Kan få markederne til at rasle ned: - Som at vælge mellem pest eller kolera

Forud for det franske præsidentvalg venter også aktiemarkedet i spænding. For afhængig af, hvem der går videre, kan det blive dyrt på aktiemarkedet.

Første runde af det franske præsidentvalg skydes af på søndag. Og med meningsmålinger, der ikke tør spå sikkert om, hvem af kandidaterne, der går videre til næste runde, så er det med en vis usikkerhed, at aktiemarkederne ser frem mod ugens sidste dag. For alt efter, hvem franskmændene stemmer videre til anden valgrunde, så kan det få indflydelse på markederne.

decms://a1871fcc6212f50173b42941237b117482ffa6b8

Sådan lød det i torsdagens "Millionærkubben."

- Den der med, at nu har vi overlevet både det ene og det andet - Trump og Brexit og alt muligt - det skal man ikke stole på, at vi overlever hvad som helst, siger Lau Svenssen fra Aktieinfo.

Franske præsidentvalg har i de sidste mange år været et opgør mellem Socialistpartiet og det store, konservative højreparti, der nu hedder Republikanerne.

Men denne gang har nye spillere meldt sig på banen og det ikke længere vil være en overraskelse, hvis hverken socialister eller republikanere får en kandidat med blandt de to, der skal stemmes om i anden og afgørende valgrunde 7. maj.

Franske aktier kan rasle ned

For både det yderste højre, med Marine Le Pen og den yderste venstrefløj, med Jean-Luc Mélenchon har fået vind i sejlene.

https://play.tv2.dk/programmer/magasiner/business/millionaerklubben/kan-fransk-valg-paavirke-investorerne-134609/

Bliver det i sidste ende et valg mellem den yderste højre- og venstrefløj, så kan det, i følge porteføljeforvalter Mogens Vad, være hip som hap, hvem franskmændene vælger som sin næste præsident, set med investorbriller. Så vil de franske aktier rasle ned.

- Markedet kommer til at falde med fem procent i Frankrig, tror jeg.

decms://fcd766e8cafcb5d4d94e5b1736d577947656047e

- Det er underordnet hvem det bliver. Aktiemarkedet ser ikke positivt på det, siger Mogens Vad.

Lau Svenssen er helt enig:

- Det er som at vælge mellem pest og kolera. Hvis fem procent er det som det koster, så er det sikkert billigt sluppet.

- Det er at vælge mellem forskellige former for vanvid, siger Lau Svenssen.

Investorerne er optimistiske

Lars Persson, der er teknisk analytiker og derfor ser på kurver og data, gyder lidt olie på vandene.

decms://bbbebd40d033161285099b10738a93096d9847a8

- Lige nu gætter vi bare. Lige i øjeblikket ser det ud som, at markedet lægger sine brikker på, at det nok skal gå, siger Lars Persson og henviser til det ledende franske indeks, CAC 40, der har pil op med en stigning på knap halvanden procent torsdag.

- Det er også kun fem år, skyder Lau Svenssen ind med hentydning til tiden frem mod det næste, franske valg.

http://imbo2.tv2.dk/users/editorial/images/5e46d1a4-1577-4c25-be10-cb05bf1965b2

Bliver den ene - eller begge kandidater - fra et af de mere traditionelle partier, socialisterne og republikanerne, så kan der omvendt være noget at komme efter i de franske aktier:

- Går vi tilbage til 2015, så er et af de index, der ikke er nået op til sin top fra 2015 netop det franske. Så der kunne godt være mere at komme efter.

- Markedet satser på, at det ikke bliver et ragnarok. Men at det bliver en okay løsning, i hvert fald EN af kandidaterne, siger Lars Persson.

Første runde af det franske valg er på søndag mens anden valgrunde er 7. maj.

http://tools.editorial.tv2.dk/widgets/mosaic/37982

Disclaimer: Artiklen kan bruges til inspiration. Den skal ikke betragtes som et investeringsråd. Alle vurderinger er udtryk for millionærklubbens medlemmers egen holdning. Investering i aktier er forbundet med risiko for at tabe dele eller hele den investerede kapital.