Krydstogtsskib forsøgt kapret

16x9

Krydstogtsskib med 400 passagerer forsøgt ka-pret ud for Somalias kyst

Et krydstogtsskib er blevet forsøgt ka­pret ud for Somalias kyst. Det oplyser TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt.

Om bord på skibet Nautica fra Florida befandt 400 turister - heriblandt en dansker - og 200 besætningsmedlemmer sig. Piraterne, der var bevæbnet med AK47'ere, ankom i to både med 3-4 per­soner i hver båd.

Alle passagerer blev beordret inden­for, men cirka 100 meter fra skibet fik en helikopter fra et fransk krigsskib stoppet piraterne. Aktionen blev ledet af dansk militær.

Det er ikke første gang pirater har forsøgt at kapre et passagerskib, men det er første gang under den danske kommando.

Danmark har for en periode kommandoen i området, hvor det danske krigsskib Absalon patruljerer - TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt opholder sig i øjeblikket på Absalon.