Med kriminalteknikerne på arbejde

16x9

Fingeraftryk, dna, blodspor... Teknikerne fra Kriminalteknisk Center opsporer det hele på drabssteder

Når der er sket et drab med en ukendt gerningsmand bliver kriminalteknikerne fra Kriminalteknisk Center (KTC) altid tilkaldt. Teknikernes opgave er at finde spor, der, sammen med politiets øvrige efterforskning, skal fælde morderen

Af Sofie Sparre

Det første teknikerne fra KTC gør, når de kommer ud på et gerningssted er at sikre spor på stedet. Det kan for eksempel biologiske spor og finger-, hånd- eller sålaftryk.

"Når vi har sikret en genstand, hvor for eksempel gerningsmanden kan have afsat et finger- eller håndaftryk, så bliver den sendt videre til vores laboratorium, som så gør aftrykkene synlige ved hjælp af for eksempel limdampe. Så bliver aftrykket kørt gennem vores automatiske fingeraftryksregister. Hvis aftrykket er godt nok og gerningsmandens aftryk allerede findes i registeret, så vil de passe sammen," fortæller vicepolitiinspektør Niels Stig Larsen fra KTC.

Over 100 års fingeraftryk
Cirka i 10 procent af de fingeraftrykssager som KTC undersøger findes gerningsmanden allerede i registret. Hvis aftrykket ikke matcher en i registret, så gemmes aftrykket, så det senere kan sammenlignes med aftryk fra for eksempel lignende forbrydelser.

KTC identificerer omkring et par tusinde forbrydere ved hjælp af fingeraftryk om året. Mange af disse forbrydelser er dog allerede opklaret af politiet, og er derfor kun med til at understøtte opklaringen.

For øjeblikket findes der cirka 350.000 fingeraftryk i registeret. Fingeraftryksregisteret har eksisteret siden 1904, men det er kun nulevende menneskers aftryk, der findes i det nuværende register.

Mordere har som regel sko på
KTC sikrer også sål- eller fodaftryk fra gerningsstederne. I få tilfælde er en sag blevet opklaret med et fodaftryk, men det kræver, at gerningsmanden er gået barfodet rundt på gerningsstedet.

"Som oftest har gerningsmanden sko på. I de tilfælde indsamler vi sålaftryk. Her kigger vi efter mønsteret, mærker og specielle kendetegn ved sålen. Sålaftrykket kan ikke som sådan fælde en gerningsmand, men det kan være et vigtigt indicium, hvis politiet for eksempel finder et par sko, der passer til vores undersøgelser, hos en mistænkt," fortæller Niels Stig Larsen.

Ingen perfekt forbrydelse
Et afgørende spor for politiet kan være en dna-profil af morderen. Derfor samler kriminalteknikerne også spor sammen, hvor det kan være muligt at finde netop dna. Det kan for eksempel være blod, hår der er revet af ved roden eller sæd. Faktisk kan alt der indeholder celler bruges til at lave en dna-profil.

"Spyt indeholder ikke celler. Men i langt de fleste tilfælde vil der være celler fra mundhulen med i spyttet, og så vil vi kunne lave en dna-profil på den person det stammer fra," siger Niels Stig Larsen.

I Danmark begyndte man først at bruge dna til at fælde forbrydere med i slutningen af 1990'erne, fordi nøjagtigheden før var for usikker. I dag er sikkerheden over 1: 1.000.000.

For at blive registreret i politiets dna-register skal man, lige som i fingeraftryksregisteret, være sigtet for en forbrydelse, hvor straframmen er mindst et år og seks måneder. Ved udgangen af august 2007 var 31.186 personer registeret i registeret.

Metoderne til at finde dna og til anden sporfinding på gerningsstedet bliver hele tiden udviklet og forbedret. Og ifølge Niels Larsen er det i dag stort set umuligt at begå "den perfekte forbrydelse".

"Det er umuligt at begå en forbrydelse uden at afsætte biologiske spor på den ene eller anden måde," konstaterer han.

Ikke kun biologiske spor
Ved hjælp af blodstænksanalyser på gerningsstedet kan eksperterne blandt andet finde ud af, hvilket våben der er blevet brugt, om offeret lå ned eller stod op, da han eller hun døde, om der var en kamp eller hvor mange gange der er blevet slået, hvis det drejer sig om vold.

Kriminalteknisk Center tager sig også af våbenanalyser og brandsager.

"Vi har eksperter som kan se på projektiler, præcist hvilket våben det kommer fra ud fra de individuelle mærker, der bliver afsat på et affyret projektil. Samtidig har vi også et fællesnordisk våbenregister, så politiet i hele Norden kan se, om netop dette våben har været brugt ved andre forbrydelser," forklarer Niels Stig Larsen.

Men KTC tager sig ikke kun af de biologiske spor på findestedet. De kigger for eksempel også efter værktøjsspor ved indbrud og lægger mærke til gennemrodede steder, som kan tyde på indbrud. Ved hjælp af særpræg og værktøjsmærker kan de enkelte politikredse bestemme, om de har kendskab til for eksempel indbrudstyve i området, der kan stå bag forbrydelsen.