Danskernes længere levetid koster dyrt hos ATP

16x9
Arkivfoto. Foto: Torben Christensen / Scanpix Danmark

Der skal sættes mange penge af hos ATP, fordi danskerne lever stadigt længere.

Danskernes pensionspengetank ATP kan se tilbage på 2016 med et underskud på 600 millioner kroner.

Det oplyser ATP i en pressemeddelelse.

Årets resultat blev i 2016 på 9,3 milliarder kroner, men fordi danskerne lever stadigt længere, må der sættes en pose penge af.

- ATP har som en konsekvens af de senere års stigninger i levetiden, både i Danmark og internationalt, justeret sin langsigtsprognose for levetidsudviklingen. 

- Bestyrelsen har besluttet at reservere yderligere 9,9 milliarder kroner til forbedret levetid, så ATP kan sikre medlemmerne deres livslange pension. Det sker ved at overføre beløbet fra ATP's bonuspotentiale til de garanterede pensioner, lyder det i meddelelsen.

Reserver på over 100 millarder kroner

ATP's reserver - bonuspotentialet - var ved udgangen af 2016 på 100,5 milliarder kroner.

- 2016 har været tilfredsstillende for ATP - og for vores medlemmer. Det har været et turbulent år, men alligevel har ATP leveret et godt investeringsafkast, siger ATP's direktør Christian Hyldahli i meddelelsen.

- Resultatet har gjort det muligt for os at forlænge garantierne for Livslang Pension yderligere, da befolkningens levetid stiger mere end forventet, siger han.