Det er højsæson for boligkøb, men købere skal være opmærksomme på nye regler, siger eksperter

16x9
Det gode vejr lokker boligkøberne frem. Foto: Claus Bech / Scanpix

Der er fremgang og optimisme i dansk økonomi. Det kan mærkes på boligmarkedet, hvor der vanen tro er godt gang i boligsalget på denne tid af året.

Vinteren kan være hyggelig, men den lægger tilsyneladende en dæmper på hussalget i Danmark.

Men så snart dagene igen bliver lange, og solen fordriver den sidste frost, så blomstrer boligmarkedet op igen.

I første omgang er det sælgerne, som sætter flere huse til salg, og et par måneder senere begynder køberne så for alvor at bide på. Således er der højsæson for huskøb netop nu. Det fortæller Mira Lie Nielsen, chefanalytiker og boligøkonom hos Nykredit.

- Hussalget ligger lidt i dvale over vinteren, og der er i bund og grund ikke noget økonomisk rationale over det. Der må åbenbart ske noget ved os mennesker, når vejret bliver lysere.

Bomstærkt boligmarked

Danmark har en sund og god økonomi - så kontant lyder vurderingen fra De Økonomiske Råd, der tirsdag kom med deres årlige rapport. Her forventer de en gennemsnitlig BNP-vækst på to procent frem mod 2025.

Den stærke økonomi ses afspejlet i boligmarkedet, fortæller Mira Lie Nielsen. Boligpriserne er øget med 20 procent de seneste fem år. Vel at mærke drevet af højere indkomster og ikke af gældsætning, som vi modsat så under boligboblen i 00'erne.

En solid vækst, lave renter og flere penge i lønningsposen betyder, at danskerne generelt har en høj tillid til økonomien, forklarer Mira Lie Nielsen.

Nye regler for husejere

I 2018 trådte det nye bygningsreglement i kraft.

Det betyder blandt andet, at boligejerne ikke længere behøver at søge om tilladelse til småbygninger hos kommunen. Eksempelvis carporte, drivhuse eller udhuse. Det samlede areal af alle småbygninger må bare ikke overstige 50 kvadratmeter.

- Det er en rigtig fin lempelse af reglerne, så man ikke behøver at gå omkring kommunen med alle mulige småting. Samtidig er der også en risiko, da der er nogle regler, man skal overholde, når man bygger, og som husejerne måske overser, fortæller Mette Bach Glitzky, landinspektør og medejer af landinspektørfirmaet LE34.

Potentielle huskøbere skal derfor være opmærksomme på de nye regler og eksisterende regler, inden de køber deres drømmebolig, uddyber Mette Bach Glitzky.

- Eksempelvis kan det være tinglyst, at kommunen har ret til at udvide en vej, og i den forbindelse vil der typisk være en servitut, der siger, at man i en bestemt afstand fra vejmidten - for eksempel 10 meter - ikke må opføre bygninger. Får du ikke undersøgt tingbogen ordentligt og bygger din carport alligevel, kan du risikere at skulle rive den ned igen for egen regning og uden kompensation, da det er dit eget ansvar.

Tre ting du skal gøre, inden du køber hus

Tjek tingbogen og lokalplanen

. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark
Tingbogen er for en huskøber, hvad vejrudsigten er for en sømand: Du begiver dig ikke ud uden at have tjekket den.
For i tingbogen kan du se, om der er nogle særlige restriktioner for netop din ejendom, som kan have indflydelse på dine byggeplaner, for eksempel en carport, et drivhus eller en tilbygning.
Det er blandt andet de såkaldte servitutter, du skal se efter. En servitut er et særligt forhold ved en ejendom, som gør, at der er nogle særlige regler for ejeren af en bestemt grund. Det kan for eksempel være, hvor på grunden der må bygges, eller hvor højt der må bygges.
Af samme årsager skal du også tjekke lokalplanen for det område, boligen ligger i.
Lokalplanen er lavet af kommunen, som på den ene side gerne vil give mulighed for, at boligejere kan udvide eller lave om, men også vil sikre sig, at det skal ske under ordnede forhold, således at folk ikke bygger i øst og vest, som det passer dem.

Tjek om størrelsen på huset og grunden er rigtig

. Foto: Home
 
Det er ikke nødvendigvis sikkert, at den størrelse, der står opgivet på huset, og den tilhørende grund i den database, ejendomsmægleren bruger, er rigtig, forklarer Mette Bach Glitzky.
- Det betyder, at hvis en ejendomsmægler sætter huset til salg i troen om, at huset er 150 kvadratmeter, men i virkeligheden er 130, vil en køber muligvis have købt huset for dyrt.
Der kan for eksempel være tale om tilbygninger eller nedrivninger, der ikke er blevet registreret ordentligt. Man kan derfor selv undersøge, om størrelsen på selve huset er rigtig, eller hyre en landinspektør til det.
Men husets størrelse er kun den ene side af sagen. Noget helt andet er størrelsen på grunden. For hvis den er forkert, kan det give anledning til mange kvaler og risiko for en nabostrid.
- Det kan godt ske, at den nuværende hæk eller hegn står måske en halv eller en hel kvadratmeter inde på naboens grund eller omvendt, siger Mette Bach Glitzky.
Har hegnet eller hækken herudover stået der i mere end 20 år, vil din nabo muligvis også kun gøre hævd på dette stykke jord. Det vil sige, han faktisk kan få ejendomsretten til jorden.

Undgå nabostridigheder

. Foto: MOGENS LADEGAARD / Scanpix Danmark
Uklarheder om de to ovenstående punkter har været katalysator for mange uvenskaber mellem naboer, fortæller Mette Bach Glitzky.
Nabostridigheder kan både arves fra den tidligere ejer eller opstå løbende. Uanset hvad kan det være klogt at tage kontakt til ens potentielle nabo, inden man skriver under på skødet.
- Hvis man som køber gerne vil vide mere, så råder jeg folk til stille og roligt at gå hen og ringe på og fortælle, at man overvejer at købe naboejendommen og gerne vil høre lidt om kvarteret. I den forbindelse kan man spørge ind til, hvordan forholdet til den nuværende nabo har været, lyder det fra Mette Bach Glitzky.
Dermed kan man komme eventuelle problemer i forkøbet og forsøge at finde en løsning på dem.
- Ender den løsning med at koste nogen penge, bør køber overveje, om det ikke skulle være sælgers ansvar at betale for det, så de ikke bare stikker af fra det hele.

I artiklen stod der først, at de nye regler betyder, at boligejere ikke behøver søge om tilladelse til "tilbygninger og lignende". Dette er ikke korrekt. Det drejer sig kun om småbygninger, hvilket nu er ændret i artiklen.