Massiv protest mod færgelukning

18.660 underskrifter i protest mod nedlæggelsen af natfærgen mellem Rønne og København gør ikke noget stort indtryk på formanden for Folketingets Trafikudvalg, Kaj Ikast (K).

"Det vigtigste er, at vi i fællesskab med bornholmerne finder den bedste løsning," siger han forud for udvalgets besøg på Bornholm i dag.

Det nye forlig om Bornholmstrafikken indebærer, at natfærgen afløses af en kombineret passager- og godsrute fra Køge til Rønne. Bornholmere frygter, at bl.a. turisterhvervet lider skade.