Fakta gør comeback i discountkrigen, men har stadig langt igen

16x9
I 2017 lød Coops overskud på 624 millioner kroner. Det er stort set en fordobling fra året før. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Fakta får sig et tiltrængt pusterum oven på et godt regnskab. Og det får de brug for, for discountkrigen er slet ikke slut endnu, siger ekspert.

Efter at have været en klods om Coop-familiens ben i flere år, klarede Fakta sig overraskende godt igennem 2017, hvor Coops samlede overskud endte på 624 millioner kroner.

Næsten en fordobling af resultatet fra året før på 349 millioner kroner.

Fakta-butikkerne var dem, som trak betragteligt op i det samlede regnskab. Det fortæller Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, til TV 2.

- Vi kan se, at Fakta har haft betydelig resultatfremgang i 2017 og er en af de primære årsager til, at Coop-familien er gået frem.

Coop-familien består udover Fakta af Kvickly, Irma, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen.

Nye tider, nye butikker

Det er ikke en nem tid at være købmand i, fortæller Lasse Bolander. Der har været flere år med benhård konkurrence, især på discountmarkedet. Ligesom forbrugernes mad- og indkøbsvaner ændrer sig i stor stil.

- Derfor er vi rigtig glade for resultatet i 2017. Det er resultatet af en stor indsats, siger bestyrelsesformanden. 

Coops store indsats har blandt andet været fokuseret på take-away og andre convenience-produkter og ikke kun i Fakta-kæden, men i alle sine retail-kæder.

Hertil har Coop også haft travlt med at opgradere Fakta-butikkerne, så de bliver pænere og har et større udvalg af varer. En tendens som også ses hos de øvrige discountkæder.

- Så det bliver efterhånden mini-supermarkeder, siger Lasse Bolander.

Over for Ritzau fortæller den administrerende direktør for Coop, Peter Høgsted, at der er hans opfattelse, at kunderne har taget godt imod forbedringerne, og det afspejler sig i det positive regnskab.

Prisen stadig afgørende

Men selvom varerne står snorlige på hylderne, og man kan forsyne sig med wienerbrød og pølsehorn fra bake off-skabet, ændrer det ikke på, at folk primært kommer i discountkæderne af en årsag: de billige varer.

Prisen er derfor stadig afgørende og det vigtigste parameter for mange discount-handlende danskere, siger Lasse Bolander.

- Det kan vi blandt andet se på, at de forskellige tilbudsaviser stadig virker.

Discountkrigen fortsætter

Selvom Coop kan bryste sig ved, at Fakta har vendt et stort negativt underskud, er de ikke ude af ilden endnu. Det fortæller retail-ekspert Bruno Christensen. Ifølge ham er Fakta stadig den lavest rangerende af discountkæderne i Danmark.

- De andre har flere butikker, flere kunder, bedre butikker og større omsætninger, siger han.  

Det er især Rema 1000, Netto og Lidl, som giver Fakta baghjul. Og der er ikke tegn på, at discountkrigen aftager i den nærmeste fremtid. Heller ikke selvom Kiwi måtte dreje nøglen om sidste år.

- Alle de nævnte er i fuld færd med at åbne flere butikker, så det er en kamp om markedsandele, siger Bruno Christensen.

De mange butiksåbninger, der er på tegnebrættet, betyder ifølge retail-eksperten, at flertallet af de danske forbrugere altid har nem adgang til de butikker med de lavest mulige priser på dagligvarer.

Ligesom der bliver færre danskere, som har et stykke vej til den nærmeste discountbutik, i takt med at kæderne udvider rundt om i landet.   

Discountkæder i Danmark

Netto

Netto (arkivfoto). Foto: Claus Bech / Scanpix
Den første Netto-butik åbnede på Godthåbsvej den 1. april 1981.
I dag har kæden 455 butikker over hele Danmark.
Netto-kæden ejes af Dansk Supermarked Group, som igen ejes af Salling Fondene. Førhen var A.P. Møller også medejer, men solgte i 2017 sin andel til Salling Fondene. 
Udover Netto ejer Dansk Supermarked Føtex, Bilka og Sallings to stormagasiner i Århus og Aalborg.  

Fakta

Fakta på hjørnet af Sølvgade og Borgergade. Foto: Sofie Mathiassen / Scanpix Denmark
Dansk Discount A/S blev stiftet i 1981 af Keld og Thorkild Droob, men året efter ændrede de navnet til det mere mundrette Fakta.
I 1987 købte FDB, det nuværende Coop, alle Fakta-butikkerne. Foruden Fakta ejer Coop, Kvickly, Irma, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen. 
Fakta-kæden består i dag af over 420 butikker. 

Rema 1000

Rema 1000 (arkivfoto). Foto: Christian Als / Scanpix Danmark
Med den tyske discountkæde Aldi som forbillede omlægger den norske købmand Odd Reitan sin forretning i 1979.
Det gør han med discountbutikken Rema, der er en sammentrækning af hans efternavn ”Reitan” og ”mat”, det norske ord for mad. Senere blev 1000 ført til navnet, som skulle symbolisere, at en Rema 1000-butik har over 1000 forskellige varer.  
De to første REMA 1000 butikker i Danmark åbnede den 1. august 1994. I dag er der over 300.

Aldi

Aldi (arkivbillede). Foto: Suzanne Plunkett / Scanpix
Aldis historie kan spores tilbage til 1914, men starter først for alvor i 1945, da Karl og Theo Albrecht overtager. De udvider og laver det om til en butikskæde baseret på filialdrift.
10 år senere har brødrene over 100 butikker, og de beslutter at opdele markedet i Tyskland i mellem sig. Den ene tager den sydlige del, den anden den nordlige.
Aldi åbnede sin først butik i Danmark i 1977 og har i dag over 180 butikker.
 

Lidl

Lidl (arkivfoto). Foto: Justin Tallis / Ritzau Scanpix
Med over 10.000 butikker og 225.000 ansatte fordelt på 30 lande er Lidl, ved siden af Aldi, den anden internationale discount-gigant i Danmark. 
Lidl åbnede sin første butik i Danmark i 2005, og antallet af butikker er i dag nået op på 111.