Handelskrig mellem USA og EU kan ende i disse fire scenarier

Et slag om vilje er begyndt mellem Vestens to støtteklodser. Taberen er den, som blinker først.

EU’s told mod en række håndplukkede amerikanske varer trådte i kraft fredag - og blev mødt med en trussel fra præsident Trump om 20 procents told på europæiske biler.

Cremer, tranebær, bourbon-whiskey og peanutbutter er blandt de produkter, som embedsværket i Bruxelles har udset sig.

Målet for EU er at komme med et passende, principielt modsvar til USA’s straftold på europæisk stål og aluminium.

De har derfor været på en nålestikoperation, hvor de er gået efter de republikanske højborge rundt om i USA. Donald Trumps partis bagland. Formålet er, at de skal kunne mærke handelskrigen på nærmeste hold.  

For så vil de måske lægge et økonomisk pres på Donald Trump og hans republikanske partifæller, så de bliver nødt til at droppe straftolden.  

Trumps spil

EU har dermed valgt ikke at lade sig true af Trump. I stedet er en kamp om vilje begyndt, hvor den part, der først blinker, har tabt.    

De 28 medlemslande af EU har dog kastet sig ned i en arena, de ikke har lyst til at være i. Det er Donald Trumps arena, hvor han kun spiller efter sine egne regler.

Der fortæller Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa:  

- Det handler om ikke at blinke først og være villig til at gå hele planken ud.

Det er det regelsæt, byggematadoren Trump har levet efter, og som præsident Trump har taget med sig til Det Hvide Hus og videre ud i verdensdiplomatiet.

Nænsom gengældelse

Spilleregler, som hverken huer eller passer til regelrette EU, fortsætter Bjarke Møller.

Trumps logik er derfor også så anderledes fra EU's, at de så vidt muligt vil undgå at svare hårdt mod hårdt.

- For EU handler det om at opretholde den liberale handelsorden, som står for frihandel og internationalt samarbejde. De har derfor valgt at presse, hvor det gør ondt på USA, men forsigtigt.

EU’s modsvar på 21 milliarder kroner er derfor også noget mere afmålt i forhold amerikanernes straftold på 48 milliarder kroner.

Formålet med det er, at de hverken vil forårsage en eskalering i handelskrigen eller give Trump en undskyldning for at gøre det.

Mulig optrapning

Præsidenten i Det Ovale Kontor har dog vist sig at være let at fornærme. Tidligere på måneden valgte han således at løbe fra en aftale mellem G7-landene, fordi Canadas premierminister, Justin Trudeau, valgte at gøre gengæld over for USA’s stål- og aluminiumstold mod dem.

Interesseorganisationen for erhvervslivet i Danmark, Dansk Industri, er derfor også spændte på Donald Trumps reaktion. Det fortæller underdirektør, Peter Thagesen. Han henviser især til, at Trump tidligere har truet med told på biler fra EU, hvis europæerne svarede igen.

- Told på biler vil virkelig få handelskrigen til at gribe om sig, siger han.

I et tweet senere fredag gentog Trump sine trusler. Han har til hensigt at hæve toldbarrieren på biler fra EU fra de nuværende 2,5 procent til 20 procent, hvis ikke EU trækker deres nyindførte told tilbage. 

Sker det, bliver situationen hurtigt meget alvorlig, lyder det fra Jens Nordvig, økonom hos Extante Data.

Han fortæller, at USA’s tiltag overfor EU i forvejen er aggressive og savner et solidt økonomisk argument. Selv ikke Trumps påstand om, at det vil skabe jobs og vækst, holder, lyder det fra økonomen.

Amerikanske arbejdsmarkedsforskere og økonomer har da også estimeret, at Trumps told indtil videre vil koste 146.000 jobs i USA. Det skal vejes op mod de 33.000 jobs indenfor stålindustrien, der maksimalt kan komme ud af det.

Det danske bånd

50.000 danskere er i deres arbejde direkte involveret i produktionen af varer og tjenesteydelser til USA. Det giver en eksport på over 100 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  

Med lidt over 5,7 millioner indbyggere og uden de store naturressourcer er Danmark meget afhængig af sin eksport til omverdenen. Vi er en såkaldt åben økonomi, der bliver ekstra ramt af handelshindringer.

