Spædbarn fundet i buskads

To drenge har fundet et spædbarn ef­terladt i et buskads i Odense. Barnet er blot få dage gammelt, oplyser kriminalpolitiet.

De to 12-årige drenge var på vej hjem fra en SFO-ordning, da de hørte gråd i nogle buske ved Rosengårdskolen. Da de så, at det drejede sig om et lille spædbarn, hentede de hjælp i SFO'en.
Barnet har formentlig ligget skjult en time, da det blev fundet.

Drengen har europæisk udseende og lyst hår. Han vejer 3.270 gram og er 50 cm lang. Politiet leder nu efter moderen.