Karsten Ree: Penge i baglommen er våben

Karsten Ree har investeret 900 millioner kroner i kinesiske Alibaba, uden han har tjent penge på det.

Karsten Ree er en farverig person. Han er blevet rig på Den Blå Avis, har sin egen dyrepark, medvirker i reality-tv og så er han ikke bange for at gå i farverige skjorter.

Se hele interviewet på TV 2 Business nye app. De første 30 dage er gratis.

Jeg har haft en lille milliard investeret i noget, der ikke har givet en bøjet femøre i halvandet år.

Karsten Ree

Men først og fremmest er den karismatiske milliardær investor. Han har to milliarder kroner at investere for, og i går kom det frem, at en stor del af dem er placeret i kinesiske Alibaba-aktier. Alibaba er en handelsplatform, der minder om Den Blå Avis og Amazon. Indtil videre har det dog været uden det store held:

- Jeg har haft en lille milliard investeret i noget, der ikke har givet en bøjet femøre i halvandet år.Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, siger Karsten Ree.

Nogle vinder krige - andre taber

De fleste investeringsrådgivere opfordrer til, at man spreder sine investeringer og dermed risikoen for tab. 

I følge Karsten Ree er det da også det fornuftigste, men:

- Men der er nogle, der vinder krigene og der er nogle, der taber. Dem der vinder, er dem, der er friske. Og har nogle ordentlige våben. Det har man, hvis man har nogle penge i baglommen. 

Det var et tip til et Formel 1-løb, der gjorde, at karsten Ree valgte at investere i Alibaba.

Karsten Ree har tidligere investeret massivt i Nokia. Det tjente han på den gode side af 500 millioner på. 

Her kan du læse mere om det nye TV 2 Business.