Uber kæmper for livet: Beder chauffører påvirke politikere

16x9
Uber lukker i Danmark. Kørselstjenesten Uber lukker i Danmark 18. april. Det fortæller selskabet på et pressemøde i København. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Brugerne af samkørselstjenesten Uber opfordres til at bearbejde politikerne.

- Uber lukker ned i Danmark, men du kan hjælpe med at få det tilbage.

Din stemme er også meget vigtig og kan hjælpe med at redde din Uber i Danmark

Uber i en mail til brugerne

Det skriver Uber i dag i en mail til tjenestens brugere i Danmark, der har været en kampplads for taxi-tjenesten siden lanceringen i november 2014.

I mailen til brugerne langer Uber ud efter politikernes manglende vilje til at indrette sig efter ny teknologi, men siger samtidig, at kampen ikke er slut.

- Vi vil arbejde hårdt og presse regeringen mod en ny lov, der omfavner ny teknologi, skriver Uber.

Uber: Please hjælp

Mailen til de mange tusinde brugere indeholder også en opfordring.

- Din stemme er også meget vigtig og kan hjælpe med at redde din Uber i Danmark, lyder det.

- Vær venlig (please, red.) at kontakte dine politikere og fortæl dem, at du vil have en lov, der omfavner moderne teknologi og tillader danskerne at nyde godt af fordele ved apps som Uber.

Herunder kan du se et udsnit af mailen, hvor Uber også skriver, at tjenesten har været en succes i København, hvor der har været mere end 300.000 brugere.

Mail fra Uber til brugerne i Danmark efter meddelelsen om, at tjenesten lukkes 18. april 2017.
Mail fra Uber til brugerne i Danmark efter meddelelsen om, at tjenesten lukkes 18. april 2017. Foto: TV 2