Mærsk-chef: Sådan klarede vi hacker-angreb

I det ansete Financial Times forklarer Søren Skou, administrerende direktør for Mærsk Line, hvordan rederiet kom på ret køl efter hacker-angreb.

Tidligere i år blev rederigiganten A.P. Møller-Mærsk ramt af et hacker-angreb, der var en alvorlig trussel mod selskabets forretning.

Nu fortæller Søren Skou, administrerende direktør i Mærsk Line, hvordan rederiet kom igennem det omfattende hacker-angreb - og hvor hårdt rederiet var ramt.

Det gør han i Financial Times.

- Helt ærligt, så var det en chokerende oplevelse. Din e-mail går ned, hele dit adressesystem. Vi endte med at bruge WhatsApp på vores private mobiltelefoner, siger Søren Skou.

Angrebet ramte hårdt. Rederiets container-skibe holdt stille, og 76 havneterminaler verden over blev lukket ned.

På onsdag vil A.P. Møller-Mærsk offentliggøre, hvilken indvirkning angrebet har haft på rederiets resultat i første halvår af 2017. Analytikere forudsiger, at hacker-angrebet har medført et tab på mellem 50 millioner dollars, 316 millioner kroner og 450 millioner dollars, svarende til 2,844 milliarder kroner.

Michael Friis Jørgensen, senioranalytiker hos Almindelig Brand Bank, skønner, at A.P. Møller-Mærsks tab er på over 316 millioner kroner, men under én milliard kroner.

- Det er noget, der påvirker deres resultat. Men det er svært at estimere præcist. Jeg vil tro, at et tab på 2,8 milliarder kroner er for højt sat, mens 316 millioner kroner er for lavt sat, siger Michael Friis Jørgensen til TV 2. Han regner med, at A. P. Møller-Mærsk selv vil komme med et bud på, hvilken indflydelse hacker-angrebet har haft på halvårs-regnskabet, når det bliver lagt frem på onsdag.

Også Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, mener, det er svært at sætte præcist tal på, hvad hackerangrebet har kostet rederiet.

- Det er meget usikkert, hvor det lander. Min fornemmelse er, at regningen ikke er så stor, at det får konsekvenser for Mærsks forretningsplaner i år, siger Morten Imsgard.

Ikke specifikt mål

Ifølge Søren Skou er der intet, der tyder på, at A.P. Møller-Mærsk var et specifikt mål for angrebet.

Petya-virussen kom ind i rederiet via software, som alle selskaber bruger til at arkivere skatteopgørelser i Ukraine. Nogle af verdens største multinationale selskaber, Mondelez, Reckitt Benckiser og WPP, blev også ramt.

Direktøren fortæller, at det første, han gjorde i A.P. Møller-Mærsk, da han konstaterede, at rederiet var blevet ramt af et hackerangreb, var tre ting.

- I begyndelsen prøvede jeg bare at finde ud af, hvad der var sket. Det var vigtigt at være synlig og at tage nogle beslutninger, siger Søren Skou.

For det andet fokuserede han på intern og ekstern kommunikation. Mærsk sendte dagligt opdateringer ud om, hvilke havne der var åbne og lukkede, og hvilke booking-systemer der kørte. Rederiet konstruerede også et nødbooking-system fra bunden.

"Vent ikke på hovedkvarteret"

Endelig fortæller Søren Skou, at han sikrede sig, at hans vigtigste personale i de 130 lande, hvor rederiet er til stede, kunne "gøre, hvad, I synes, er rigtigt for at betjene kunden - vent ikke på hovedkvarteret, vi accepterer omkostningerne".

Søren Skou siger til Financial Times, at han har lært, at man ikke på nogen måde kan forhindre et angreb.

Men han siger også, at i fremtiden må selskabet "isolere en angriber og genetablere systemerne hurtigere".

Han tilføjer, at A.P. Møller-Mærsk vil tilgå deres årlige risiko-management-øvelser med en anden ånd.

- Indtil du har oplevet noget som dette, har du ingen fornemmelse af, hvad der kan ske, præcis hvor alvorligt det kan være, siger han.

Nu, mere end en måned senere, er Søren Skou tilfreds med efterspillet af hackerangrebet. Kun få containere blev sendt forkert, kunder tilbød hjælp, og personalet "rykkede sammen som et globalt hold", som A. P. Møller-Mærsk-chefen udtrykker det.