Ministerium kendte til politi-kaos

16x9

Rigspolitiet holdt Ju-stits-mi-ni-ste-ri-et ori-en-te-ret om mer-ud-gif-ter

Rigspolitiet holdt løbende Justitsmini­steriet orienteret om, at en række be­kostelige opgaver ville få budgettet til at sprænges.

Det erkender Justitsministeriet i et svar til Folketingets Finansudvalg, skriver Politiken. Finansudvalget har bedt ministeriet fortælle, om det har været orienteret om Rigspolitiets massive overforbrug i 2008.

Ifølge Justitsministeriet modtog det løbende informationer om en række ud­giftstunge poster, som man ikke kunne holde inden for politiets budget.

Nye pas og automatiske trafikmålere
Blandt andet udgifter til nye pas, automatiske trafikmålere og klimatopmødet. Og andre udgifter, som Rigspolitiet efterfølgende har redegjort for i sin rapport om merforbruget i 2008.

Oplysningerne får nu flere forligspartier bag politireformen - Socialdemokraterne, SF og De Radikale - til at kræve en tilbundsgående redegørelse af justitsminister Brian Mikkelsen, som over for Folketinget hidtil har afvist at have modtaget informationer om Rigspolitiets millionunderskud.

"Det passer ikke, når Brian Mikkelsen over for Folketinget, pressen og offentligheden har afvist ethvert kendskab til politiets økonomiske situation. Justitsministeriet har nu klokkeklart bekræftet, at Rigspolitiet løbende har orienteret ministeriet om betydelige merudgifter, som ville sprænge politiets budgetter," siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov