Ny forsinkelse koster skatteyderne millioner - og sikrer udskældt it-firma en formue

Efter flere års arbejde er et stort it-projekt hos landets største aktør, KMD, i så store problemer, at tidsplanen er droppet.

Problemerne fortsætter med at tårne sig op hos landets største it-selskab, KMD, der er ejet af kapitalfonden Advent fra USA.

Udviklingen af et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge er gået så skævt, at der ikke er kontrol med projektet, og derfor er tidsplanen droppet.

Det sker på et tidspunkt, hvor projektet har været undervejs i årevis og gentagne gange er blevet voldsomt forsinket.

Forsinket af flere omgange

Problemerne giver en stor ekstraregning til kommunerne, men det er en god forretning for KMD, der modtager betaling for et gammelt, dyrt system, indtil det nye, billigere system er klar.

Oprindeligt skulle projektet være klar til brug for alle kommuner i sensommeren 2017, men senere blev deadline skubbet til udgangen af året.

Allerede i efteråret 2016 stod det dog klart, at KMD ikke kunne levere systemet til udgangen af 2017, og deadline blev rykket et helt år til udgangen af 2018.

Ingen "kontrol" med systemet

Nu er situationen så usikker, at det kommunale it-fællesskab Kombit har opgivet at give en tidsplan for projektet til kommunerne.

Det virker usympatisk, at man har lavet en incitamentstruktur, hvor det kan betale sig at forsinke et projekt

Jan Pries-Heje, digital vismand og professor ved Roskilde Universitet

Det fremgår af breve til landets 98 kommunaldirektører, viser en aktindsigt for TV 2. Senest den 21. december modtog kommunaldirektørerne en opdatering fra Kombits administrerende direktør, Thomas Rysgaard Christiansen.

- KMD arbejder ihærdigt med at få Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) i kontrol, hvorfor vi fortsat ikke er i stand til at opdatere tidsplanen for projektet. Det er en utilfredsstillende situation, hvorfor Kombits bestyrelse er inddraget i sagen, skriver han.

Sikrer mange millioner om måneden

Forsinkelserne koster skatteyderne en formue, fordi det gamle system, som KMD skal udfase, er meget dyrere end det nye fra samme selskab.

Prisforskellen er så stor, at bare en måneds forsinkelse giver KMD en ekstra indtægt på mere end 13 millioner kroner.

Det viser en kortlægning fra TV 2, baseret på data fra EU’s udbudsdatabase, Kombit, ATP og flere branchekendere.

Opdagede problemerne i sommer

Hverken Kombit eller KMD vil stille op til interview om baggrunden for den store forsinkelse. Et brev fra den 1. november 2017 viser dog, at problemet har været kendt i mange måneder.

Allerede før sommerferien sagde KMD, at projektet var to måneder forsinket, og at der var risiko for nye forsinkelser.

- Kombit har siden arbejdet for at få KMD til at bringe projektet i kontrol, skriver Thomas Rysgaard Christiansen fra Kombit den 1. november.

- Kombit kan ikke opdatere tidsplanen for KSD, da KMD fortsat ikke har leveret en opdateret tidsplan. Der er således stadig uklarhed omkring størrelsen af den aktuelle forsinkelse og årsager hertil, lyder det videre fra Kombit-direktøren.

Professor meget forundret

Sagen er opsigtsvækkende af flere grunde, siger digital vismand og professor Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet.

- Det virker usympatisk, at man har lavet en incitamentstruktur, hvor det kan betale sig at forsinke et projekt og ikke levere. Og så er jeg lidt overrasket over, at man havner i en situation, hvor man ikke engang vil lave en projektplan og offentliggøre en dato. Det synes jeg, er helt uhørt i store offentlige projekter, siger han.

Hverken KMD eller Kombit vil forklare forsinkelserne, men ifølge Jan Pries-Heje bør et projekt af denne type ikke løbe så meget af sporet. 

- Der er jo tale om et eksisterende system til udbetaling af sygedagpenge, og der er ikke de store ændringer i, hvordan det skal udbetales. Så jeg har svært ved at forestille mig, at det er mange ændringer, der gør, at man helt har opgivet at have en projektplan, siger han.

Kommentator: Batter på bundlinjen

Mens baggrunden for forsinkelserne er ukendte, så står det klart, at det her og nu er en fin forretning for KMD, siger erhvervskommentator Henrik Ørholst.

- På kort sigt er der ikke nogen tvivl om, at de tjener rigtig mange penge på det her. Og hvis man kigger lidt i tallene, viser det sig faktisk, at omkring 20 procent af omsætningen hos KMD kommer fra de her forsinkede projekter, så det er altså noget, der batter på bundlinjen, siger Henrik Ørholst til TV 2.

Opgør med flere kunder

Problemerne med it-systemet til udbetaling af sygedagpenge føjer sig til en række dårlige sager for landets største it-selskab.

