af frihandel i Trumps administration.

De er mere eller mindre blevet tvunget ud, fortæller Jens Ladefoged Mortensen lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Det var eksempelvis tilfældet med Gary Cohn, den nu tidligere formand for Det Økonomiske Råd i Det Hvide Hus.

Som en stærk fortaler for frihandel kom han ofte i konflikt med den fløj omkring Trump, der mener, at en handelskrig vil være til USA’s fordel.

En af dem er Peter Navarro, en økonomiprofessor og rådgiver for Trump. Kilder i Det Hvide Hus beskriver over for The Wall Street Journal, hvordan Gary Cohn beskyldte Peter Navarro og hans ligesindede for at lyve over for præsidenten om de påståede positive effekter ved en handelskrig.

Ved en af disse ophedet diskussioner skulle Peter Navarro have afbrudt Gary Cohn med ordene:

- Så så, Gary. Nu har vi hørt dig.

Efter Gary Cohn forlod Det Hvide Hus overtog Peter Navarro hans post som formand. Og dermed blev eksportvirksomhedernes bedste telefonlinje til Det Hvide Hus kappet.      

Slaget om et amerikansk ikon

Taberne bliver i første omgang også eksportvirksomhederne, lyder det fra Jens Ladefoged Mortensen.  

- Det er helt klart dem, som kommer til at betale prisen for Trumps beskyttelse af ståljobs.  

Det kan heller ikke undre, at Harley Davidson melder ud, at de vil flytte dele af produktionen til EU som følge af handelskrigen. Motorcykelproducenten kæmper i forvejen med et skrumpende salg i USA.

Man kan derfor heller ikke fortænke producenten i, at de vil forsvare deres position på det europæiske marked, der står for 26,8 procent af den samlede omsætning.  

Men det sender et kraftigt signal, som giver den amerikanske selvforståelse kuldegysninger.

- Det er af de ærke-amerikanske mærker, som vi alle sammen kender, og som Trump har lovet sine vælgere vil flytte jobs tilbage til USA, når han blev præsident, siger Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på kongressen.com.  

Efterfølgende har Trump haft travlt med at miskreditere Harley Davidson på Twitter, hvor han betragter deres beslutning som en falliterklæring, og at magien ved det ikoniske brand vil forsvinde.  

Dømt til at tabe

Trump er fast besluttet på at gå enegang. Og det inkluderer at bruge den magt, han som præsident har til i en begrænset periode at hæve toldsatser på op til 25 procent, fortæller Jens Ladefoged Mortensen.

Fortalerne kan stå på sidelinjen og råbe op ligeså tosset det vil, men Trump er ligeglad. Fordi hans opfattelse af amerikansk magt, hvad den er i stand til og hvordan den bør anvendes er anderledes end deres. Det forklarer Philip Christian Ulrich:

- Hverken Trump eller hans vælgere har fanget, at USA’s økonomi ikke uovervindelig. Eller at den faktisk er afhængig af handel med omverdenen.

Handelskrigen skal derudover også ses som en del af Trumps livslange forhandlingstaktik, hvor det handler om at true og presse sine modstandere, tilføjer udenrigsredaktøren. En taktik, som har givet Trump et par sejre. Mest nævnværdigt i forbindelse med at få de andre Nato-lande til at bruge flere penge på forsvar.

Men Trumps selvtillid kan ikke ændre ved realiteterne.

- Der er ingen vindere i en handelskrig, kun tabere, understreger Andreas Østerheden.

I det regnskab kan USA sagtens risikere at ende som den største taber, tilføjer investeringsstrategen:

- Det her kan meget vel ramme amerikanske jobskabelse og amerikansk økonomi.   

Trumps gevinst

Mens amerikanske økonomer og eksportvirksomheder river sig selv i håret, er Trump elsket af sin vælgerbase.

Sidste uge kunne Gallup således offentliggøre en meningsmåling, der viser en generel opbakning til præsidenten på 45 procent, og blandt de republikanske vælgere er den helt oppe på 90 procent.

- De stemte på en stærk leder, og indtil videre har de fået, hvad de har bestilt, siger Philip Christian Ulrich.

 Præsidentens popularitet gør, at han for tiden dominerer det republikanske parti, forklarer udenrigsredaktøren, som dog tvivler på, at Trump har en klar strategi for, hvordan han kan udnytte den politisk.

- Men han holder helt klart muligheden åben for at føre kampagne til et genvalg i 2020, hvor han sikkert vil føre sig endnu mere frem som arbejdernes forkæmper.

Der er dog også en mere kortsigtet gevinst at hente for Trump. Nemlig midtvejsvalget til Kongressen til november. Det har Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, tidligere forklaret til TV2.dk

Her gælder det for Trump, at få så mange af sine støtter i det republikanske parti valgt ind som muligt. Lykkes det, er vejen for banet for, at Trump for alvor kan få sin politik igennem.

Men en storsejr kan måske også betyde, at præsidenten bliver mere kompromissøgende. Hvert fald over for EU, lød vurderingen fra Bjarke Møller.  

De største tabere

Har det overvældende flertal af økonomer ret, har USA og den øvrige verden udsigt til at få skåret lidt af væksten, som en direkte konsekvens af Trumps handelskrig.

Resultatet vil ifølge Andreas Østerheden blandt andet være prisstigninger.

Det betyder, at de amerikanske arbejdere, som i forvejen kæmper med at få budgettet til at hænge sammen, vil få det endnu sværere.

Børsen på Wall Street har da haft flere blodrøde dage i løbet af de seneste måneder. Oftest efter der er sket en optrapning i handelskrigen. De reagerer på usikkerheden, forklarer Jens Ladefoged Mortensen.

Det har indtil videre ikke bidt på Trumps trofaste vælgerbase, og det helt store spørgsmål for Philip Christian Ulrich er også, om hvor langt deres støtte til præsidenten rækker. Indtil videre har Trump nærmest været immun overfor sine bommerter.

- Testen bliver om deres loyalitet og principper i sidste ende er begrænset af deres pengepung.

Viser det sig, at vælgerne gerne vil betale mere for deres varer, mod at de får en mere nationalistisk politik, så har Trump vundet. Hvert fald indenrigspolitisk, vurderer Philip Christian Ulrich.

- Udenrigspolitisk vil han have tabt, da USA’s troværdighed vil lide et ordentligt knæk. Men det vil han være bedøvende ligeglad med.