Det har vi eksempelvis set i forbindelse med EU’s sanktioner mod Rusland, som har barberet omkring seks milliarder kroner af den årlige danske eksport til Rusland.  

Eskalerer handelskrigen, vil Danmark derfor blive ramt. Ikke i voldsom grad, forklarer Bjarke Møller. Men nok til, at vi skal tage det alvorligt.

- Konsekvenserne vil overordnet være faldende økonomisk vækst, lidt lavere investeringer og tab af job i begrænset omfang, siger Bjarke Møller.  

Gør Trump alvor af sine trusler om øget told på biler importeret fra Europa, vil det, ifølge Peter Thagesen, få økonomiske konsekvenser for Danmark, som sælger mange dele henover grænsen til den tyske bilindustri.  

 I listen herunder gennemgår Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, fire mulige udfald for handelskrigen mellem EU og USA.

Handelskrigens fire mulige udfald

Begge sider trækker sig, inden handelskrigen eskalerer

Det mest håbefulde, men også mest utænkelige scenarie, er, at Trump og EU i den nærmeste fremtid sætter sig ned sammen, snakker tingene igennem og bliver enige om at trække alle nyindførte sanktioner tilbage.
Det vil ifølge Bjarke Møller først ske, hvis Trump får nogle indrømmelser fra EU. Hvilket økonomen ikke kan forestille sig.
EU vil tabe ansigt, og Trump vil kunne triumfere rundt blandt sine vælgere og sige: ”Se, jeg fik ret. Jeg er den bedste leder nogensinde”. Og den skalp vil de på ingen måder give ham. 

Kort handelskrig

Hvis ikke uenighederne mellem USA og EU kan løses nu her, er spørgsmålet, om handelskrigen kan være overstået inden for nogle måneder.
Bjarke Møllers konkrete svar her er nej. Historisk set varer handelskrige længe. Mest fordi der går en rum tid, før sanktionerne begynder at gøre ondt i økonomien.
Men også fordi ingen af parterne vil komme med de nødvendige indrømmelser over for den anden. Udover at EU ikke vil tabe ansigt, har Trump-lejren heller ikke lyst til at give sig.
De har nemlig et midtvejsvalg til november, hvor der skal vælges folk til Kongressen og Senatet.
Her er et alfa-omega, at Trump-fløjen i det republikanske parti kan føre præsidenten frem, som den store leder, der gør Amerika stort igen. 

Aftale efter det amerikanske midtvejsvalg

Det mest sandsynlige scenarie for Bjarke Møller er, at Trump og EU får lavet en eller anden form for aftale efter midtvejsvalget, som gør en ende på handelskrigen.
Historisk set har amerikanske præsidenter altid været mere kompromisløse i den første halvdel af deres regeringsperiode. De skal nemlig bevise over for deres vælgere, at de kan levere på deres valgløfter. Og dermed sikre sit parti et godt midtvejsvalg.
Bjarke Møller håber på, at vi derfor vil se en mere kompromissøgende Trump efter november. I hvert fald over for EU.
De europæiske politikere vil gøre deres for at se, om de kan finde en åbning. Ligesom de amerikanske virksomheder uden tvivl vil øge presset på Donald Trump til at rulle sanktionerne tilbage. 

Handelskrig for fuld udblæsning

Ender Trump-fløjen med at storme ind i både Kongressen og Senatet, og dermed sikre præsidenten et ubetinget flertal, ser situationen meget mere alvorlig ud.
Bjarke Møller frygter i hvert fald, at Trumps politik vil blive endnu mere radikal, og at han vil være endnu mere opsat på at spille efter sine egne regler.
Dette scenarie bliver forhåbentligt ikke en realitet, men det demokratiske parti står svagt lige nu og mangler at få styr på tropperne. Ligesom en masse ukendte faktorer også risikerer at gøre deres indvirken til fordel for Trump, når valget kommer, forklarer Bjarke Møller.
Får Trump sin storsejr, står vi tilbage med et USA og EU, som nægter at vige for den andens vilje og komme med indrømmelser. Det vil øge risikoen for en eskalerende handelskrig markant. Især med en Trump, der har fået et fornyet boost til sit ego, lyder det fra økonomen.