17 lande ryger på EU's sorte liste over skattely - her er de

16x9
På listen er blandt andre Panama, Sydkorea og De Forenede Arabiske Emirater, skriver nyhedsbureauet Reuters. Foto: Felipe Trueba / Scanpix Denmark (arkiv)

På et møde i Bruxelles er EU-finansministre blevet enige om en sortliste over lande i forhold til skattely.

EU-finansministre sætter 17 lande på en sortliste over lande uden for EU, der ikke er samarbejdsvillige i forhold til skatteunddragelse, siger en EU-diplomat.

Det var allerede sidste år i november, at landene blev enige om, at de ville vedtage listen i forhold om skatteparadiser.

Men efter den seneste afsløring af de såkaldte Paradise Papers er der for alvor kommet skub i arbejdet.

Lande var advaret

På listen er blandt andre Panama, Sydkorea og De Forenede Arabiske Emirater, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derudover er lande som Samoa, Bahrain, Barbados, Grenada, Guam, Macau, Marshall-øerne, Mongoliet, Namibia, Palau, Saint Lucia, American Samoa, Trinidad og Tobago og Tunesien, melder nyhedsbureauet.

For knap en måned siden blev en række lande advaret om, at de ville komme på listen.

Det ville ske, hvis de ikke kunne dokumentere, at de overholdt en række krav om blandt andet gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.

Revision i løbet af næste år

Ud over sortlisten er der også blevet vedtaget en liste over lande, der har givet konkrete tilsagn om, at de vil rette op, så de lever op til kriterierne.

På denne liste er der tale om over 40 lande, erfarer Ritzau.

Arbejdet med listerne vil blive fuldt op og revideret i løbet af næste år