Eva Kjer brækkede skulder i styrt

16x9

Føde-vare-mini-ster-en brækkede skulderen i et cykelstyrt i Tyskland

Den danske fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), styrtede søndag på cykel og brækkede skulderbladet. Hun blev indlagt på et hospital i Itzehoe og ventes overført til et dansk hospital i dag, skriver Flensborg Avis.

Ulykken skete, da Eva Kjer Hansen sam­men med 41 andre cykelryttere fra Team Rynkeby var i gang med anden etape af cykelturen til Paris. Feltet, der blandt andre også omfatter den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var i færd med at overhale en hestevogn, da en modkørende bilist tvang Eva Kjer Hansen ned i en grøft.

Forsinkede feltet en time
Eva Kjer Hansen havde voldsomme smerter efter styrtet, og holdets egen læge tog ingen chancer og sørgede for ar få den danske fødevareminister indlagt på sygehuset i Itzehoe. Her konstaterede lægerne hurtigt, at skuldebladet var brækket. Ulykken betød, at hele feltet blev knap en time forsinket på dagens 200 kilometer lange etape.

Havde glædet sig til Paris
"Det er simpelthen så ærgerligt. Jeg har trænet hårdt og glædet mig til at køre ind i Paris på fredag. Men bruddet gør det umuligt for mig at fortsætte," siger hun fra hospitalssengen via Team Rynkebys PR­konsulent.

Hun sætter nu næsen op efter at deltage næste år og gennemføre.