Danske unge tynget af gæld: Skylder over 100.000 kr. væk

16x9

20 procent af unge under 30 år har en stor gæld, selv om de endnu ikke har købt ejerbolig. Stærkt bekymrende, mener Forbrugerrådet.

En femtedel af danske unge mellem 18 og 29 år har en gæld på over 100.000 kroner - og det er vel at mærke uden, de ejer en ejerbolig. Det viser en analyse, som bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har lavet. I gennemsnit har danske unge mellem 18 og 29 år en gæld på knap 60.000 kroner.

Gælden dækker over banklån, gæld til forsikrings- og finansieringsselskaber og kontokortordninger. Tallene dækker dermed også over de unge, der ejer en andelsbolig, hvilket trækker beløbet op i især storbyerne.

Noget tyder på, at gældsfeberen rammer de unge i de første år i voksenlivet, tager til i styrke med alderen og topper i 20'erne. Gennemsnitligt har en 18-årig i Danmark en bankgæld på 8.000 kroner, mens de 29-årige har en gæld i banken på omkring 136.000 kroner.

Stiger i takt med indkomst
Ifølge Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet, er det de mange unge, der er registeret i RKI, der har vækket interessen for at blive klogere på, hvordan unges gæld hænger sammen. At hver femte skylder 100.000 er dog ikke i sig selv bekymrende, mener hun.

- Høj gæld i sig selv skal man være varsom med at klassificere som et problem. Hvis du har en høj gæld, men også en høj indkomst, er det ikke så problematisk, siger hun.

Forholdet mellem gæld og indkomst kaldes gældsratio, men også denne faktor er stærkt stigende blandt den unge generation.

For unge under 24 år stiger andelen af gæld i forhold til indkomst - altså gældsratioen - gennemsnitligt med 33 procent om året. Til sammenligning vokser samme faktor ved de ældre årgange kun med fem procent om året, skriver Finansrådet i analysen.

Forbrugerrådet: Stærkt bekymrende
Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Petersen kalder tallene for "meget stærkt bekymrende":

- Det er et kæmpe stort problem, at de unge starter voksentilværelsen med en klods om benene. Det betyder måske, at de senere hen ikke kan få det boliglån, som de gerne vil have, siger han.

Han mener, at det burde være sværere for de unge at få lov til at låne pengene - både i bankerne, men også hos de forskellige udbydere af de såkaldte kviklån.

- Man burde kigge på, hvordan man kreditvurderer unge mennesker. Derudover er markedsføringen for voldsom, og det er for let at få adgang til låneprodukter, siger Morten Bruun Petersen.

Han efterlyser en øvre grænse over ÅOP, som dækker over de samlede, årlige omkostninger, og som reelt fortæller, hvad det koster at låne penge.