Advokater er klar til at betale over 6.000 kroner for et klik

Googles søgemaskine tjener styrtende på vores klik. Særligt advokater og betting-firmaer er en guldgrube for internetkæmpen.

Selvkørende biler, udrulning af internet til verdens fattige og digitalisering af alle bøger i verden.

Det er jo helt vildt, at man er villig til at betale over 1.000 kroner for et klik på et søgeresultat

Rasmus Sørensen, head of SEO, Atcore

Google har bevæget sig langt fra "bare" at være den søgemaskine, der blev startet i september 1998, men søgemaskinen er stadig den suverænt vigtigste kilde til indtjening for internetkæmpen.

En kortlægning af prisen for kliks, som analysevirksomheden Semrush har lavet for TV 2, viser med al tydelighed, at der er enorme penge i branchen for søgemaskiner, hvor Google groft sagt har monopol - i hvert fald i den vestlige verden.

Advokater betaler en formue

I USA er der eksempelvis advokater, der er klar til at betale mange tusinde kroner for bare et enkelt klik.

Her i landet er beløbene meget mindre, men det er stadig en kilde til enorm indtjening for Google, at danske advokater, banker og forsikringsselskaber vil have dig ind på deres hjemmesider.

Herunder kan du se, hvad det koster for et klik på bestemte kombinationer af ord:

  1. auto accident attorney fresno ca: 7.450 kroner
  2. los angeles burn injury lawyer:  6.900 kroner 
  3. accident lawyer riverside: 6.300 kroner
  4. computer services atlanta: 6.100 kroner
  5. motorcycle accident attorneys: 6.000 kroner
  6. car accident lawyer moreno valley: 5.500 kroner
  7. personal injury attorney winter park fl: 5.450 kroner
  8. oklahoma injury lawyer: 5.000 kroner
  9. maryland birth injury lawyer: 4.800 kroner
  10. auto accident lawyer colorado springs: 4.200 kroner

Hos analyseselskabet Atcore fortæller Rasmus Sørensen, der er head of SEO (søgemaskineoptimering, red), at det i mange tilfælde giver god mening at lægge så mange penge hos Google.

- Det er jo helt vildt, at man er villig til at betale over 1.000 kroner for et klik på et søgeresultat på Google. Men det er fordi, forretningen hænger sammen, siger Rasmus Sørensen til TV 2.

Kæmpe industri i Danmark

På verdensplan tjente Googles moderselskab Alphabet sidste år over 100 milliarder kroner ud af en omsætning på omkring 630 milliarder kroner.

Langt størstedelen af pengene tjenes på webannoncer, og der spiller de danske kunder en rolle.

- Det er en kæmpe industri herhjemme. Der bliver brugt rigtig, rigtig, rigtig mange penge på annoncer på Google, siger Rasmus Sørensen.

Du kan også se de dyreste søgeord i Danmark i listen herunder:

Her er de dyreste klik

Refinance mortgage

Foto: Christian Kjær / TV 2
Boligfinansiering er det dyreste emneord
 
1.075 kroner pr. klik

export users from active directory to csv

Foto: Michael Bothager / Scanpix Denmark
Hvordan overfører man brugerdata fra et system til et andet. Det er tydeligvis en god forretning for visse virksomheder
 
820 kroner pr. klik

slot casino online

Foto: BJARKE ØRSTED / Scanpix Danmark
Den enarmede tyveknægt på nettet er blandt de dyreste danske søgeord
 
Pris pr. klik 760 kroner

helpdesk system free

Foto: Shutterstock / Shutterstock
Der findes et væld af gratis systemer, som kan bruges af virksomheder til support og kundeservice
 
Pris pr. klik 730 kroner

bedste casino side

Foto: STEVE MARCUS / Scanpix Denmark
Det er populært at gamble online, og derfor er der hård konkurrence om at lokke danskerne ind på de forskellige online casino-sider
 
Pris pr. klik 610 kroner

rio casino

Foto: Tyrone Siu / Scanpix Denmark
Det er spil og gambling, der dominerer den danske top-10 over dyreste søgeord
 
Pris pr. klik 610 kroner

google cloud backup

Foto: KAREN BLEIER / Scanpix Denmark
Der er kamp om at få lov til at lagre brugernes data i cloud-løsninger. Det afspejler sig i priserne på søgeordet
 
Pris pr. klik 585 kroner

fxcm uk

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark
Nede mod bunden af top-10 finder man søgeordet fxcm uk, som fører brugeren ind på en handelsplatform, hvor der kan købes og sælges aktier
 
Pris pr. klik 555 kroner

betting sign up bonus

Googlesøgning. Foto: Screendump
De fleste bettingsites kører fra tid til anden med velkomstbonus, og her slås der om at komme i toppen af Googles søgeresultat
 
Pris pr. klik 545 kroner

fidusbetting

Foto: Andrew Yates / Scanpix Denmark
Prisen på en god fidus skal findes blandt de dyreste danske søgeord, viser opgørelsen fra Semrush
 
Pris pr. klik 540 kroner