Danske Bank lukker Mobilepay i Norge

Banken vil nu lave et samarbejde med den største konkurrent i Norge, Vipps.

Danske Bank har besluttet at lukke ned for MobilePay i Norge efter blot at have været i drift i godt to år. 

Kun godt to år nåede Danske Banks betalingstjeneste MobilePay at være tilgængelig for nordmænd. 

Banken har ifølge en pressemeddelelse besluttet sig for at lukke tjenesten ned i Norge. 

I stedet vil man forsøge at indgå en norsk distributionsaftale med den største konkurrent på det norske marked, Vipps. 

Meddelelsen kommer samme dag, som Nordea har meddelt, at man i Norge træder ud af MobilePay-samarbejdet og i stede tilslutter sig Vipps. Mobilepay vil fortsat blive tilbudt i Danmark og Finland.