Operation X: Her konfronteres manden bag fupmedicin

Operation X afslørede torsdag aften, hvordan virksomheden Kyäni påstår, at deres kosttilskud i form af juicer kan kurere sygdomme som kræft, diabetes og psoriasis.

Programmet afslørede også, at virksomheden bruger forretningsmetoder, der i meget høj grad minder om "pyramidespil".

Kyäni tilbyder alle private personer at blive distributør af firmaets produkter mod betaling.

Som distributør køber man sig rettigheder til at hverve nye kunder, der kan sprede kendskabet til virksomheden og som selv kan købe sig ind i firmaet og hverve nye kunder.

Der er aldrig tale om, at man køber Kyänis produkter, men at man køber firmaets forretningskoncept og sælger det videre. Pyramidespil" er forbudt i Danmark.

Stikker af fra konfrontationen
Kyäni og Peter Jakobsson, som er en topfigur i firmaet, blev programmet torsdag aften konfronteret med beskyldningerne om de usande påstande og pyramidespils­lignende forretningskoncepter

Under konfrontationen med Peter Jakobsson, som kan ses i klippet herover, forsøger han først at benægte, hvad han har sagt om kosttilskuddets mirakuløse virkning.

Da han finder ud af, at han ikke kan forklare sig ud af det. Løber han væ fra Operation X-værten, Morten Spiegelhauer, og kameraerne.

I en efterfølgende mail til Operation X, skriver firmaet.

- Peter Jakobsson er ikke længere distributør, og Kyäni tager afstand fra de påstande, som Peter Jakobsson er kommet med på de skjulte optagelser.