Forligsmand indkalder alle til møde tirsdag

Det er parterne på alle tre områder, stat, kommune og regioner, der er indkaldt af forligsmanden.

TV 2 erfarer, at forligsmanden har kaldt alle parter i de kuldsejlede forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked til møde i forligsinstitutionen tirsdag klokken 10.

- Det viser, at hun går efter en samlet løsning. Det er et markant skaktræk fra forligsmand Mette Christensen, siger TV 2s finanskommentator Ole Krohn. Mandag aften er det kun parterne på det statslige og regionale område, der er i Forligsinsitutionen. 

Forligsmanden kan udskyde en eventuel konflikt yderligere 14 dage, men hun kan også udskyde den kortvarigt, hvis hun føler, der er fremgang i forhandlingerne. Det skal hun dog gøre senest 23.59 tirsdag aften.

Forligsmanden har indkaldt alle parter i de kuldsejlede forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked til møde tirsdag.

Ole Krohn påpeger, at forligsmanden nu viser, at hun vil kæmpe til det sidste for at få parterne til at indgå en aftale - og at hun ved at indkalde alle parter har vist, at det er "hende, der har bukserne på".

- Nu optrapper hun mødeaktiviteten. Hvis der har været sure miner og dårlig stemning mellem parterne, så viser Mette Christensen nu, at hun er parat til at ignorere det, siger Ole Krohn.

Forligsmanden initiativ vækker glæde hos Anders Bondo, lærernes formand, og formand for forhandlingsfællesskabet.

- Vi havde sådan lidt en frygt for, at når vi mødtes i morgen, så var det for at drøfte, om vi skulle konstatere et sammenbrud eller drøfte, om vi skulle udskyde konflikten. Men så mødes vi faktisk i morgen for at forhandle. Det synes jeg er rigtigt positivt, siger Anders Bondo.

Også på den anden side af forhandlingsbordet, hos statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), modtages nyheden om det fælles møde positivt.

- Det synes jeg er en fornuftig beslutning af forligsmanden, også i betragtning af, vi er under tidspres, siger Sophie Løhde til TV 2.

- Jeg har ikke opgivet håbet om at lande en løsning, og også i morgen vil vi gøre vores yderste for at komme i mål, siger Sophie Løhde, som også løfter en del af sløret for de udfordringer, forhandlingerne har budt på set fra hendes synsvinkel.

- Der er mange af de krav, der er blevet fremsat, som går på tværs af den offentlige sektor, siger Sophie Løhde, der altså er forhandlngsleder på statens område, mens der også har været separate forhandlinger på den regionale og den kommunale side.

En ekspert forventer, at forligsmanden har et mæglingsforslag med til mødet tirsdag.

- Jeg forventer, at forligsmanden fremlægger et mæglingsforslag i morgen. Hvis forligsmanden skal nå noget inden lukketid, så skal hun prøve, om det kan gå igennem. Hun skal lægge maksimalt pres på parterne, for det er ikke nemt at sige nej til et mæglingsforslag. Det er et kæmpestort ansvar, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Sammenhold hårdt prøvet

Tidligere mandag kom det frem, at sammenholdet mellem fagforbundene også er hårdt prøvet.

Med under et døgn tilbage af de aktuelle forhandlinger mellem de offentligt ansatte og arbejdsgivere er musketereden mellem fagforbundene begyndt at slå revner.

Flere lokalformænd i fagforbundet FOA opfordrer nu direkte til, at man får landet en aftale, selvom lærerne ikke er i mål med deres krav om arbejdstid.

- Vi trænger til, at der bliver fundet en løsning, siger lokalformanden for FOA i Herning, Marianne Højlund Christensen.

FOA-formand: Vi skal overveje det gode tilbud

FOA's formand, Dennis Kristensen, er også klar til at lande en aftale på det regionale område uden lærerne. For ham er det vigtigste at sikre en lønstigning til sine medlemmer.

- I mine øjne skal vi da nøje overveje, at hvis vi får det gode tilbud, som bringer os op i nærheden af det, som er interessant for os og kan give nogle ordentlige lønstigninger, så skal vi da overveje, om vi vil indgå forlig med regionerne uden de øvrige, siger han til TV 2. 

Som det ser ud nu, er forhandlingerne ved at gå i hårdknude. Parterne har forhandlet nærmest i døgndrift - hidtil uden resultat.

Der er tre hovedknaster ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn: Størrelsen på lønstigninger, retten til betalt frokost og genforhandling af lærernes arbejdstid.

Alle forhandlinger mellem parterne er mandag afsluttet uden resultat, og klokken 21 havde alle forhandlerne forladt forligsinstitutionen.

Hvis forligsmanden efter mødet tirsdag vurderer, at det er umuligt at nå en aftale, og at det heller ikke give mening udskyde konflikten yderligere ved at give parterne 14 dage mere  til forhandlinger, som hun kan gøre, kan en eventuel strejke starte 22. april, altså fra næste søndag, mens modpartens lock-out kan indledes lørdag den 28. april.

Men forligsmanden kan altså også - og det skal ske senest kl. 23.59 tirsdag - vælge at udsætte konflikten yderligere 14 dage.

Det kan der komme til at ske, hvis IKKE de bliver enige

Historisk storkonflikt

Historisk storkonflikt. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark
Når og hvis storkonflikten rammer, vil den være historisk stor. For en lockout af denne størrelsesorden, hvor 440.000 offentligt ansatte udelukkes, er aldrig set før, forklarer Henning Jørgensen.
- Tidsperspektivet er selvfølgelig svært at spå om, men hvis man drager en parallel til storkonflikten i 2008, kan man spekulere i, hvor langt regeringen vil gå, fortæller Henning Jørgensen. For dengang - som nu -  var regeringen borgerlig. Det betyder, at den har magten til at lave et regeringsindgreb og dermed afslutte konflikten.
Dengang kørte sygeplejerskernes og pædagogernes strejke i 25 dage, før de gik til arbejdsgiverne med et forlig. Og det var fordi, de ikke havde flere penge at strejke for.
- Det var altså den liberale statsminister Anders Fogh Rasmussen, der tænkte: "Lad dem køre kampen til ende og tømme strejkekasserne". Om Lars Løkke Rasmussen tænker på samme måde, det er der ingen, der kan vide, siger Henning Jørgensen. 
Men efter statsministerens udmelding tirsdag sidste uge om at lægge de sparede penge i en velfærdspulje, peger det på, at han planlægger noget derhenad, tilføjer professoren.
- Det kunne tyde på, at han regner med en storkonflikt, og at den muligvis kommer til at vare indtil strejkekasserne er brugt op.

Storkonflikt light

Storkonflikt light Foto: Brian Bergmann / Scanpix
En historisk storkonflikt står og falder med, at musketereden holder. Gør den ikke det, vil det ifølge Henning Jørgensen betyde, at der kan blive indgået en række delforlig med nogle af fagforbundene, og kun et mindre antal vil skulle strejke eller blive lockoutet.
Den sandsynlighed er dog meget lille, mener Ole Krohn:
- Jeg er ret sikker på, at når det gælder lønmodtagerne, så vil musketereden holde igennem hele forløbet.

Medlemmerne stemmer nej

Medlemmerne stemmer nej. Foto: Martin Dam Kristensen / Scanpix Danmark
Uanset om parterne når til en aftale med forligsmandens hjælp eller ej, så er en ny overenskomst ikke hjemme, før medlemmerne af de offentlige fagforbund har godkendt den.
Derfor kan det ske, at medlemmerne takker nej. Og det er der en sandsynlighed for, at de vil gøre, hvis ikke den lever op deres forventninger, fortæller Henning Jørgensen.
Det lægger pres på fagbevægelsens forhandlere, som har været bannerførere for musketereden, og som har lagt en meget konsekvent retorik og forhandlingsstil for dagen.
Stemmer medlemmerne nej, vil storkonflikten fortsætte, indtil der enten kommer et nyt forslag, som de stemmer ja til, eller til regeringen laver et indgreb. 

Sammenkædning

Forligsmanden Mette Christensen. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark
I de offentlige overenskomstforhandlinger har det altid været sådan, at staten, regionerne og kommunerne forhandler for sig og stemmer for sig. Men det kan forligsmanden vælge at gøre op med ved at indføre det, der hedder sammenkædning. 
I stedet vælger hun, at alle medlemmernes stemmer i både staten, regionerne og kommunerne bliver lagt sammen i én pulje og talt op sammen.   
Så selvom medlemmerne i staten stemmer nej til overenskomstforslaget, kan de alligevel blive nødt til at acceptere det, hvis medlemmerne i kommunerne og regionerne stemmer ja.
Herudover kan hun også vælge at sammenkæde forhandlingerne, hvor staten, regionerne og kommunerne ikke længere forhandler særskilt, men skal gøre det samlet. 
Og forligsmanden kan meget vel stile efter både at sammenkæde forhandlingerne og afstemningerne, fortæller Henning Jørgensen, da det er den bedste måde til at få puslespillet til at gå op. 
- For musketereden betyder, at der er en række delforlig, der skal falde på plads, før der kan indgås en egentlig overenskomstaftale, og det gør forhandlingerne umådeligt svære.