Dansk succes: Havde kroniske rygsmerter - så fik han en god ide

16x9
I dag driver Mia og Kenneth Avnsted sammen vækstvirksomheden Anodyne. Det hele startede med en t-shirt. Foto: TV 2

Iværksætter Kenneth Avnsteds rygsmerter kan være starten på nyt væksteventyr for danske Anodyne.

Kennth Avnsted har siden 2007 haft kroniske rygsmerter. Trods utallige besøg hos kiropraktikere, akupunktører og fysioterapeuter var det noget så simpelt som en t-shirt, der har hjulpet ham med smerterne.

- Det kurrerer mig ikke, men det har gjort, at jeg i dag kan sidde som direktør for min egen virksomhed, siger den tidligere reklamemand Kenneth Avnsted.

Bliv opdateret på erhvervslivet, når du vil med TV 2 Business - de første 30 dage er gratis.

Det er virksomheden Anodyne, han er direktør for. De sælger holdningskorrigerende tøj, og det var præcis sådan én t-shirt, der hjalp Kenneth Avnsted. Han så hurtigt et potentiale i t-shirten. 

- Hvis det har hjulpet mig, kan det også hjælpe andre, siger han.

Sammen med sin Mia Avnsted kone bestilte han 50 holdningskorrigerende t-shirts fra den amerikanske producent Alignmed. Dem solgte de hurtigt via Facebook. 

Sidenhen oprettede de så virksomheden, som de passede ved siden af deres fuldtidsarbejde - han som reklamemand, hun som hundeadfærdsinstruktør. 

Hurtigt fra start i Schweiz

I følge Kenneth Avnsted er virksomheden kommet godt fra start, siden den blev etableret i oktober 2014. 

- Vi har solgt mere end 10.000 produkter, og vi omsætter for 600.000 kroner hver måned, siger Kenneth Avnsted. 

Anodyne har sikret sig distrubution af Alignmed-produkterne i en række europæiske lande. For en uge siden startede salget af produkter så i Schweiz:

- Her har vi allerede omsat for mere end 250.000 kroner, og vi starter snart op i Tyskland. Vi ved reelt set ikke, hvor stort poentialet er, men vi er godt på vej mod vores målsætning om en omsætning på 25 millioner inden udgangen af 2017, siger Kenneth Avnsted.

Udover Schweiz og Tyskland er virksomheden også på vej mod blandt andet Østrig, Frankrig og Holland. 

Fuld tid og millioner til udvidelse i Aarhus N

I starten foregik forretningen i et værelse i parcelhuset i Solbjerg. I januar rykkede virksomheden så til lokaler i Aarhus N.

Her sidder Kenneth og Mia Avnsted så på fuld tid - de "almindelige" job er blevet sagt op.

Samtidig har de fået en partner i Lasertryk.dk, der har købt 50 procent af virksomheden.

- Vi går med i Anodyne, fordi deres produkt er godt og kan skabe værdi for mange med rygproblemer, siger Esben Kabell, der er CEO i Lasertryk.dk i en pressemeddelelse.

Ingen af de to, vil løfte sløret for, hvor meget de 50 procent har kostet. Men Kenneth Avnsted fortæller, at Lasertryk.dk poster et to-cifret millionbeløb i den internationale udvidelse.

Læs mere om TV 2 Business lige her.