Vestager giver Facebook bøde på 825 millioner kroner

16x9
Magrethe Vestager langer millionbøde ud til Facebook. Foto: Martin Sylvest / Scanpix Denmark

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager kalder millionbøde for "passende og afskrækkende".

Facebook får en bøde på 825 millioner kroner for at have givet EU-Kommissionen forkerte eller vildledende oplysninger i forbindelse med overtagelsen af WhatsApp.

Det meddeler EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der kalder bøden "passende og afskrækkende".

- Dagens beslutning sender et klart signal til virksomheder om, at de må overholde alle aspekter af EU's fusionsregler, herunder pligten til at give rigtige oplysninger, siger Vestager.