Syrien for begyndere: Hvem, hvor og hvorfor?

16x9

Er du forvirret? Hvem er hvem og hvorfor slås de? Få svarene her

Hvad er Syrien?
Et mellemøstligt land, beliggende ved Middelhavets østlige ende. Landet er cirka fire gange så stort som Danmark og har 22 millioner indbyggere. De største byer er hovedstaden Damaskus i syd og Aleppo i nord.

Syrien som land opstod efter Første Verdenskrig, da de europæiske kolonimagter opsplittede Det Osmanniske Rige.

Cirka 75 procent af befolkningen er sunnimuslimer,10 procent er alawitter(en religion, der ligger tættere på shiamuslimerne)og andre ti procent er kristne.

Hvem bestemmer i Syrien?
Syriens mangeårige præsident Hafez Assad tog magten ved et militærkup i 1970. Hans ældste søn Basel var oprindeligt udpeget til sin fars efterfølger, men han døde ved en trafikulykke i 1994. I stedet blev Bashar Assad sin fars kronprins, og da Hafez Assad døde i 2000, blev Bashar valgt til ny præsident med 97 procent af stemmerne.

Assad-familien bygger sin magt på mindretallet af alawitter, der udgør 10 procent af befolkningen. Assad-familien er selv alawitter, og det samme er langt hovedparten af landets ledende politikere og militærfolk.

Hvorfor begyndte opstanden?
Der har i årevis været utilfredshed i landets sunnimuslimske flertal med alawitternes privilegier og Assad-styrets brutalitet. En opstand i byen Hama i 1982 blev slået brutalt ned. Omkring 10.000 mennesker blev dræbt og dele af Hama blev jævnet med jorden af Assads styrker.

I foråret 2011 begyndte syrere at demonstrere i flere byer, inspireret af det arabiske forår og demonstrationer i andre arabiske lande. Demonstrationerne blev slået hårdt ned, hvilket efterhånden førte til væbnet modstand mod Assad-styret.

Soldater fra Assads hær, der deserterede og tog deres våben med, og tilrejsende, krigstrænede, islamiske krigere betød, at oprørerne efterhånden kunne danne hære og militser.

Borgerkrigen har siden 2011 kostet mere end 100.000 mennesker livet, og mere end en million mennesker er drevet på flugt.

Hvem er oprørerne?
Oprørerne er en blandet gruppe. Oprørere, der ønsker en eller anden form for frit demokrati, er samlet i Syriens Nationale Koalition, som anerkendes af en række vestlige og arabiske lande som den "legitime repræsentant" for Syrien.

Oprørsstyrkerne er organiseret i Den Frie Syriske Hær, der består af et stort antal deserterede syriske soldater og officerer.

Islamiske grupper, nogle med tæt tilknytning til Al Queda, kæmper også mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe Al Nusra-fronten står på både FN's og EU's liste over terrororganisationer. Den et tæt knyttet til Al Queda-grupper i Irak.

En anden islamisk gruppering er Syriens Islamiske Front, der er en paraplyorganisation for 12 forskellige salafist-grupperinger. Dansktalende medlemmer af en af disse grupper har for nylig vakt opsigt herhjemme med en kampagnevideo, der opfordrer danske muslimer til at komme til Syrien og tage del i borgerkrigen.

Vestens tøven med at levere våben til de syriske oprørere skyldes til dels, at man frygter at våbnene skal ende hos "de forkerte oprørere" - nemlig de islamiske grupperinger.

Forholdet mellem de forskellige oprørsgrupper er anspændt. Der har været rapporter om kampe mellem oprørsgrupper indbyrdes. I juli henrettede islamistiske oprørere en leder af Den Frie Syriske Hær.

Hvem støtter oprørerne?
Vesten støtter oprørerne politisk, men har kun i meget begrænset omfang leveret våbenhjælp.

Arabiske lande som Saudi-Arabien og Qatar har leveret våbenstøtte.

Al-Queda i Irak støtter de islamiske krigere i Al Nusra-fronten.

Hvem støtter Assad og det syriske styre?
Storpolitisk er Rusland Syriens bedste støtte. Rusland og Syrien har været allierede siden den kolde krigs dage. Rusland har flere gange - seneste i forbindelse med brugen af kemiske våben - forhindret FN i at fordømme Syrien og stoppet forsøg på at gribe ind.

Præstestyret i Iran er Syriens nære støtte i Mellemøsten, og har støttet styret militært.

Den shia-muslimske milits i nabolandet Libanon Hizbollah støtter Assad-styret. Flere tusinde Hizbollah-soldater har deltaget borgerkrigen på Assads side. I juni hjælp Hizbollah de syriske regeringsstyrker til en vigtig sejr, da man tilbageerobrede byen Qusair efter hårde kampe.

Hvem vinder?
Ingen af borgerkrigens parter står lige nu til at sejre i nær fremtid.

Fra opstandens start var oprørerne i offensiven, og de erobrede flere strategisk vigtige byer og områder. Men de syriske regeringsstyrker er begyndt at generobre dele af landet, og lader til at have initiativet i øjeblikket.

Hvorfor blander Vesten sig nu?
Brug af kemiske våben mod civile er ifølge internationale konventioner en krigsforbrydelse, og USA har tidligere gjort det klart, at man ville reagere, hvis Assad-styret overtrådte denne "røde linje".

Et vestligt - eller blot amerikansk - angreb på Syrien er alene en straf for brugen af kemiske våben i borgerkrigen. En sådan straffeaktion, der alene er et kortvarigt luftangreb på Assads militære installationer, forventes ikke at få afgørende betydning for styrkeforholdet mellem borgerkrigens parter.