Dommer skal bestemme om Alessia skal vaccineres

I går kunne TV 2 Nyhederne fortælle om Vinita Brødholt, der for tre uger siden fødte en datter på Herlev Hospital. Vinita Brødholt ønskede ikke, at hendes datter skulle vaccineres, men imod hendes vilje tog lægerne barnet og tvangsvaccinerede det. Vinitas datter, Alessia, lider nu af kramper, og det tilskriver moren vaccinationerne.

Vinita Brødholt har nemlig en række kraftige allergier. Og så har hun siden hun blev født haft leverbetændelse - det, der hedder Hepatitis B. Det har hun levet med, uden gener, siden hun selv blev født og der er 10 procents risiko for, at hendes nyfødte datter har arvet sygdommen. Vinita Brødholt er bange for, at hendes datter har arvet hendes allergier. Og det er frygt for en allergisk reaktion, der fik hende til at sige nej, da lægerne straks efter fødslen vil vaccinere hendes datter mod leverbetændelse.

Alessia skal have yderligere tre vaccinationer, og dem håber familien nu på at kunne sætte en stopper for.

- Mit største håb er, at de ikke får lov til at vaccinere hende igen. Mit andet håb er, at de indser, at det var forkert at gøre i første omgang, siger Ole Brødholt, morfar til Alessia.

Og sagen rejser et principielt spørgsmål. Hvor maget har forældre ret til at bestemme, over deres eget barn? Og nu skal en dommer tage stilling til, om Alessia skal have flere vaccinationer.