VIDEO: Kongehuset har besøg fra Slovakiet

Den slovakiske præsident og hans hustru indleder tirsdag et todages besøg i Danmark

I dag indleder den slovakiske præsident Ivan Gasparovic og hans hustru Silvia et todages besøg i Danmark.

Præsidentparret ankom til Københavns Lufthavn omkring klokken 11 og blev modtaget af regentparret kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

Ifølge Kongehuset er det første gang, at et slovakisk statsoverhoved besøger Danmark.

I aften indbyder regenten til gallataffel på Fredensborg Slot.

I morgen skal den slovakiske præsident mødes med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Statsbesøget vil udover den officielle modtagelse fokusere på videreudvikling af de økonomiske og erhvervsmæssige relationer især inden for innovation, grøn teknologi og energieffektivitet.

Desuden vil der under besøget bland andet være fokus på det sociale område samt dansk arkitektur.