Kan du være med på BusinessClass?

16x9
Bliver den danske topchef Kåre Schultz, som er hentet til Israels største virksomhed Teva for at vende flere års nedgang, en succes? Quiz med sammen med resten af BusinessClass-eksperterne (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Panelet i BusinessClass er klar med deres spådomme for 2018. Gæt med i vores konkurrence.

Paneldeltagerne i TV 2's nye magasin, BusinessClass, er kommet med 18 spådomme om 2018. Men hvad tror du, der vil ske?

Tager den digitale valuta Bitcoin endnu en himmelflugt og rammer en kurs på 30.000 dollars?

Skal der fortsat kunne være én kvinde i toppen af landets 25 største virksomheder?

Og kan den danske topchef Kåre Schultz vende skuden i Israels mest værdifulde virksomhed?

Panelets eksperter:

Giv dit bud, og se, om du er bedre til at spå end panelet, som er:

- Henrik Drusebjerg, chefstrateg Carnegie og en af landets mest brugte og citerede eksperter inden for økonomiens verden.

- Morten Jeppesen, direktør og PR-rådgiver PressConnect, tidligere hård hund på Børsens finansredaktion og forfattere til anmelderroste bog om Roskilde Banks krak, Blændværk.

- Kasper Kronenberg, virksomhedsredaktør på Børsen og tidligere redaktionschef på TV 2 Business, FinansWatch og forfatter til bøgerne Gadedreng i jakkesæt om Jyske Banks chef Anders Dam, og Løvekongens storhed og fald om Flemming Østergaards fald fra tinderne i Parken.

- Søren Linding, erhvervsredaktør og kommentator på Finans.dk. Han var gennem en længere årrække virksomhedsreaktør på Børsen og har en stærk indsigt i landets største selskaber og magtspillet på bestyrelsesgangene.

- Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør på Børsen, hvor han tidligere har været ledende redaktør på avisens økonomiske redaktion. Han har desuden en fortid i den finansielle sektor, hvor han arbejdede i Danske Bank.

- Lars Christensen, internationalt anerkendt økonom, der står bag bloggen The Market Monetarist. Er kendt for sine skarpe holdninger, og han er ikke bleg for at stille sig imod mainstream-holdninger i økonomiens verden.

- Ulrik Bie, uafhængig økonom i BieResearch. Han kom hjem til Danmark i slutningen af sidste år efter at have arbejdet i Washington hos Institute of International Finance. Har en dyb viden om amerikanske forhold og erfaring herhjemme fra Nykredit, hvor han var cheføkonom.

Husk, at du kan se BusinessClass hver torsdag på TV 2 News eller følge linket herunder og se alle afsnit på TV 2 Play:

Quizzen lukker den 14. januar.

Er du klogere end Business-panelet

Deltag i konkurrencen her