Helle Virkner død 83 år gammel

Helle Virkner er død. Her til formid­dag udåndede en af Danmarks mest folke­kære skuespillerinder, 83 år gammel. Det skriver seoghør.dk. Helle Virkner døde af komplikationer fra den cancer, som hun fik konstateret sidste år.

Hun sov ind derhjemme på Strandparks­vej i Charlottenlund omgivet af sin datter Astrid Helene bedre kendt som Søsser, sønnen Jens Christian og hendes nærmeste venner. Helle Virkner havde igennem de seneste fire døgn svævet ind og ud af bevidsthed, og det var familiens ønske, at hun skulle dø i sit hjem og ikke på et hospital.

I anledning af sin 70 års fødselsdag fortalte hun i 1995 til TV 2's Vagn Simonsen om sit farverige liv.

Helle Virkner har været gift tre gange i sit liv, blandt andet med statsminister Jens Otto Krag og skuespilleren Ebbe Rode.

Hun har deltaget i utallige danske filmproduktioner, blandt andet Olsen Banden, Matador og Poeten og Lillemor-filmene, Huset på Christianshavn, men også teaterstykker og Lars Von Triers tv-serie Riget.

Helle Virkner modtog i 2007 en æresbodil.