Prisen for fred med Nordkorea bliver enorm, men er nødvendig, vurderer eksperter

16x9
Mens Trump forhandler med Kim Jong-un, venter Kina og Sydkorea i kulissen. De er klar med bistand og lån til Nordkorea, hvis fredsprocessen fortsætter, og det lukkede land lukker op. Foto: Anthony Wallace / Ritzau Scanpix

Undertrykkelse har fyldt nordkoreanerne med frygt og apati, og de får brug for verdens hjælp i årtier, før de kan stå på egne ben.

- Verden vil se en stor forandring, erklærede den nordkoreanske leder Kim Jong-un under tirsdagens historiske topmøde i Singapore.

Skal den forandring blive en realitet, kræver det store ofre fra både Nordkorea og verdenssamfundet.

Det fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen, adjunkt ved Forsvarsakademiet, og Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet.

Men den unge nordkoreanske diktator har taget en række skridt mod mere åbenhed, hvor aftalen i Singapore er det hidtil største, forklarer Camilla Nørup Sørensen:

Slutdokumentet mellem USA og Nordkorea

  1. USA og Nordkorea giver tilsagn om at etablere nye relationer mellem de to lande i overensstemmelse med deres befolkningers ønsker om fred og velstand.
  2. USA og Nordkorea vil samarbejde om at skabe en varig og stabil fred på Den Koreanske Halvø.
  3. Bekræftelse af Panmunjon- erklæringen af den 27. april 2018, hvor Nordkorea forpligter sig til at arbejde mod en fuldstændig atomafrustning af Den Koreanske Halvø.
  4. USA og Nordkorea forpligter sig til at tilvejebringe de jordiske rester af krigsfanger/savnede, herunder hjemsendelse af dem, der allerede er identificeret.
     

- Hvis man har fulgt med i, hvad Kim Jong-un har skrevet og gjort i Nordkorea de seneste måneder, så tyder alt på, at han har gang i et skifte, hvor det store fokus skal være på økonomiske reformer og ikke på militæret, siger hun.

Aftalen mellem USA og Nordkorea er ikke særlig konkret, understreger Camilla Nørup Sørensen, men det giver et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger, hvor man vil arbejde hen imod atomnedrustning og varig og stabil fred.

Fred koster 

Vejen mod mere åbenhed og stabilitet er både lang og besværlig, tilføjer Camilla Nørup Sørensen. Alligevel er det ikke helt ukendt terræn.

Da Koreakrigen blev bragt til standsning i 1953, og landet blev splittet op, valgte USA at gå all in på at hjælpe Sydkorea med at udvikle sig til en økonomi, der kunne klare sig selv.

Amerikanerne trak på erfaringerne med Marshallplanen i Europa, som i alt lånte omkring 100 milliarder dollars i nutidens penge af USA til at bygge Vesteuropa op igen efter Anden Verdenskrig. Sydkorea fik et lignede program, men med et meget større lån.

Skal hensigterne blive til alvor, har Nordkorea brug for noget af det samme, men i en helt anden skala, fortæller Christian Friis Bach, som også er tidligere radikal minister for udviklingsbistand.  

- Hvis du virkelig vil have den åbenhed, der skal til, kræver det meget massive investeringer. Og det er i alt fra infrastruktur til industri og til landbrug, hvor bønderne stadig kører med oksekærer.  

Blandt verdens fattigste 

Nordkorea stoppede med at udgive detaljeret statistik om landet i 1960, og ingen økonomer uden for landet har nogen klar indsigt i landets økonomi.

Ifølge en artikel fra erhvervsmediet Bloomberg er Sydkoreas Bank den mest pålidelige kilde, og den vurderede i 2011, at den gennemsnitlige BNP per indbygger ligger på 1197 dollars.

For deres naboer i Sydkorea var den samme år ifølge Verdensbanken på 24.080 dollars. Til sammenligning lå den i Danmark på 61.754 dollars.

Nordkoreanerne lider især under de mange økonomiske sanktioner, der isolerer landets økonomi fra omverdenen. De betyder, at landet ikke har adgang til de finansielle markeder, og derfor har de meget svært ved at optage lån.

Men også et land med muligheder

Nordkorea anno 2018 er ekstremt tilbagestående, men har dog et udviklet telenetværk med internet og en 24-timers statsstyret streamingstjeneste á la Netflix.

Det er også lykkedes dem at få en forholdsvis stor tekstilindustri op at stå, fortæller Camilla Nørup Sørensen. Her bliver der produceret tøj for kinesiske fabrikanter, som får det fragtet til Kina for at få det velkendte "Made in China"-mærkat på.

