Renten sættes op i USA, og det kan gøre det dyrere at være boligejer herhjemme

Den amerikanske rentestigning har også betydning for renteniveauet herhjemme. Den kan gøre det dyrere at være boligejer og presse boligpriserne ned.

Boligejerne har de seneste år kunnet vælge imellem, om deres boliglån skulle være super billigt - eller super, super billigt.

Både de lange renter, renten på de fastforrentede lån, og de korte renter, renten på de variabelt forrentede lån har været helt i bund.

Men sådan bliver det næppe ved med at være.

Den Amerikanske Centralbank forhøjede som ventet den pengepolitiske rente i går aftes med 0,25 procentpoint, så den nu ligger i intervallet 0,75 procent til 1 procent.

Det var den tredje renteforhøjelse siden december 2015, og forventningen er, at vi vil se flere renteforhøjelser både i år og næste år.

Stor betydning for de danske renter

Og selvom der er langt til USA, har den amerikanske rente stor betydning for verdensøkonomien - og også for de danske boligejere.

De lange renter, altså dem der har betydning for, hvor meget man skal betale for et trediveårigt boliglån, følger typisk den amerikanske rente. Derfor vil rentestigninger i USA ofte betyde, at det bliver dyrere at finansiere sin bolig. I hvert fald hvis man ønsker et lån, hvor man kende renten i hele lånets løbetid.

- Vi forventer at se den 30-årige danske realkreditrente kravle lidt i vejret over det næste års tid. Vores bedste vurdering er, at den 30-årige realkreditrente vil stige med i omegnen af 0,3-0,5 procentpoint over de kommende 12 måneder, siger Christian Heinig Hilligsøe, boligøkonom i Realkredit Danmark.

Han understreger dog, at han ikke forventer storestigninger, men at boligejerne skal indstille på, at rentepilen peger opad. 

Renterne - og det gælder både de lange og de korte - er dog stadig helt i bund. Man kan således optage et fastforrentet lån med en rente på 2 procent - den laveste faste rente nogensinde - til en fornuftig kurs, mens flere lån med variabel rente har negativ rente.

Det vil sige, at man som boligejer i princippet burde få penge for at låne penge. Så heldig er man dog ikke, da bidragssatserne er ganske høje på disse lån og dermed 'æder' rentegevinsten.

Kan ramme boligmarkedet

Hvis renterne begynder at stige, kan det også få konsekvenser for boligpriserne.

- Der er ingen tvivl om, at de senere års lave renter har været med til at presse priserne godt op på ejerboliger i landets største byområder – og især på ejerlejligheder i København. Det betyder også, at der i sagens natur kan være en betydelig risiko for, at fremtidige rentestigninger kan presse boligpriserne ned, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han opfordrer derfor boligejerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de beslutter sig for, om de vil finansiere drømmeboligen med et fastforrentet lån eller med et flekslån.

- Med de meget lave renter, vi har i øjeblikket, bør den friværdiforsikring som et lån med fast rente giver, under alle omstændigheder være en overvejelse værd for den enkelte boligejer/boligkøber, lyder rådet fra Christian Hilligsøe Heinig.

Og det er Claus Dahlsgaard fra Nykredit enig i.

- Jeg er ikke så bange for, at renterne pludselig begynder at stige voldsomt, men jeg håber da, at boligejerne tager bestik af, hvad man går glip af, hvis man venter på, at renterne rent faktisk begynder at stige, siger han.

Han henviser til, at det i den aktuelle situation, hvor rentepilen peger op for den lange rente, kan være fristende at vælge et lån med kort rente, for eksempel et F1, F3 eller F5-lån.

Her behøver man nemlig ikke at skele så meget mod USA og Den Amerikanske Centralbankdirektør, Janet Yellen. De korte renter læner sig typisk op ad den europæiske rente, og her er der ikke udsigt til stigninger lige foreløbig.

I modsætning til Den Amerikanske Centralbank (Fed), der er begyndt at stramme pengepolitikken, fortsætter Den Europæiske Centralbank sin lempelige pengepolitik med massive obligationsopkøb og negative renter.

Derfor er forventningen hos økonomerne, at den korte rente vil blive ved med at være lav længe endnu.

- Man kan sagtens forestille sig, at vi vil have negative renter nogle år endnu. Normalt er vi i Europa seks til ni måneder efter USA, men nu er vi flere år efter, siger Claus Dalsgaard, Nykredit, om ECB's pengepolitik.

Rentehop kan koste dyrt

Men selvom de korte renter altså ser ud til at forblive lave længe endnu, og at forskellen mellem den korte og den lange rente forventes at vokse de kommende år, advarer både Christian Hilligsøe Heinig og Claus Dalsgaard om, at det får flere boligejere til at vælge de variabelt forrentede lån.

For venter man på, at de korte renter også begynder at stige, så vil den lange rente højst sandsynligt allerede være steget markant, og derfor kan det blive rigtigt dyrt at skifte fra variabetl til fast rente på det tidspunkt.

Selvom både de korte og de lange renter har været helt i bund de seneste mange år, har vi tidligere set store rentehop på kort tid, og det kan ske igen.

Vi skal ikke længere tilbage end til midt-slutningen af nullerne for at finde en fast rente på seks procent og en variabel rente på fire procent.