Flere kunder har anlagt sager og revet kontrakter itu på grund af fejl og forsinkelser, heriblandt Skat med et krav på 692 millioner for fejl med inddrivelsessystemet EFI og FTF-A, der har stævnet KMD for 85 millioner.

Mest bemærkelsesværdig er måske konflikten med de tidligere ejere i kommunerne og ATP.

Foreløbig har tvister med de to spillere kostet KMD 100 millioner kroner i et forlig med kommunerne og et krav på 890 millioner kroner i en voldgift rejst af ATP.

Udløber af privatisering

Kimen til det betændte forhold mellem KMD på den ene side og kommunerne og ATP på den anden ligger i privatiseringen af it-selskabet og det efterfølgende monopolbrud på en lang række it-opgaver.

I 2008 solgte kommunerne det daværende Kommunedata til kapitalfonden EQT og ATP for 2 milliarder kroner. De nye ejere strømlinede selskabet og omdøbte det til KMD, før de solgte det videre til kapitalfonden Advent i 2012 for omkring fem milliarder kroner.

Året efter Advents overtagelse ændrede it-landskabet sig markant med monopolbruddet. Nu skulle de it-opgaver, som KMD havde løst siden 1970’erne, udsættes for konkurrence.

Rivalerne kunne ikke komme til

Selskaber som Netcompany, NNIT og EG bød ind med markant lavere priser end på de eksisterende systemer, og det samme gjorde KMD.

Det lignede en succes, men efterspillet af udbuddet har været uskønt af to årsager.

For det første har KMD været voldsomt forsinkede med leveringen af de centrale monopolbrydende systemer, kaldet Støttesystemer. Det har skabt stor frustation hos både kunder og konkurrenter, fordi det blokerer for de nye systemer.

Uden Støttesystemerne kan rivalerne ikke komme til fadet, og kunderne i kommunerne og ATP er tvunget til at bruge skatteydernes penge på de gamle og meget dyrere priser til KMD.

Sammenstød med ATP

Den anden årsag er it-systemet Social Pension, der står for udbetaling af folke- og førtidspension. Systemet har været så forsinket og fejlbehæftet, at ATP sidste år valgte at fyre KMD og indlede en voldgiftssag med krav om 890 millioner kroner.

I sagen om Støttesystemerne har KMD indgået et forlig, hvor kommunerne får 100 millioner kroner, mens it-selskabet pure afviser kravet fra ATP.

Der kommer formentlig til at gå år, før den endelig regning kan gøres op for KMD og kunderne, men på kort sigt er det en guldrandet forretning for landets største it-selskab.

En kortlægning fra TV 2 viser, at forsinkelserne har sikret KMD et ekstrasalg på mere end 100 millioner kroner om måneden i mere end et år. Der er altså tale om en gevinst i milliardklassen. Derudover kommer den ukendte ekstraregning for de nye problemer med systemet for udbetaling af dagpenge.

Der er ingen beviser på, at KMD bevidst har forhalet udfasningen af de gamle, lukrative systemer, og det afvises da også af topchef Eva Berneke.

- Det er klart, at den dobbeltrolle har vi, det kan vi ikke komme udenom. Men det har intet at gøre med forsinkelserne på det nye system. Vi gør alt, hvad vi kan for at komme i mål, sagde Berneke sidste år til TV 2.

Digital vismand: Mulighed for at malke kommunerne

Pernille Kræmmergaard, der er digital vismand og indehaver af konsulentvirksomheden Digitaliseringsinstituttet, mener dog, at KMD har haft en åbenlys interesse i at byde ind med meget lave priser og derigennem vinde flere opgaver ved monopolbruddet.

- Så kan de nu sidde og orkestrere, hvornår de andre leverandører kan komme til, og kommunerne er i mellemtiden nødt til at betale for de monopolistiske systemer, har hun tidligere udtalt til TV 2.

- Dermed forvrider det hele ideen med monopolbruddet og sætter KMD som en privat virksomhed i en særdeles lukrativ situation ved så at sige 'at malke kommunerne'.

Flere eksperter har undret sig over, at kommunerne har lavet en konstruktion, hvor det kan betale sig for KMD ikke at levere.

Kommunerne: Derfor kan det betale sig for KMD

Hos Kombit forklarer kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard, at kommunerne ikke må lave forskelsbehandling, når man konkurrenceudsætter opgaver.

- Det er jo sådan i offentlige udbud, at man ikke kan indsætte bodsbestemmelser i en størrelsesorden af eksempelvis 10 millioner kroner om måneden. Det ville jo betyde, at ingen leverandører ville byde ind, skriver han i en mail til TV 2.

- Ligeledes kan man ikke i offentlige udbud lave særlige bodsbestemmelser for eksempelvis en monopolist. Det ville være negativ særbehandling.

Mikkel Tang Hedegaard tilføjer, at tidsplanen ikke er fuldstændig opgivet, men at man har valgt ikke at offentliggøre en ny plan, "før der er skabt et grundlag for, at en ny plan er gennemførbar".