Trump har fået nok af Kinas tyveri - og det har han god grund til

16x9
Donald Trump fremviser notatet, som iværksætter en told på højteknologiske varer fra Kina til USA. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

Ifølge en ekspert er det en del af kinesisk kultur at efterligne andre landes stærke varemærker. "Kopiér mesteren," lyder et gammelt ordsprog.

Donald Trump har længe raset mod Kina for at stjæle og kopiere fra amerikanske virksomheder. Torsdag faldt hammeren.

Her oplyste præsidenten på et pressemøde, at der fremover vil blive indført told for omkring 50 milliarder dollars på udvalgte produkter fra Kina. Det kommer oven i den allerede indførte told på solceller, vaskemaskiner, aluminium og stål fra Kina.

Gengældelsen fra Kina var resolut, men afdæmpet. De pålægger en told på tre milliarder dollars målrettet amerikansk svinekød og aluminium.

Et kæmpe problem

Trumps harme over for Kina er dog ingenlunde ubegrundet. For kineserne har igennem rigtig mange år stjålet og på andre grove måder hamstret udenlandske virksomheders viden og teknologi og kopieret deres varemærker, siger flere eksperter.

Derfor har Trump fuldstændig ret, når han siger, at der er et problem her, vurderer Kina-ekspert Christina Boutrup.

- Det giver ret god mening, at Trump siger: ”Nu stopper festen”.  

Kineserne ved også godt selv, at der er noget om snakken. Kina er nemlig ekstremt statskapitalistisk, forklarer Christina Boutrup. Det betyder, at mange virksomheder i meget høj grad bliver hjulpet af staten, når de vil ud på verdensmarkedet.

Det indebærer både billige lån, men også at staten hjælper dem med at skaffe teknologi og knowhow fra udenlandske virksomheder.  

For eksempel ved at tvinge udenlandske virksomheder i Kina til at indgå partnerskab med en kinesisk virksomhed i et såkaldt joint venture. Dermed får den kinesiske partner adgang til en masse følsomme oplysninger hos den udenlandske virksomhed.

Mellem 180 og 540 milliarder dollars. Så meget koster Kinas tyveri af amerikansk teknologi og knowhow virksomhederne om året. Det viser en amerikansk kommissionsrapport fra oktober 2017. 

Artiklen fortsætter under listen.

Tre virksomheder, som har lagt arm med Kina

U.S. Steel

U.S. Steel Foto: scanpix
En af dem, som føler sig ramt, er stålgiganten U.S. Steel.
De beskylder kinesiske hackere for at have stjålet forretningshemmeligheder om, hvordan de producerer letvægtsstål.
Informationer, som hackerne efterfølgende har givet videre til kinesiske stålproducenter. 

Apple

Apple Store Foto: scanpix
Det er ikke kun teknologien, som kinesiske virksomheder vil have fingrene i, men også forretningskoncepter.
Apple måtte for eksempelvis kæmpe en lang kamp for at få den kinesiske stat til at lukke falske Apple Store butikker, som var sprunget op rundt omkring i Kina.
Det lykkedes i februar 2018, da domstolene bebudede, at de falske butikker i hovedstaden Beijing skulle lukkes. 

Lego

Lego Foto: scanpix
Danske Lego har i mange år kæmpet mod forskellige kinesiske producenter, der kopierer det populære legetøj.
Det drejer sig for eksempel om den kinesiske producent Lepin, hvis produkter er en tro kopi af Legos.
I 2017 vandt Lego dog en anden sag mod den kinesiske virksomhed Bela, der havde lavet en serie legetøj, som lå lidt for tæt på Lego Friends

Et kulturelt problem 

Der er et gammelt ordsprog fra den kinesiske filosof Konfutse, som lyder: "Kopiér mesteren".

Det betyder, at du kopierer dine forbilleder til perfektion, og når du selv er nået op på et højt niveau, kan du begynde at udvikle dine egne evner.

- Og det er det, kinesiske virksomheder gør, hvis der er noget, de vil være dygtige til, forklarer Christina Boutrup.

Derfor er det med at kopiere andre virksomheder på en måde en del af den kinesiske kultur.

Det rammer ikke kun udenlandske virksomheder, men også kinesiske virksomheder i Kina oplever at blive kopieret, siger Christina Boutrup.

Ingen vinder på en handelskrig

Henrik Drusebjerg, chefstrateg hos Carnegie Investment Bank, deler Christina Boutrups vurdering. Tidspunktet for, at USA indleder en handelskrig, kunne dog næsten ikke være dårligere, siger han.

- Det virker ekstremt uovervejet og negativt for USA, fordi man både har en historisk skattereform og et statsbudget, man skal have finansieret.

Pengene til det kommer ind ved, at USA sælger statsobligationer. De største købere af dem er Kina, stærkt efterfulgt af Japan, som i øvrigt også er ramt af Trumps told.   

Trump går efter de højteknologiske produkter fra Kina, og det gør kun ondt værre for amerikanerne, da deres teknologivirksomheder er meget afhængige af at få dele og halvfærdige produkter hjem fra Kina.  

- Det vil skabe kraftige forstyrrelser for amerikanske produkter, og det er også derfor, at aktierne falder voldsomt på Wall Street efter Trumps udmelding, siger Henrik Drusebjerg, som understreger, at der er ingen vindere af en handelskrig.

Klassisk Trump

En handelskrig er altid en alvorlig affære, forklarer Henrik Drusebjerg, men inden vi maler fanden på væggen, synes chefstrategen, at vi skal overveje, om handelskrigen ikke også er en del af Trumps klassiske forhandlingsteknik.

Alle præsidenter før Trump har forsøgt at få kineserne til at ændre deres løse tilgang til den private ejendomsret over for det, der hedder immaterielle rettigheder. Men uden held.

Ved at indlede sig i en handelskrig med Kina gør Trump det, han har haft succes med et par gange før. Han viser, at han mener det alvorligt, og han lægger pres på sine modstandere.

Som eksempel nævner Henrik Drusebjerg Trumps rundtur i Europa for at få dem til at bidrage mere til NATO.

- Han var ude at sige: ”Enten øger I jeres økonomiske bidrag, eller også kan I tage jeres alliance og skrotte den." Og det virkede jo. 

Derfor kan handelskrigen, ifølge Henrik Drusebjerg, godt vise sig at være en masse buldren og bragen, som skal føre til, at man sætter sig ned ved forhandlingsbordet og finder en løsning på det her problem.  

- Det er mere metoden, man er forundret over. Altså det at han er villig til at true og ødelægge relationer på tværs af verden.

Kina kan presses

Trumps told er den seneste og den mest dramatiske, han indfører mod Kina på kort tid. 

Alligevel er det kinesiske regime tilbageholdende med at reagere med samme mønt. Det fortæller Christina Boutrup.

- De reagerer ikke så kraftigt, fordi de mest af alt frygter en handelskrig. Det er det værste, der kan ske for styret.

For det første fordi de er meget afhængige af at kunne sælge varer til USA, men også at importere varer derfra, da amerikanerne stadig har en masse teknologi og knowhow, som kineserne har brug for.

Herudover vil en handelskrig være hård kost for den følsomme kinesiske økonomi, som i værste fald vil kaste landet ud i en økonomisk krise, der vil destabilisere regimet. Og det vil kommunistpartiet for alt i verden undgå, forklarer Christina Boutrup.

- I virkeligheden ønsker ingen en handelskrig, og i sidste ende kan det godt tænkes, at det vil motivere kineserne til at gøre mere for at beskytte udenlandske virksomheders immaterielle rettigheder. Men det er et farligt spil, Trump har gang i.