Økonomisk fremgang kræver, at der er nogen, der stiller sig i spidsen

Christian Friis Bach, tidligere minister for udviklingsbistand

Det er formodentlig i undergrunden, at Nordkoreas uforløste potentiale ligger, forklarer Camilla Nørup Sørensen. Der skulle angiveligt være en masse ressourcer, men på grund af udenlandske sanktioner og manglende teknologi har styret ikke selv kunnet udvinde dem.

Et andet økonomisk potentiale, som både adjunkten ved Forsvarsakademiet og den amerikanske præsident Donald Trump peger på, ligger i de mange tusind kvadratkilometer uspoleret natur, der blot venter på at blive invaderet af udenlandske turister.

Regimet vil dog her være meget påpasselige, fortæller Camilla Nørup Sørensen. For med turister kommer der også andre livsstile og syn på verden, som går imod den nordkoreanske ideologi. Og det vil være en trussel mod styret, hvis folket begynder at tage for mange fremmede ideer til sig.

Nordkoreas store fordel

Donald Trump sagde tirsdag, at der ikke vil blive lempet på nogen sanktioner mod Nordkorea foreløbigt. Samtidig opfordrer han til, at Sydkorea, Kina og Japan allerede nu vil støtte Nordkorea økonomi, så processen med atomnedrustning kan gå i gang.

Dette er ifølge Camilla Nørup Sørensen lidt selvmodsigende, men når det bliver mere tydeligt, hvordan disse lande skal kunne handle og investere i Nordkorea, bliver der åbnet for Nordkoreas helt store fordel.

For i sammenligning med andre tilbagestående lande har Nordkorea to naboer, som ligger på spring med økonomisk bistand og investeringer. 

Ifølge både Camilla Nørup Sørensen og Christian Friis Bach har både Kina og Sydkorea en enorm interesse i at få et stabilt Nordkorea.

Sydkorea er først og fremmest optaget af at kunne leve i fredelig sameksistens med deres broderfolk i nord. Mens det for Kina gælder om at undgå konflikter eller regimekollaps i Nordkorea, der potentielt kan true styret i Beijing. 

Herudover er tanken om et mere markedsorienteret Nordkorea, der er open for business også ganske tillokkende for både Kina og Sydkorea, tilføjer Camilla Nørup Sørensen.

Fredsaftaler ikke meget værd uden handling  

Skønt Donald Trump indtil videre vil fastholde sanktionerne, er der ingen vej uden om en gradvis ophævelse, hvis man vil have et stabilt Nordkorea.

Det slår Christian Friis Bach fast. Og investeringerne skal komme meget hurtigt og være meget massive, for ellers falder landet tilbage med risiko for at blive endnu mere ustabilt, og det kan være en farlig cocktail

- Man kan sige meget om fredsaftaler, men uden fremgang er de ikke meget værd. Det ved man af erfaring, blandt andet fra Østeuropa, hvor vi for eksempel i dag har hele situationen i Ukraine.  

En fredsproces og opbygning af omverdenens forhold til Nordkorea skal derfor fokusere på hurtigst muligt at skabe nogle arbejdspladser, nogle bedre uddannelser og et sundhedssystem, der kan levere bedre ydelser, forklarer generalsekretæren.

Frygten er den værste fjende

Verden skal hertil også væbne sig med tålmodighed, før man kan begynde at se en varig positiv situation i Nordkorea. Ifølge Christian Friis Bach vil der mindst gå en generation, og landet vil være afhængig af hjælp i meget længere tid, end det var nødvendigt med Sydkorea. 

Det skyldes, at det ikke bare handler om en masse penge og økonomiske reformer. Stabilitet forudsætter økonomisk fremgang, og hvis man skal skabe et Nordkorea, der selv kan sørge for den, skal der en hel kulturændring til.

Og det er lettere sagt end gjort i et land, hvor folk i generationer har været vant til risikoen for enten at blive smidt i fængsel eller få skudt en kugle for panden, hvis man stillede sig op på en skammel med sine forslag til, hvordan tingene kunne gøres anerledes.  

- Derfor har man udviklet en kultur af passivitet i forhold til at engagere sig i sit eget samfund, siger Christian Friis Bach.

- Og økonomisk fremgang kræver, at der er nogen, der stiller sig i spidsen for at skabe bedre skoler, et ordentligt sundhedssytem, drive skattevæsenet, toldvæsnet, vejvæsenet og alle de andre institutioner, der er vigtige for et samfund.

Ifølge Christian Friis Bach er nordkoreanernes frygt for selv at tage styringen måske i virkeligheden den største barriere for fremgang og varig fred på den koreanske halvø. En frygt, der vil tage lang tid at overvinde.