Banker vil fyre i 2015

16x9

Bankerne ikke er færdige med at fyre medarbejdere, det fremgår af den nye beskæftigelsesundersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det forventes, at bankerne vil reducere antallet af ansatte med 1350 medarbejdere frem til juni 2015 i forhold til juni 2014. FA forventer ikke, at antallet af medarbejdere nogensinde kommer til at stige igen, hvilket fører til frustration hos Finansforbundet.

Det skriver Berlingske Business.

- Jeg har svært ved at se for mig, at antallet af medarbejdere skulle begynde at stige. Jeg kan ikke sige, hvordan verden ser ud om ti år, men jeg tror ikke, at det er den vej, det kommer til at gå, siger Marianne Dissing, direktør i FA.

Undersøgelsen giver også et billede af udviklingen siden 2008, som markerede toppunktet for beskæftigelsen. Efterfølgende er 7616 stillinger nedlagt. I første omgang skyldtes nedbemandingen krisen i den finansielle sektor, nu skyldes den i langt højere grad effektiviseringer og ændringer i strukturer.