ETA og massakren i Madrid

16x9

Den baskiske løsrivelses- og terrorbevægelse ETA sættes i forbindelse med bomberne mod tre tog i Madrid. Organisationen benægter imidlertid at stå bag, og hidtil har ETA da også altid advaret inden bombeangreb.

Af Peter Møller

Der kom ingen advarsel før et af de værste terrorangreb i Spaniens historie, hvor tre togvogne blev raseret af kraftige bomber.

Selv om det altid har været den baskiske separatistbevægelse ETAs praksis at advare inden bombeangreb, beskylder den spanske regering alligevel organisationen for at stå bag.

ETA benægter
ETA benægter at være bag bomberne, og Arnaldo Otegi, lederen af ETAs politiske talerør, Herri Batasuna, giver i stedet "den arabiske modstand" skylden.

Selv om ETA benægter angrebet, peger meget dog stadig i retning af de baskiske separatister.

Bombeangrebene kommer fire dage før parlamentsvalget i Spanien, og netop indsatsen mod ETA har været et af de varme emner i debatten.

Svækket siden 2000
Organisationen har forekommet svækket de seneste år, mens regeringen har ført en hård kurs mod seperatisterne. Derfor kan bombeangrebene ses som et signal fra ETA om, at organisationen stadig er i stand til at slå til hvor som helst.

Så sent som den 29. februar standsede spansk politi da også en varevogn med mere end 500 kilo sprængstof, der var på vej til Madrid. ETA fik skylden for transporten.

Juleaften forhindrede politiet en en anden terroraktion på Chamartin-stationen i Madrid, og to medlemmer personer blev anholdt under mistanke for at tilhøre ETA.

Desuden oplyser de spanske myndigheder, at de sprængstoffer, der blev brugt ved angrebene mod togstationerne i Madrid er af den samme type, som ETA plejer at bruge.

Ekspert i tvivl
Marianne Heiberg, der er ETA-ekspert ved Norges udenrigspolitiske institut, siger imidlertid til den norske avis Aftenposten, at hun tvivler på, at ETA står bag angrebet.

Hun peger på, at ETA gennem de seneste år har forsøgt at undgå blind og tilfældig vold, og at organisationen har advaret medier eller myndigheder før deres aktioner.

800 dræbte siden 1968
ETA har siden 1968 har brugt skud- og bombeattentater til at presse på med kravet om et selvstændigt Baskerland, og ifølge de spanske myndigheder har bevægelsen dræbt over 800 mennesker siden 1968.

Hidtil har ETAs væbnede kamp dog hovedsageligt været rettet mod den spanske stats styrker, Guardia Civil og andre militære og politimæssige mål. Men der har også været gennemført en række bombeattentater mod civile mål med det formål at skade spanske turistinteresser.

Sporene fra Barcelona skræmmer
Skulle ETA stå bag angrebet i Madrid vil det være det hidtil kraftigste mod civile.

Sidst organisationen brugte bomber mod civile var i slutningen af 80'erne.

Her krævede en bombe i et supermarked i Barcelona 19 tilfældige dødsofre.

Aktionen førte til stor modstand mod ETA, og organisationen erkendte efterfølgende at aktionen var en fejltagelse. Det bør dog nævnes, at ETA i tråd med deres normale praksis ringede til politiet to timer før sprængningen og advarede om aktionen. Men myndighederne ønskede ikke at foretage en evakuering.

Succes med indsatsen mod ETA
Sidst ETA for alvor var aktive var i år 2000, hvor fransk og spansk politi anholdt den formodede øverste leder af organisationen, der formentlig stod bag et drabsforsøg på den spanske kong Juan Carlos i 1985.

Den baskiske separatistgruppe har et udbygget internationalt netværk med våbenlagre i både Frankrig og Spanien, og en opbygning i små, adskilte celler, der begrænser skaden, når enkelte medlemmer bliver arresteret.

Et kompliceret netværk
Og det er netop ETAs komplicerede netværk, der gør, at det aldrig er lykkedes spansk og fransk politi at knække gruppens kampvilje.

ETA, der står for Euskadi Ta Askatasuna - Baskisk Hjemland og Frihed - blev grundlagt i 1959 af en gruppe baskiske studenter, der skilte sig ud fra det Baskiske Nationalistparti (PNV) i frustration over partiets moderate linie. Ni år senere slog ETA ind på den væbnede kamp med drabet på politimanden Jose Paridine.

Tredelt struktur i ETA
Ifølge de spanske sikkerhedsstyrker er ETAs ledelse tredelt med en militærchef, en politisk chef og en logistikchef. Hver af disse ledere styrer en pyramide-formet organisation, hvor det enkelte medlem ved så lidt som muligt om andre dele af pyramidens aktiviteter og identiteter.

De aktive medlemmer er delt op i de "legale" medlemmer, der ikke står i nogen af myndighedernes arkiver. Tilsyneladende "normale borgere", der dog arbejder for ETAs sag. Den anden gruppe er de, som af myndighederne er kendt som ETA-aktivister - og som lever under jorden.

Samarbejde mod terror
Sikkerhedskilder i Spanien anslog i år 2000, at ETA har en kernegruppe på 200 militante, der støttes af netværk af informanter, biltyve og falsknere, der forsyner folk med "rene" papirer. Netværket strækker sig over grænsen ind i det sydlige Frankrig.

Frankrig har tidligere været et fristed for de spanske ETA-terrorister. Når presset fra de spanske myndigheder blev for hårdt, smuttede ETA-folkene over grænsen til den franske del af Baskerlandet, hvor de fik lov at være i fred.

Den tid er dog forbi, og fransk politi arbejder i dag tæt sammen med sine spanske kolleger om at slå ned på ETA.