Asmaa: Man må tegne, hvad man vil

16x9

Asmaa er glad for ytringsfriheden. Men den skal bruges rigtigt

Asmaa Abdol-Hamid hyldede ytringsfriheden i sin Grundlovstale, men hun bryder sig ikke om, at hendes egen frihed er truet.

Af Martin Kaae

Bendt Bendtsen (K) benyttede Grundlovsdag til at sætte spørgsmålstegn ved Asmaa Abdol-Hamids vilje til at overholde Grundloven, hvis hun bliver valgt til Folketinget for Enhedslisten.

Alligevel præsenterede Frederikssund Konservative Vælgerforening stolt Asmaa Abdol-Hamid som dagens hovedtaler.

"Synet på muslimer er ikke, hvad det har været. Jeg ser ingen forskel på de muslimske ekstremister og den politiske højrefløj, når de kritiserer mig for at tage del i den demokratiske proces," sagde Asmaa Abdol-Hamid til de knap 100 fremmødte i Frederikssund centrum.

"Samfundet er til for alle, og ytringsfriheden gælder alle. Ingen skal nægtes adgang til samfundslivet på grund af deres køn, religion eller etnicitet. Jeg ærgrer mig, når jeg hører partiledere og ministre deltage flittigt i debatten om, hvordan man skal hilse på andre. Det minder mig om iranske præster, der undertrykker dem, der ikke opfører sig ordentligt," sagde Asmaa, der efter talen sammenlignede Bendt Bendtsens vurdering af hendes reelle hensigter - at sætte demokratiet ud af kraft og fortrænge kristendommen til fordel for hendes egen lovreligion - med jødeforfølgelsen i 30'erne.

Du sammenligner danske ministre med iranske præster og siger stemningen er som i Tyskland i 30'erne. Er den retorik nødvendig for at beskrive situationen?

"Det er jo de associationer, det giver. Det er meget voldsomt, at fordi jeg vælger en demokratisk vej, så bliver jeg anbefalet at søge psykiatrisk behandling. Det er voldsomt, at fordi jeg tilhører en anden religion, bliver jeg nægtet at deltage i den demokratiske proces. Demokratiet er for alle. Og demokrati skal bevares for alle. Der er nogen på højrefløjen, Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard, som har misforstået, hvad demokrati betyder," siger Asmaa Abdol-Hamid.

De refererer måske til efteråret 2006, hvor du forsøgte at få Jyllands-Posten dømt for nogle tegninger og en tekst, som avisen trykte i kamp for ytringsfriheden. Kan det være derfor, andre politikere forbinder dig med nogle ting, der er det modsatte af ytringsfriheden?

"Jeg er overbevist om, at det ikke er det. For når man går den juridiske vej, så går man også en demokratisk vej. Det var en måde at protestere på. Det er en ret, man har. I øvrigt var det ikke for tegningerne, jeg anmeldte Jyllands-Posten. Det var for artiklen."

Så det var ikke et forsøg på at begrænse avisens ytringsfrihed?

"Nej. Man må tegne hvad man vil. Man må sige, hvad man vil. Man må gøre, hvad man vil. Også Pia Kjærsgaard. Hun må sige lige, hvad hun har lyst til. Men jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke bruger vores egen frihed til at indskrænke andres frihed."

Så hun må sige, hvad hun vil - du bryder dig bare ikke om det?

"Jeg er ikke den eneste, der siger, at de ting, jeg har hørt dem sige, det associerer jeg altså med 30'ernes Tyskland."