Offentligt ansatte forbereder sig på uønsket konflikt

16x9
Innovationsminister Sophie Løhde bekræfter over for Ritzau, at parterne står langt fra hinanden. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Der er langt mellem parterne i overenskomstforhandlinger mellem staten og dens ansatte. Storkonflikt er mulig.

Centralorganisationernes Fællesorganisation, CFU, fortæller, at man langt fra er nået i mål med overenskomstforhandlingerne med innovationsminister Sophie Løhde (V) om overenskomsten 2018 for statslige ansatte.

Der er stadig langt til en konflikt, men den er tættere på end normalt. Forhandlingerne har trukket ud, da fagforeningerne har ventet på, at der kom reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid.

- Normalt så tager det et par døgn, når man rammer slutfasen, som vi gør nu. Men det tror jeg ikke, vi kan lykkedes med denne her gang, siger formand for CFU Flemming Vinther.

- Vi er ikke der, hvor vi normalt er på dette her tidspunkt. Det må tage, den tid, det tager. Det er 180.000 menneskers overenskomst, vi taler om, og det smitter af på endnu fleres overenskomster.

Minister: Enige om at være uenige

Ifølge Flemming Vinther er der tre store emner, hvor man ikke er enige. Lærernes fortsat manglende arbejdstidsaftale, betalt frokostpause og en sikring af de offentlige lønninger i forhold til private.

- Der er mange ting, som de faglige organisationer og vi i staten ikke ser ens på. Men jeg kan da konstatere, at vi er fuldstændigt enige om, at vi står langt fra hinanden, skriver innovationsminister Sophie Løhde i en kommentar til Ritzau.

- Der er flere store knaster, vi skal have høvlet ned, før vi forhåbentligt kan indgå en aftale om en ny overenskomst.

Formand: Ingen ønsker konflikt

Forhandlingerne kan godt strække sig en rum tid endnu, men officielt skal en aftale være på plads 1. april, når den eksisterende overenskomst udløber. Det kan dog fraviges.

CFU's formand siger, at ingen ønsker en storkonflikt. Men at den i år er mere present som mulighed end normalt.

- Vi kigger alle sammen i konflikt-ABC'en, når vi starter sådan nogle forhandlinger. Men jeg må sige, at den er blevet læst grundigere denne her gang, end jeg har oplevet før.

- Og steder der normalt ikke bruger konflikt som værktøj. Ingen hverken ønsker eller håber, at der kommer en storkonflikt, men man forbereder sig grundigt på, at det kan ske, siger Flemming Vinther.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

Over de kommende måneder skal der forhandles nye aftaler om løn og arbejdsvilkår for de offentligt ansatte. Læs om overenskomster og forhandlinger her:

  • En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
  • Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
  • Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
  • I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.
  • De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.
  • Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.
  • Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.
  • Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.
  • Fagforeningerne forlod dog forhandlingerne, da kravet om reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid ikke mentes opfyldt. De kaldte deres bremse en "musketered".
  • Nu mener foreningerne, at kravet et opfyldt, så forhandlingerne kan fortsætte på resten af det offentlige område.
  • Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.
  • Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
  • I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.